Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810
Præs to Amt.
skulde indrettes Dampfærgeleje med Overfart til Orehoved paa Falster (se
under Masnedø); dette nye Anlæg aabnedes 10/1 1884. Der er nu
Forbindelse mellem Kbh. og Masnedsund 6 Gange dagl. (2 Iltog) fra Kbh.
til Masnedsund og 6 Gang omvendt (2 Iltog). Desuden staar Masnedsund
i dagl. Dampskibsforbindelse med Stege og Stubbekjøbing. I Driftsaaret
1895—96 (Finansaaret) befordredes pr. Bane til Masnedsund 21,839 og
fra Masnedsund 23,919 Personer (for Vordingborg vare Tallene henholdsvis
25,091 og 24,236); Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommen til
Masnedsund var 36,598 og afgaaet fra Masnedsund 104,208 Cntr. (for
Vordingborg: 133,223 og 76,662). Transit for Masnedsunds
Vedkommende til og fra Stege og Stubbekjøbing var s. A. ankommen 1816 og
afgaaet 1872 Personer, af Gods osv. ankommet 1274 og afgaaet 3783
Cntr. — Den private Masnedsund-Kallehave Bane, der bygges med
Tilskud af Staten (Halvdelen af Anlægskapitalen) if. Lov af 8/5 1894, og
som skal være færdig i Efteraaret 1897, bliver 23/4 Mil lang og koster
omtr. 830,000 Kr.; den faar 6 Stationer og Holdepladser foruden
Endestationerne, nemlig Vordingborg Havn, Nyraad, Bakkebølle, Stensved,
Skovhuse og Viemose; den vil blive befaret af 3 Tog dagl. i hver Retning.
Historie. Den gamle Form for Byens Navn er (hos Saxo) Worthingum, (i Vald.
II’s Jordeb.) Worthingburgh eller (S. R. D. II S. 629) Orthingeburgh; endnu 1506 træffes
Formen Oringhburgh. Navnet kommer utvivlsomt af den mod S. O. udskydende Halvø
Oringe, som i Vald. Jordeb. kaldes Worthing. I Ry Klosters Aarbøger, hvor den
omtales som et af de tre Steder, hvor Kong Frode henlagde en Guldring, kaldes
den Warthingborg (i Fortalen til Jydske Lov Warthingburgh). Det er en meget
gammel By, der allerede har været til, før Vald. I opbyggede Borgen (se ndfr.)
og fra tidlig Tid var Overfartssted til Falster, men det var dog først, efter at Borgen
var opstaaet, at Byen voksede til. Den har dog aldrig haft videre Betydning og
har egentlig kun været et Tilhang til Borgen. Naar Navnet forekommer i Historien —
og det gør det meget ofte —, er det Borgen og ikke Byen, som menes. Byen har
aldrig haft stor Udstrækning, ja der er maaske Grund til at antage, at den i tidligste
Tid helt har ligget indenfor Slotsbanken, men senere, da Pladsen er bleven for lille, har
den ogsaa bredt sig uden for Ringmuren. Den centrale Del af Byen ligger nu paa
en Banke, som endnu til Dels bærer Volde, og som har været omgiven af Grave.
Denne ikke meget store Banke angiver vistnok Byens Omfang i den senere
Middelalder. Et Vidnesbyrd om dens ringe Størrelse kan ogsaa søges i den Omstændighed,
at den i Middelalderen kun havde eet Kloster, nemlig et Sortebrodrekloster.
Det skal være stiftet 1253, men omtales i øvrigt kun een Gang i et Testamente fra
1261. Hvor det har ligget, vides ikke. Desuden havde Byen et
Helligaands-hospital, hvis Skæbne ligeledes er saa godt som ukendt („1466 mødte for Per
Hansøn, Forstander for den Helligaands Kloster hos Vordingborg, og ædle Sødsken
s. Steds Mogens Kristhensøn, Borgemester i Vordingborg, og Kirkeværge til Vor
Frue Kirke, Henningh Joansøn, Raadmand, og Her Laurens, Sognedegn, og da blev
det saa gjort, at Vor Frue Kirke i Vordingborg skal aarl. give 2 slette Mark danske
Penninge til den Helligaandskloster af al Jord og Grund, som hører til Teglovnen
og Teglladen, som Vor Frue Kirke selv byggede"). I Beg, af 16. Aarh. var det en
kgl. Forlening. Af dets Kirke, der laa paa Algades sydl. Side foran Jærnbanelinien,
var der paa Resens Tid endnu Levninger tilbage. Paa et Sted, der fra gammel Tid
kaldes Klosternakken, mener man 1884 at have truffet paa disse Levninger, idet
man fandt Rester af 2a/2 Al. tykke Mure, Fundamenter af Kamp, Begravelser osv.
Byen har i Middelalderen haft i det mindste eet Gilde, nemlig et St. Gertruds.
If. D. Atl. (VI S. 408) gav Erik af Pommern 1413 Byen Privilegier, som senere
ere blevne bekræftede mange Gange, bl. a. 1450, 1484, 1514, 1539, 1604, 1661, 1671,
1700 og 1742. I øvrigt ere de hist. Begivenheder, der omtales, knyttede til Slottet.
Særlig i Valdemarernes Periode synes Vordingborg at have været Kongernes
almindelige Opholdssted. Det var fra Vordingborg og den nærliggende Masnedo, at Togene
mod Venderne under Vald. I og Vald. II udgik; det var som et Værn mod deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
