- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
9

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at der 1871 var blevet anlagt et større Kaolinslemmeri (hvor Kaolinen befries for
Kvartsen) ved Buskegaard, at dette Produkt kom til større Anvendelse i Porcellæns- og
Papirfabrikationen; nu findes der 3 Kaolinslemmerier (alle i Knudsker). Men særlig
ved Brydning af Graniten finde mange Mennesker deres Erhverv. Graniten,
der er fortrinligt egnet til Monumenter, Bygningsmateriale, Havnemoler osv., brydes
mere og mere i de senere Aar, saaledes paa Hammeren (det tyske Aktieselskab
„Bornholms Granitværk“), paa Ringebjærget ved Vang, ved Allinge og Rønne, paa
Helvedesbakkerne ved Neksø og Svanike, i Ibsker og ved Bodils Kirke. I Knudsker ved Rønne
brydes en særlig smuk, blaalig syenitisk Granit, som forarbejdes af „De forenede
Stenhuggerier“. Graniten udføres især til Kjøbenhavn og Østersøegnene.
Cementstenen
brydes i Aaker og Pedersker Sogne og er meget tidlig benyttet som
Bygningsmateriale („bornholmsk Marmor“), saaledes paa Gamle- og Lilleborg i
Almindingen og paa Hammershus samt i de fleste af Øens Kirker, særlig til Trapper og
Karme; det største og ældste Brud findes ved Limensgade i Aaker Sogn. Ogsaa
Sandstenen
brydes, især ved Neksø; det af Staten 1754 anlagte Stenbrud („Frederiks
Stenbrud“) er dog standset, efter at Stormfloden 1872 til Dels havde ødelagt Bruddet
(Brydningen her besværliggjordes ogsaa ved, at de gode Lag laa temmelig dybt).
Desuden giver Forekomsten af mange fine Lerarter Anledning til en forskelligartet
Tilvirkning; saaledes er der flere Teglværker, Fabrikker i Lervarer, Fajance og
de bekendte Terrakottasager; i det hele er bornholmsk Keramik i stærkt Opsving.
Derimod udøves den tidligere ret betydelige Urfabrikation i Rønne („bornholmske
Stueure“) nu kun af een Mester [1]. Den forhen meget udstrakte Husflid
Tilvirkning af Agerdyrkningsredskaber, Slæder, Tovværk, Beklædningsstoffer, Kurvefletning,,
Kostebinding m. m. — er nu i Aftagen.

Amtskommunen omfatter paa Bornholm i Modsætning til de andre
Amter saavel Købstæderne som Landdistrikterne, og af Amtsraadets 9 valgte
Medlemmer blive de 3 derfor valgte af Købstæderne, ligesom Købstædernes
aarl. Bidrag til de vigtigste Fællesanliggender sker efter Forholdet 1/3. Hvad
de finansielle Forhold i Aaret 1/4 1895—31/3 1896 angaar, nævnes af
Indtægterne: Udskrivningen paa Amtsraadskredsen udgjorde 114,945 Kr., deraf
paa Købstæderne 29,610, Resten paa Hartkornet (10,25 Kr. pr. Td. Hrtk.),
Bidrag fra Købstæderne 1695 Kr., ekstraord. Statsbidrag (Lov 8/5 1894) 9165
Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 45,952,
Medicinalvæsen 16,109, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 51,026, Amtsskolefonden
9261, Dyrlægevæsen 1827 Kr.; Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1896 i
Kapitaler 29,598, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 105,000 og
skyldte 42,431 Kr. bort. Desuden staar under Amtsraadets Administration den
saakaldte Amtskommunefond stor 460,848 Kr., fremkommen som Erstatning for


[1] Da et engelsk Skib strandede 1750, blev en Del Ure, som vare om Bord, bjærget og sendt
omkring paa Øen for at tørres, renses og indtil videre opbevares, navnlig til nogle Rokkedrejere
og andre Personer, som mentes at være skikkede til dette Arbejde. Nogle af dem lærte derved
Urenes Mekanisme at kende og begyndte paa at eftergøre dem, først i Træ, senere i Metal;
navnlig var det Brødrene Peter og Otto Arboe, der tog fat paa denne Industri, og som
leverede fortrinlige Ure. Aar 1795 kom en kjøbenhavnsk Urmager, J. V. Armand over til Øen,
og i de næste Aar udvikledes Industrien saaledes, at der ikke alene forfærdigedes de saakaldte
Bondeure, men ogsaa Taffelure, der udførtes i ret anselig Mængde; 1820 stiftedes et Selskab
til Urmageriets Fremme paa Bornholm, men det opløstes 1844, og Industrien tog mere og mere
af, især paa Grund af Varernes billige Pris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:38:56 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free