Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
7 22
Sorø Amt.
Hovedgaarden Saltø, der hører til Saltø Fideikommis gods, har omtr.
89 Td. Hrtk., omtr. 822 Td. Ld., hvoraf 99 Mose og beplantede Arealer,
Resten Ager og Eng; Skovene udgøre desuden omtr. 4V2 Td. Ager og
Engs Hrtk. og 8V2 Td. Skovskyld, omtr. 580 Td. Ld.; til Godset høre
omtr. 119 Td. Hrtk. Fæstegods (saavel Gaarde som Huse ere i alt
væsentligt bortarvefæstede) og Karrebæk Kirke.
Karrebæk S., der danner en egen Sognekommune, hører under Øster
Flakkebjærg Herreds Jurisdiktion (Førslev) — dog hører Karrebæksminde, ogsaa
med Hensyn til Havneforhold, til Næstved Købstad —, Slagelse
Amtstue-og Næstved Lægedistrikt, 3. Landstingskreds og Sorø Amts 5. Folketingskr.
samt 2. Udskrivningskr.’ 293. Lægd. Kirken tilhører Saltø Fideikommis.
Karrebæk Kirke, højt beliggende, bestaar af Skib og Kor med lige Gavl, Taarn
mod V., Kapel mod N. og Tilbygning („Den nye Kirke"), der spænder over hele
Sydsiden. Den ældste Del, fra den senere Middelalder, er opført af røde Munkesten med
Fod af Kamp; der spores et oprindeligt, spidsbuet Vindue; Korbuen er en anselig
Spidsbue. Endnu i Middelalderen tilføjedes Taarnet (ligeledes af røde Mursten), hvis
overhvælvede Rum nu tjener som Vaabenhus; under Taarnet en Gravkælder med
Tøndehvælving. Samtidig tilføjedes det overhvælvede Kapel, i hvilket der 1894 er
fundet nogle Kalkmalerier , og Kirken overhvælvedes. Yngst er den med to
Krydshvælvinger forsynede Tilbygning, der er opført 1697 af Generalmajor M. Numsen til
Saltø, og som aabner sig ind til Kirken med to Spidsbuer. Senere er der sket flere
Ombygninger. Ved Kapellets Nordside har der staaet en Halvtagsbygning; ligeledes
synes der at have været et Vaabenhus ved Tilbygningens Vestside. Altertavlen
(Tempelform) er fra Slutn. af 18. eller Beg. af 19. Aarh.; i Midten Thorvaldsens
Christus; Prædikestol og Døbefont, den sidste med Himmel, ere udskaarne Arbejder
fra Chr. IV’s Tid. I Kapellets Væg en Gravsten over Borkar van Boyneburg,
Høvids-mand paa Solt, † 1551, og Hustru, Margrethe Axel Brahes Datter til Krogholm;
i Gulvet Gravsten over Sognepræst Morten Budolphius, † 1615; i Korgulvet
Gravsten over Sognepræst Cornelius Poulsen, † 1711; i Koret Epitafium over Chr. Nold
til Vibygd., Præst her, † 1748, og hans Hustruer.
Saltø var alt i den tidlige Middelalder en befæstet Borg og kaldtes senere Solte
Slot. I Vald. II’s Jrdbg. nævnes Karæbæc med sit Tilliggende som Krongods, som
Erik Menved pantsatte 1293. Noget efter opkommer Gaarden Soltæ eller Solt (maaske
opstaaet af Byen af samme Navn i Vallensved Sogn). Den förste bekendte Ejer af
Gaarden er Hr. Jakob Fleb, ved 1330, hvis Børn og Hr. Folmer Folmersen (Lunge)
af Stadager 1351 overdrog den til Hr. Nicolaus af Jura, hvis Søn solgte den 1353
til Herman af Jura, der 1377 solgte den til Grev Ernst af Gleichen. Greverne af
Gleichen solgte den 1386 til Dronning Margrethe, som 1393 gav den og 1396
Karrebæk til Roskilde Bispestol, ved hvilken den blev til Reformationen, da den blev et
kglt. Len. Af de bispelige og kgl. Lensmænd paa Soltæ kunne nævnes: Hr. Otte
Jensen 1381, Hr. Fikke Moltke 1387, Hr. Karl Markmand 1456, Peder Jensen
Halv-egge 1468, Jochum Daa 1486—1501, Godske Mogensen (Bielke) 1502, Hr. Tyge
Brahe 1523, Mikkel Brockenhuus 1523—39, o. a. Chr. IV mageskiftede den 1646
til sin Søn Grev Vald. Christian, som solgte den til Corfitz Ulfeld; ved dennes Fald
kom den 1662 atter til Kronen. Derefter overdroges den til Generallieutn. Hans
Ahlefeldt, Amtmand over Saltø Amt, som solgte den til Otto Pogwisch. Siden tilhørte
den Gehejmeraad Knud Thott til Knudstrup og Gaunø, der 1693 solgte den til Oberst,
senere Gehejmeraad Math. Numsen, som 1725 afhændede den (Hovedgaardstakst med
Skov- og Mølleskyld 111, Karrebæk Sogns Kirketiende 365/8 og Bøndergods med
Skov 337 Td. Hrtk.) til Overkmhr. C. Ad. Plessen, som 1757 (se S. 736) oprettede
den tillige med Harrested til Fideikommis. Nuv. Besidder er preuss. Korvetkapt. Wulff
Chr. Aug. Baron v. Plessen (Fideikommiskapital 499,000 Kr.). — Hovedbygningen,
der ligger lavt ved Saltø Aa, har haft Volde og Grave, der endnu spores, særlig mod
S. Af de gamle Bygninger staa endnu i Borggaarden to sammenbyggede Fløje,
opførte af Munkesten med Fod af Kamp; den ældste, 31 Al. lange Del har hvælvede
Kældere; det Marmorbillede af en Kvinde, som har været paa Muren (se Hofm.
Fund. VIII, S. 68), er forsvundet. En stor Brand 1896 ødelagde Udbygningerne.
Fodby Sogn omgives af Karrebæk Sogn (til Dels adskilt ved Saltø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
