Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Møenbo Herred. — Stege Landsogn og Kjeldby Sogn.
955
Nielsen (Bland, til Opl. om dansk Spr., I, S. 172) mener, at Navnet kommer af „Møn".
„Mønning", ɔ: Tagryggen paa et Hus, med Hentydning til den høje Klint
— beherskedes efter Sagnet i sin Tid af to Jætter eller Høvdinger, Upsal, der havde Høje
Møen, og Grøn, som herskede over den vestl. Del, og efter hvem Grønsund fik
Navn. Øen hærgedes meget i 12. Aarh. af Venderne. Dens vigtigste Erhverv i
Middelalderen var Sildefiskeriet, og den havde da en Købstad, nu Landsbyen Borre,
der laa ved det Vanddrag, som tidligere adskilte Høje Møen fra den øvrige Del af Øen;
senere, efter at Borre var bleven ødelagt af Lübeckerne (se S. 825), blev Stege Øens
By. Under Svenskekrigen 1658—60 gjorde Øen tapper Modstand under Anførsel af
Just Ebel eller maaske snarere Ritmester Hans Schrøder (senere adlet som
Løwenhielm) mod den svenske Oberst Ascheberg; men Schrøder blev dog til sidst fangen,
og Møen bukkede under for Overmagten og led meget ved Fjendens Plyndringer.
At der paa Møen alt tidligt har været Kongsgods, ses af Vald. II’s Jordeb. I 14.
Aarh. havde ogsaa Roskilde Bispestol store Besiddelser paa øen; saaledes nævnes
en Skov paa Klinten („supra Mønaklint"). Ved Reformationen kom dette Gods ind
under Kronen, der efter tillige at have erhvervet det tidligere paa øen liggende
Adelsgods ejede hele Landet. Det møenske Gods blev i de næste 150 Aar forvaltet
som det øvrige Kronens Gods. Efter Enevældens Indførelse overlodes Møen 1662
for en vis aarl. Afgift til Niels Pedersen Rumohr, efter hvis Død den 1663 overlodes
til hans Enke Karen Andersdatter (Chr. IV’s Frille), der 1664 kaldes øens
„Forvalterske". Aar 1685 fik Hestgarden Standkvarter paa Øen, og dens Chef Sam.
Chrf. Plessen blev tillige øens Amtmand. Men han og hans Folk udsugede og
ødelagde Øen i den Grad, at Kongen nødtes til at fjerne Garden og afsætte Plessen,
og samtidig søgte Kongen at ophjælpe Øen ved under 12/9 1696 at tilbyde
inden-og udenlandske Søfolk og Haandværkere fri Bolig, noget Korn og andre
Begunstigelser, hvis de vilde nedsætte sig i de af en Del af Garderhusene indrettede
saakaldte Baadsmandshuse; desuden blev der udvist andre Byggepladser til saadanne Huse,
saa at deres Tal steg til 1000*). Tillige blev det ved Forordn. af 8/12 1696 gjort
Bønderne til Pligt, som Vederlag for deres Fødestavnsfrihed, at lade en af deres
Sønner, naar de havde flere, gøre dygtig til Sømandsskab (se om Navigationsskolen
S. 826). Heldigvis var denne Sømandskoloni, der mest bestod af sammenløbet Pak,
kun af kort Varighed. Allerede 1721 begyndte man at inddrage
Baadsmandskvartererne. De to Ladegaarde, Stege Ladegaard og Elmelundegaard, der i det mindste fra
Chr. IV’s Tid vare de eneste Gaarde paa Landet, hvortil Bønderne gjorde Hoveri,
bleve nedlagte omtr. samtidig med Gardeindkvarteringens Ophør. Fra den Tid var
der ingen Hovedgaarde paa Øen, Bønderne vare helt fri for Hoveri, og øen gik
frem i Velstand. Men 1769 blev Domænegodset inddelt i 5 Hovedgaarde og bortsolgt
ved Auktion for 385,879 Rd. Derved opstod atter Hoveriet, og kun 257 Gaarde
beholdt deres Frihed. I 19. Aarh. er dog Fæstegaardenes Antal aftaget betydeligt; 1895
var der kun 40 med 187,6 Td. Hrtk.
Møen, der i gamle Dage har været delt i 2 Herreder, udgjorde fra 1660 et eget
Amt, Møens Amt, indtil det 1803 forenedes med Præstø Amt.
Øen frembyder i antikvarisk Henseende ikke liden Interesse. Der kendes omtr.
20 Jættestuer, 45 Langdysser, 5 Runddysser og 25 Dyssekamre foruden henved
400 Gravhøje; mindst Halvdelen af disse Monumenter er dog i Tidens Løb sløjfet.
I størst Antal optræde de i Fanefjord, Damsholte og Magleby Sogne. Flere af de
bevarede Stengrave høre til Landets smukkeste og mest karakteristiske; ejendommeligt
*) Møens Baadsmænd tjente i Krigstid for lo Mark maanedlig Sold. De havde nogen Jord til
deres Huse. Enhver Baadsmands Enke maatte nyde Huset i et halvt Aar, „om hun imidlertid
med en dygtig Baadsmand igjen kunde blive forsynet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
