Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 972 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

972

Præstø Amt.

Tostenæs-kobbel m. m. Desuden Grønsund Færgegaard med Overfart til Stubbekjøbing
(Dampskibsfart) og Næsby Færge paa Falster.

Fanefjord S., der danner en egen Sognekommune, hører under Møenbo
Herreds Jurisdiktion (Stege), Møens Amtstue- og Lægedistrikt, 3.
Landstingskreds og Præstø Amts 6. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 175.
Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Klintholm.

Fanefjord Kirke, beliggende paa en Bakke ved Kogseby Mark, er en af Mursten
opført meget stor Bygning (57 Al. lang, 16 Al. bred) og bestaar af Skib og Kor med
tresidet Afslutning, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skibet, stammer
fra omtr. 1300 og er opført i Spidsbuestil; mod N. og S. er der spidsbuede
Indgangsdøre; et smalt, spidsbuet Vindue mod N. er tilmuret; Korbuen er spids. Hvælvingerne,
der ere senere indbyggede, hvile paa Piller i Kirkens Midte, saaledes at Kirken er toskibet.
Sydmuren understøttes af svære Stræbepiller. Det med fladt Loft og rigt
blindings-smykket Gavl forsynede Kor er opført i 15. Aarh. i Stedet for et ældre. Taarnet med
Kamgavle, der vende mod N. og S., er vist fra samme Tid som Koret; det nederste,
overhvælvede Rum er aabent ind til Skibet. Vaabenhuset, ligeledes fra Middelalderen,
er senere ombygget (1724?). Plumpt udskaaren Altertavle fra 1634; lignende
Prædikestol omtr. fra samme Tid; Døbefont af Kamp. I Stolestaderne Rester af Stole fra omtr.
1550. I Koret Ligsten over
Alb. Ifversøn af Grønsund
Færgegd. og i Taarnet over
Jørgen Lorentz Grahner, †
1694. Den største Klokke er
fra 1495.

Dyssekammer ved Vollerup

Paa Haarbølle Mark, tæt
ved Grønsund, skal i gammel
Tid have staaet et Kapel. —
Ved Vollerup har der været en
Kilde, „Blodkilden", og i
Skellet til Kogseby har der ligget
en stor, tilhugget Granitsten
(„i Form af en Ligkiste"),
„Pilegrimsstenen", hvortil der
knytter sig flere Sagn. — Ved
Askeby ses Tomten af en
gammel Borg, „Hovgaarden", der
har været omgiven med Grave og Vold; Murrester ere aldrig oppløjede her. —
Yderst i Færgegaardsmarken ved Grønsund er der en omtr. 1 Td. Ld. stor Borgplads,
„Borgvold", der paa Landsiden er omgiven af dobbelte Grave.

Paa Haarbølle Mark ligger „Grønjægers og Fanes Sal", en særdeles velbevaret,
fredlyst Langdysse med den usædvanlige Længde af 314 F.; den indeslutter 3 Kamre
og er omsat med 130 Randsten, der staa meget regelmæssig og tæt. Fredlyst er
endvidere ved Vollerup et smukt, firsidet Dyssekammer af typisk Form, 7 F. langt
og 3 1/2 F. bredt; Sidestenen mod S. O. er paa vanlig Vis lavere end de tre andre. —
Paa Haarbølle Oredrev ved Øens Sydvestspids ligger en Skanse.

Nyord Sogn, det mindste Sogn i Herredet, er en lille Ø ved Møens
Nordvestkyst, fra N. Ø. til S. V. omtr. 1/2 Mil, adskilt fra Halvøen
Ulvshale ved Ulvshaleløbet og fra Sjælland ved Bøgestrømmen, og ligger noget
over 1 Mil N. V. for Stege og 3/4 Mil N. N. Ø. for Kallehave Færgegaard.
De for det meste lavtliggende og jævne Jorder (højeste Punkt 50 F., 15 M.)
bestaa, med Undtagelse af den sydvestlige Del, af Engstrækninger, deri
indbefattede de mod N. beliggende ubeboede Øer Ebbenæsholm, Krageholm og
Bredeholm. Til Sognet hører den i Østersøen isoleret beliggende Ægholm.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 937 Td. Ld., hvoraf 142 besaaede (deraf med
Hvede 9, Rug 39, Byg 45, Havre 12, Ærter og Vikker 33, Blandsæd til Modenh. 2,
Kartofler 2), Høslæt, Brak, Eng m. m. 767, Have 7, Byggegr. 9, Veje, Vandareal m. m.
12 Td. Kreaturhold 1893: 51 Heste, 226 Stk. Hornkv. (deraf 145 Køer), 306 Faar
og 52 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 1895: 44,₀ Td.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>