Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Skibets Syd- og en Korsfløj (kaldet „Pallen“ paa dets Nordside. Den
oprindelige Del, Skib og Kor, er opført midt i 12. Aarh. af utilhuggen Kamp; senere
forlængedes Skibet mod V.; endnu senere tilføjedes Taarnet, og Skib og Kor (ligesom
Taarnrummet, der forbindes med Kirken ved en spidsbuet Arkade) overhælvedes; i
Slutn. af Middelalderen tilføjedes de andre Tilbygninger, der alle ere af Munkesten.
Gavlene have Kamtakker og Blindinger. Altertavlen er et tarveligt Billedskærerarbejde
fra 1681, Prædikestolen er et lign. Arbejde fra samme Tid. Granitdøbefonten med
Rebsnoning er den oprindelige. Et af Degnestolens Endestykker er fra 1578. Over
Buen til Taarnet hænger et udskaaret Krucifiks fra den senere Middelalder; paa
Bagsiden af den dertil hørende Tværbjælke staar, at Sognepræsten Anders Skytte
har ladet Kirken staffere ved Lauritzen, Maler i Næstved 1681 (der findes nogle
tarvelige Ornamenter paa Skibets østl. Hvælving). Over Buen ind til Korsfløjen findes
tre udskaarne Helgenbilleder: St. Anna, Jomfru Maria og St. Barbara. I Koret
Mindetavle med malede legemsstore Knæstykker af ovennævnte Anders Skytte, † 1716,
og Hustru. Mindetavler over faldne fra 1848—50 og 1864 (med Vers af Ingemann
og M. Rosing). Den ene af Klokkerne er gammel, men uden Indskrift (1570 fik
Kirkeværgerne Lov til det Aar at oppebære Kirkens Part af Sognetienden til at betale
den Klokke med, de nylig havde ladet støbe). — En Hjælpekirkegaard indviedes 1863.
Til Topshøj Skov (hos Saxo kaldet „Nemus topshøgicum“) knytter sig Sagnet
om Biskop Vilhelms Møde med Svend Estridsens Ligtog og hans Død, 1176. — I
Skoven ligger Højdepunktet Jessenbjærg.
Ved Topshøj ligger et fredlyst Dyssekammer, dannet af 4 Sidesten, 1 Dæksten
og 2 Gangsten for Kamrets østre, aabne Ende. Et andet Dyssekammer og en Gravhøj
paa Toppen af Bakken „Helikon“ ved Lynge ere ligeledes fredlyste. Her har ogsaa
ligget „store og lille Klokkerbanke“, i hvilke der efter Sagnet skal være støbt Klokker,
og som ved Udgravning have vist sig at indeholde Kul og Metalslagger.
Broby (Braaby) Sogn, Anneks til Lynge (fra 1574), omgives af Lynge,
Slaglille og Alsted S. samt Præstø Amt (Tybjærg H.), fra hvilket det
adskilles ved Susaa. Kirken, mod S. i Sognet, ligger omtr. 1 Mil S. Ø. for
Sorø og 2 Mil S. V. for Ringsted. De temmelig jævne og noget højtliggende
Jorder ere af samme Beskaffenhed som Hovedsognets, men noget mindre
sandede. Over 1/3 af Arealet er dækket med Skov (en stor Del af Sorø
Sønderskov og Broby Vesterskov og en Del af Alsted Sk.). I den nordl.
Del af Sognet gaar Landevejen til Næstved.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 2257 Td. Ld., hvoraf 736 besaaede (deraf med
Hvede 17, Rug 146, Byg 219, Havre 172, Ærter og Vikker 22, Blandsæd til Modenh.
109, til Grøntf. 34, Kartofler 12, andre Rodfr. 4), medens der henlaa til Afgræsn. 207,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 401, Have 17, Skov 843, Moser og Kær 10, Byggegr.
13, Veje, Vandareal m. m. 29 Td. Kreaturhold 1893: 141 Heste, 534 Stkr. Hornkv.
(deraf 345 Køer), 158 Faar, 309 Svin og 26 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 148,6 Td. Der var 7 Selvejergaarde med 34,1, 13 Arvefæstegd.
med 65,5, 59 Huse med 13,8 Td. Hrtk. og 28 jordløse Huse (1/3 i Fæste).
Befolkningen, 1/2 1890: 579 (1801: 383, 1840: 469, 1860: 600, 1880: 580)> boede i 117
Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 57 levede af immat. Virksomh.,
337 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 126 af Industri, 12 af Handel, 9 af andre Erhverv,
14 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Broby med Kirke, Skole og Andelsmejeri. — Løvehave-,
Broby Overdrev og Kongsgaard Huse.
Broby S., der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende under de samme Distrikter, Landstings- og
Folketingskr. som dette samt under 2. Udskrivningskr.’ 57. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af Næsby holm.
Broby Kirke bestaar af Skib og Kor med Korrunding, Taarn med takkede Gavle
i Ø. og V., Sakristi paa Korets Nordside, Kapel paa Skibets Nordside (nu Kapel
og Materialhus), der aabner sig ind til Skibet med en rund og en spids Bue, og
Vaabenhus (nu Ligkapel) paa dets Sydside. Den ældste Del, Skib og Kor, vistnok fra
Midten af 12. Aarh., er opført af utilhuggen Kamp, dog til Dels med Anvendelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
