Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 22
Sorø Amt.
skjæg), efter hvem Fru Anne Neb havde Lenet. Ved Reformationen faldt Gaarden
til Kronen, hvorpaa Chr. III overdrog den til sin Kansler Johan Friis, der 1556
opførte Hovedbygningen (se ndfr.), nedlagde Byen Borreby og henlagde dens Jorder
under Gaarden. Da Joh. Friis døde ugift 1570, tilfaldt B. hans Brodersøn Chr. Friis,
senere Kansler, † 1616, fra hvis Søster Dorte Friis, der var gift med Oluf Daa, den
gik over til hendes Son Rigsadmiral Claus Daa, † 1641, og derpaa til dennes Søn
Jørgen, efter hvem Brødrene Chr. og den bekendte Vald. Daa († 1691) arvede Gaarden.
Vald. Daa, der tillige ejede Bonderup (Lerchenfeldt) og Hessel i Jylland,
„fordistil-lerede" sine Gaarde ved sit Guldmageri (se om ham bl. a. Danske Saml. 2. R. IV.
Bd. S. 68 fl.); efter talrige Indførsler i B. maatte han gaa fra Gaarden, der 1682
skødedes til Etatsraad Ove Ramel til Basnæs, † 1685, hvis Enke Mette Rosenkrantz
beholdt den til sin Død 1730, hvorefter Dødsboet solgte den (Hovedgaardstakst 111,
Bøndergods 312 Td. Hrtk., m. m.) til hendes Datter Else Ramel, der dode 1732,
hvorpaa den solgtes for 33,000 Rd. C. til Konferensraad, Amtmand Chr. Berregaard
til Kjølbygaard, † 1750. Fra ham gik den over til Sønnen Gehejmeraad Villum
Berregaard, f 1769, hvis Dødsbo solgte den 1774 for 74,000 Rd. til Justitsraad H. G.
Faith. Denne afhændede den atter 1783 for 100,000 Rd. til Generallieutn. J. M. H.
Castenschiold († 1817, bekendt fra Affæren ved Kjøge 1807), i hvis Familie den
er forbleven, nemlig Sønnen General H. G. Castenschiold († 1856), dennes Son, cand.
jur. A. F. H. Castenschiold († 1865) og dennes Søn, den nuv. Ejer cand. polyt,
Premier-lieutn., Kmhr. C. V. B. Castenschiold (bekendt fra Forsvaret ved Dybbøl 1864).
Joh. Friis flyttede Gaarden fra dens gamle Plads, omtr. 500 Al. S. for, hvor den
nu ligger. Endnu vises det i Forhold til Omgivelserne højtliggende Voldsted, der
er omgivet af Mosedrag, som i sin Tid have været Vige fra Skjelskør Fjord; ved
Gravning er der fundet tydelige Spor af den gamle Borg, der brændte i Beg. af 16.
Aarh., af en Ringmur og af Bygninger, som have ligget langs med denne og omsluttet
en lille Borgplads; Marken ved Voldstedet kaldes endnu „Borren", og her have
vist Borgens Ladebygninger ligget. Paa den nye Plads, der er omgiven af store
Grave, som baade omslutte Borggaard, Ladegaard og en Del af Haven, lod Joh. Friis
1556 opføre paa en af en særlig stensat Grav begrænset lille Holm
Hovedbygningen, det saakaldte „store Hus", der i det væsentlige staar endnu, og som er
en af Danmarks mærkeligste Borge. Den er opført forneden af Kamp, men i øvrigt
af store røde Munkesten*) og bestaar af hoj Kælder, Stue, „Højenloftet" og et
fremspringende øverste, lavere Stokværk; ind mod Borggaarden er der midt paa
Bygningen et Trappetaarn, og paa den modsatte Side ud mod den ydre Grav er der tre
Taarne, hvoraf de to Hjørnetaarne springe stærkt frem. Kældrene, der for en Del
have været benyttede til Fængsel, ere hvælvede og staa i Forbindelse med de øvre
Stokværk ved en Trappe; det øverste Stokværk, der udelukkende har været benyttet
til Forsvar, er rigeligt forsynet med Skydeskaar og Skoldehuller, ligesom hele
Trappe-taarnet er besat med en Mængde smaa Vinduer, der kunne betragtes som
Skydehuller. Over Døren i Taarnet har der hængt et Faldgitter; ved Dørtærskelen sidde
endnu de to Kampesten, der standsede det i Faldet; Egebommen, der stængede for
Døren, sidder endnu i sit Leje. Taarnrummene i Stuen ere overhvælvede, i øvrigt have
de fleste Rum Bjælkelofter. Paa Muren ud til Borggaarden staar: „Qvi tenet a priscis
majoribus Hesselager idem — Et Borrebye construxerat iste Johan Friis. 1556".
Lige over for dette „store Hus" opførte Friis i Borggaarden ved den modsatte Side
af den ydre Grav en anselig Bygning, der havde et med kobberdækket Spir prydet
Trappetaarn og to Stokværk, hvoraf det ovre indeholdt Riddersalen, medens det af
Friis indrettede Kapel maaske har haft Plads i nederste Stokværk. Denne Bygning
blev imidlertid nedbrudt af Ove Ramel. Derimod staa endnu de to Fløje, som Chr.
Friis lod opføre 1605—9, og som begrænse Borggaarden mod ø. og V. (paa den
sidste staa Friisernes og Hardenbergernes Vaaben og Aarstallet 1605). Fra Ladegaarden
fører den ydre Borgport ud til Broen, som tidligere var en Vindebro, men under
ovennævnte Villum Berregaard blev omdannet til en fast Stenbro. Under den nuv.
Ejer er der opført flere store Ladebygninger, og Hovedbygningen er 1883 undergaaet
en kostbar Restauration baade indvendig og udvendig, da det øverste Stokværks
fremspringende Mure truede med at styrte ned. Dekorationerne i det Indre ere efter
Tegn. af Kunstmaler Overgaard, udførte af Hofdekorationsmaler Vilh. Hansen paa
*) Som bemrt S. 615 skal Friis have faaet en Del af Materialet fra Vor Frue Kloster i Skjelskør.
Det kan i denne Sammenhæng bemærkes, at Trinene i Hovedbygningens Vindeltrappe og
Kragstenene, der bære det øverste fremragende Stokværk, delvis bestaa af ituhugne Ligsten
fra den katolske Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
