Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at der 1871 var blevet anlagt et større Kaolinslemmeri (hvor Kaolinen befries for
Kvartsen) ved Buskegaard, at dette Produkt kom til større Anvendelse i Porcellæns- og
Papirfabrikationen; nu findes der 3 Kaolinslemmerier (alle i Knudsker). Men særlig
ved Brydning af Graniten finde mange Mennesker deres Erhverv. Graniten,
der er fortrinligt egnet til Monumenter, Bygningsmateriale, Havnemoler osv., brydes
mere og mere i de senere Aar, saaledes paa Hammeren (det tyske Aktieselskab
„Bornholms Granitværk“), paa Ringebjærget ved Vang, ved Allinge og Rønne, paa
Helvedesbakkerne ved Neksø og Svanike, i Ibsker og ved Bodils Kirke. I Knudsker ved Rønne
brydes en særlig smuk, blaalig syenitisk Granit, som forarbejdes af „De forenede
Stenhuggerier“. Graniten udføres især til Kjøbenhavn og Østersøegnene.
Cementstenen brydes i Aaker og Pedersker Sogne og er meget tidlig benyttet som
Bygningsmateriale („bornholmsk Marmor“), saaledes paa Gamle- og Lilleborg i
Almindingen og paa Hammershus samt i de fleste af Øens Kirker, særlig til Trapper og
Karme; det største og ældste Brud findes ved Limensgade i Aaker Sogn. Ogsaa
Sandstenen brydes, især ved Neksø; det af Staten 1754 anlagte Stenbrud („Frederiks
Stenbrud“) er dog standset, efter at Stormfloden 1872 til Dels havde ødelagt Bruddet
(Brydningen her besværliggjordes ogsaa ved, at de gode Lag laa temmelig dybt).
Desuden giver Forekomsten af mange fine Lerarter Anledning til en forskelligartet
Tilvirkning; saaledes er der flere Teglværker, Fabrikker i Lervarer, Fajance og
de bekendte Terrakottasager; i det hele er bornholmsk Keramik i stærkt Opsving.
Derimod udøves den tidligere ret betydelige Urfabrikation i Rønne („bornholmske
Stueure“) nu kun af een Mester [1]. Den forhen meget udstrakte Husflid —
Tilvirkning af Agerdyrkningsredskaber, Slæder, Tovværk, Beklædningsstoffer, Kurvefletning,,
Kostebinding m. m. — er nu i Aftagen.
Amtskommunen omfatter paa Bornholm i Modsætning til de andre
Amter saavel Købstæderne som Landdistrikterne, og af Amtsraadets 9 valgte
Medlemmer blive de 3 derfor valgte af Købstæderne, ligesom Købstædernes
aarl. Bidrag til de vigtigste Fællesanliggender sker efter Forholdet 1/3. Hvad
de finansielle Forhold i Aaret 1/4 1895—31/3 1896 angaar, nævnes af
Indtægterne: Udskrivningen paa Amtsraadskredsen udgjorde 114,945 Kr., deraf
paa Købstæderne 29,610, Resten paa Hartkornet (10,25 Kr. pr. Td. Hrtk.),
Bidrag fra Købstæderne 1695 Kr., ekstraord. Statsbidrag (Lov 8/5 1894) 9165
Kr.; af Udgiftsposterne vare de væsentligste: Vejvæsen 45,952,
Medicinalvæsen 16,109, Justits-, Politi- og Fattigvæsen 51,026, Amtsskolefonden
9261, Dyrlægevæsen 1827 Kr.; Amtsrepartitionsfonden ejede 31/3 1896 i
Kapitaler 29,598, i faste Ejendomme, som ikke give Udbytte, 105,000 og
skyldte 42,431 Kr. bort. Desuden staar under Amtsraadets Administration den
saakaldte Amtskommunefond stor 460,848 Kr., fremkommen som Erstatning for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>