Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Sorø Amt.
Kirkens Nordside ligger et Sakristi, paa Sydsiden er der opført et nyt
Vaabenbus. — I det Indre træder Spidsbuestilen klart og smukt frem.
Høje, slanke, i Koret profilerede Vægpiller bære spidse Gjordbuer og
rektangulære Hvælvinger, af hvilke de ældre have fint profilerede Korsbuer og smaa
Hjørnesøjler. Koret er rigt belyst ved lange og smalle gotiske Vinduer.
Hovedskibet har en mere dæmpet Belysning og simplere Former i
Hvælvings-ribber, Gjordbuer og Sidebuer. De 6 østlige Piller ere forneden profilerede,
men de 4 gaa foroven over i korte, tykke Halvsøjler med Trapezkapitæler,
Minder om en ældre Tid. Vægfladerne over Sidebuerne brydes af en Række
af blindede Triforier, der have Præget af tilmurede Vinduer, men som ikke
synes at have bragt Dagslyset ind i Kirken, men kun været Aabninger ind
under Tagværket. Indfatningerne om disse Triforier ere af forskellig Form og
fra ældre Tid, hvorimod Mønstermuringen ovenover samt de smaa Halvsøjler
skrive sig fra den sidste Restauration, ligeledes den røde Murstensdekoration.
Sideskibene ere særlig interessante med rigt udskaärne Profiler i Vægpiller
og Buer, og Hvælvingernes Ribber bæres forneden af smaa Halvsøjler. Paa
en Gjordbue fandtes dybt under Hvidtningen den omtalte lat. Indskrift med
Majuskelbogstaver, som fortæller, at denne Hvælving byggedes 1333. I de
to smaa Alternicher i Sideskibenes østre Ende har der i den katolske Tid
staaet Altere for St. Anna i søndre, og Jomfru Maria i nordre. Der nævnes
ogsaa andre Altere, nemlig for St. Jacob, St. Christoffer, St. Erasmus og
Guds Legems Alter. Hovedalteret i Højkoret maa antages at have været
indviet til Ærkeengelen Michael, som var baade Kirkens og Byens
Værnehelgen. Endnu i 18. Aarh. fandtes der ved Alteret et Relikvieskrin med
Indskriften: „Archangeli Michael constituit te Dominus Principem s. o. a. suscp."
(o: super omnes animas suscipiendas). Formodentlig sigtes der her til St.
Mikkels Hværv at veje alle Sjæle paa Dommens Dag. Skrinet er nu i
Nationalmuseet, ligesom (fra 1858) et sjældent, emailleret og forgyldt
Kobberkrucifiks med Relikviegemme fra Beg. af 14. Aarh. Efter Indskriften
indeholdt Gemmet et Stykke af Christi Kors og andre Relikvier. Nu staar der
paa Alteret et forgyldt Trækors. Døbefonten er ny, af Sandsten i gotisk
Stil (den gamle, i Træ udskaarne, malede og forgyldte Døbefont findes
endnu). Prædikestolen er fra 1614, skænket af Ebbe Munk og Sidsel Høg.
Ved den sidste Restauration blev i det hele meget af det gamle Inventarium
fjærnet, saa at Kirken nu er tom for gamle Sager, naar undtages et Par
smukke Messing-Lysekroner (fra 1603 og 1709), den gamle af Fredr. Holm
malede Altertavle fra 1720 (i Forhallen under Taarnet), der forestiller
Nadverens Indstiftelse (1505 skal der være forfærdiget en Altertavle til Kirken,
se Dän. Bibi. III, S. 14), og et stort Trækrucifiks i Vaabenhuset, hvor der
ogsaa hænger en Mindetavle over Erik Knudsen, Køkkenskriver paa Sorø,
senere Ridefoged paa Antvorskov, † 1603, og Hustru Anne Torkildsen,
med deres malede Portrætter i Sandstensramme. Af andre bevarede
Epitafier nævnes: over Mag. Christen Clementsen, † 1707, Provst Didr. Top,
† 1796, Kommerceraad Will. Hammond, † 1787, og Rektor P. Wøldike,
† 1811; af Ligstene: over Rektor Knud Tausen, Ridefoged Erik Knudsen,
† 1652, Borgmestrene Albr. Matzøn, † 1696, og Magnus Jacobsen, † 1698,
Petrus Magni Olsen (Sognepr. Peder Mogensen Graa?, † 1627) samt over
Hr. v. Minden, Berider paa Antvorskov under Fr. II og Chr. IV*). I Koret
*) Blandt de i 1874 bortsolgte Epitafier var et over ovennævnte v. Minden, med Portrætter af ham og
hans to Hustruer, og et andet over Karen Høg, Datter af Stygge Høg og Anne Ulfstand til Vang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>