Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det 45 F., 14 M., dybe Randkleveskaar S. Ø. for Gudhjem, Helligdomsklipperne
N. V. for samme, der naa en Højde af henved 65 F., 20 M., Hammeren
paa Nordspidsen og noget S. derfor Store Ringebakke ved Jons Kapel, hvis
Skrænt er 131 F., 41 M., over Havet. Klipperne falde for det meste brat
af med lodrette, af dybe Kløfter furede Vægge, hvorved dannes imponerende
Dale; Granitmasserne selv ere sparsomt bevoksede med Græs, Lyng, og
Løvtræer, men Kløfterne ere dækkede af en frodig Plantevækst og
gennemstrømmes af smaa Vandløb; langs Kysten er der mange Steder smaa
Skærgaarde, og ofte er der i Klippen dannet Huler, de saakaldte „Ovne“. I det
indre af Landet er Graniten næsten overalt dækket af Ler og Sand, og
kun mindre Partier, til Dels bevoksede med Lyng, rage op som Øer.
Et omtr. ½ Mil bredt Bælte langs Nordøstkysten er dækket af et
frugtbart Lag af Glacialler, medens det indenfor liggende, for øvrigt ikke meget
fremtrædende Højdeparti, Højlyngen, der strækker sig fra N. V. til S. Ø.
(i samme Retning som Bjærgmasserne i Blekinge), og hvis Gennemsnitshøjde
er 250—300 F., danner en stærk Modsætning, idet det overvejende
er dækket af det langt ufrugtbarere Rullestensgrus. Tidligere var Lyngen
den vigtigste Plante paa dette bølgeformige, af skovbevoksede Kløfter
gennemskaarne Højdedrag, som sænker sig mod N. Ø., og mange Steder havde
det helt Karakteren af stenede, øde Heder; men i den nyeste Tid er
Højlyngen for største Delen forvandlet til Agerland eller Skov. Paa dette
Højdedrag, der danner Øens Hovedvandskel, ligge de højeste Punkter,
saaledes Ruts Kirkebakke, 414 F., 130 M., Ravnebakke, 452 F., 142 M., og,
omtr. midt paa Øen i Skoven Almindingen, Bornholms højeste Punkt
Rytterknægten, 516 F., 162 M. Partiet ved Rytterknægten er i det hele et af
Øens smukkeste Bjærgpartier; saaledes ligger her ved Foden af Højden den
skønne, af høje Klippevægge (indtil 70 F., 22 M.) begrænsede Kodal (Ekkodal).
Fra Rytterknægten bøjer Vandskellet mod Ø. over det 390 F., 122 M.,
høje „Aasen“ og fortsættes med aftagende Højder, indtil det atter i det
stærkt kuperede Bjærgparti Paradis- og Helvedesbakkerne (Helledesbakkerne)
N. V. for Neksø naar 361 F., 113 M.; den sydligste Udløber af Højdedraget
er Slamrebjærg, 291 F., 91 M., lige N. for Bodils Kirke. For øvrigt
fremtræder Graniten hist og her øformigt i Øens sydlige Del [1].
Den sydlige Del af Øen (omtr. 2½ □ Mil), hvor Underlaget bestaar
af Sandsten, Skifre — dels grønlige Skifre, dels Alunskifre — (den
kambriske Formation), Cementsten (en mørkfarvet Kalksten) og
Lerskifer (den siluriske Formation), danner en stærk Modsætning
til Gnejs-Granitplateauet ved sin lavere Beliggenhed og sin jævnere
Overflade, der skraaner ned mod Sydkysten, hvor Højden dog i Gennemsnit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
