Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
Præs to Amt.
2. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 105. Lægd. Kirken tilhører Ejeren
af Jomfruens Egede.
Øster-Egede Kirke (overkalket) bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V.,
Vaabenhus mod S. og Gravkapel mod N. Den ældste Del er det af Faksekalk opførte
Taarn, der stammer fra den romanske Tid (flere rundbuede Vinduer ses); det har
oprindelig været i tre Stokværk, og man har sikkert ved dets Opførelse haft
Forsvars-hensyn for Øje; det nederste Rum er senere blevet overhvælvet; Taarnets øverste Del, af
røde Munkesten, er først opf., da det overhvælvede Skib, ligeledes af Mursten, byggedes
(paa Gavlen staar: 1608). Kapellet er if. Indskrift opført 1579 af Hr. Hans Billes
Døtre Ermegaard og Birgitte; 1726 blev der under Gjordbuen mellem Kapellets to
Hvælvinger opført en Mur med Døraabning, hvorved den nordl. Del blev et eget
Kapel (for Familien Poulsen). Vaabenhuset er opført af Munkesten og Kridtsten.
Kirken er bleven restaureret i 1880’erne. Altertavlen er et Maleri af F. L. Storch
(Christus i Emaus) i en Ramme fra omtr. 1600; godt udskaaren Prædikestol, opsat
1616 af Tage Thott og Hustru; ny Døbefont. I Kapellet et Krucifiks fra Beg. af
16. Aarh. To prægtige Ligsten (tidligere i Kapellet) ere indmurede i Kirkevæggen
ind til Kapellet og i Vaabenhuset, over Rigsraad Hans Bille, † 1542, og Hustru Fru
Inger Rønnov, † 1548, og over deres Døtre Ermegaard og Birgitte; Jomfruerne ere
fortrinligt udhuggede i Datidens Dragter med Ahnevaaben osv. I Kapellet 9 Kister og
6 Ligsten over Medlemmer af Familierne Poulsen og Holstein-Rathlou til Jomfruens
Egede. — Umiddelbart op til Kirkegaarden ligger i Jomfruens Egedes Have en
indviet Begravelsesplads, hvor Caroline Amalie Moltke, f. Danneskjold-Samsøe, hviler.
Jomfruens Egede, oprindelig Egede, var alt i 14. Aarh. en Hovedgaard, som
tilhørte Hr. Ove Pedersen (Neb), derefter 1391 dennes Søn Hr. Peder Ovesen, hvis
Enke Ingeborg Nielsdatter omtr. 1400 ægtede Rigsraad Hr. Anders Jepsen († omtr.
1430) af de mægtige Lungers Slægt; hans Enke Fru Ellen Moltke, gift 2. Gang med
Hr. Fr. Wardenberg, besad Gaarden sin Livstid, hvorefter den tilfaldt ovennævnte
Anders Jepsens Broderdatter Sidsel Ovesdatter Lunge, gift med Rigsraad Hr. Torbern
Bille til Søholm; efter hendes Død 1503 tilfaldt Egede Sønnesønnen Hr. Hans Bille
(† 1542), der var en tro Tilhænger af Folkepartiet under Grevens Fejde og derfor
ved Chr. III’s Tronbestigelse mistede sin Plads i Rigsraadet. Efter hans Død var E.
en Tid lang delt i to Halvparter, af hvilke den ene længe ejedes af Familien
Barnekov, idet Rigsraad Hans Barnekov († 1559) købte den af Bent Bille, medens den
anden tilhørte Hans Billes Døtre Jomfruerne Ermegaard og Birgitte, efter hvem Gaarden
fik sit nuværende Navn („Jomfruernes Egede"). Den saml. Gaard tilhørte senere Hr.
Tage .Thott Andersen, som 1631 mageskiftede den til Hr. Jens Sparre til
Sparres-holm; 1651 tilhørte den Sønnen Chr. Sparre, hvis Søsterdatter Sidsel Kaas ægtede
Chr. V’s Yndling Overjægermester Vine. Joach. Hahn; han fik Bevilling til at lægge
Resten af Egede By (72 Td. Hrtk.) ind under Hovedgaarden, som han 1674 solgte
til Grevinde Sophie Amalie Moth, der levede her til sin Død 1719. Ved Auktion 1721
solgte Sønnen Ulr. Chr. Gyldenløves Aryinger den (Hovedgaardstakst 153,
Bøndergods 409 Td. Hrtk.) for 29,130 Rd. C. til Søkapt. Esben Poulsen († 1735), hvis Enke
skødede den 1740 for 32,600 Rd. til Oberstlieutn. Cl. B. Beenfeldt til Lystrup. Han
skødede den (Hovedgaardstakst 128, Bøndergods 305 Td. Hrtk.) for 30,000 Rd. til
Svigersønnen Kancelliraad Th. Holmsted († 1773), fra hvem den gik over til
Konferensraad Niels Rosenkrantz v. Holstein, der blev gift med Enken (se S. 880). Derefter
gik den over til Sønnen Gehejmeraad Chr. Fr. Holstein-Rathlou († 1828), hvorpaa den
for 140,000 Rd. købtes af Grev A. V. Moltke til Bregentved, som efterlod den til sin
yngre Søn, Grev Chr. Moltke, den nuv. Ejer (tillige Ejer af Lystrup). —
Hovedbygningen, der ligger tæt V. for Kirken, bestaar af to paralleltliggende, af røde
Munkesten opførte Fløje i to Stokværk. Den sydl. Fløj, der er Hovedfløj, er opf.
i Munkeskifte og skal være opført 1620 af Tage Thott, den nordl. af Jens Sparre
1636. Til den sydl. Fløjs Sydside er der i Beg. af 19. Aarh. opført en Tilbygning.
Nyrupgaard nævnes alt i 14. Aarh. og tilhørte da Hr. Oluf Pedersen af „Nytorp",
som nævnes 1337 og 1377 og førte Slægten Godovs Vaaben. Hans Sønnesøn Jens
Jensen eller Jens Olufsen af Hesle pantsatte Nyrup m. m. til sin Hustru Mette
Chri-stiernsdatter som Vederlag, fordi han havde solgt hendes Anpart i Krenkerup paa
Laaland. Efter at hun var død paa Nyrup, solgte Jens Olsens Arvinger Gaarden til
Hr. Oluf Axelsen Thott, som atter solgte den til Hr. Stig Olsen (Krognos), hvis
Svigersøn Hr. Bent Bille 1493 ejede Nyrup og Nyrup Mølle. — I „Højeskov" ved
Nyrupgaard findes Fundamenter af en gammel Bygning, hvis Østside ligger i
Skovbrynet. De omtr. 6 F. tykke Mure ere dannede af 1—2 Lag Sten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
