Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Desuden er der en Bygningskommission, en Sundhedskommission og en
Brandkommission.
Med Hensyn til de finansielle Forhold nævnes af Indtægterne i
1896: Skatter 91,492 (deraf Grundskat 3112, Husskat 6943, Formue- og
Lejlighedsskat 81,437), Afgifter efter Næringsloven m. m. 6768, Tilskud fra
Stat til Alderdomsunderstøttelse 6598, Indtægt af Aktiver 1933, Betaling for
Kødkontrol 2266 Kr.; af Udgifterne: Bidrag til Stat 1471, Bidr. til Amt
15,357, Bidr. til Amtsskolefond 20, Byens Bestyrelse 4482, Fattigvæsen
16,076, Alderdomsunderstøttelse 12,900, Skolevæsen 23,609, Rets- og
Politivæsen 3185, Medicinalvæsen 825, Gader og Veje 6811, Renlighed 3345,
Gadebelysning 3044, Brandvæsen 1809 Kr. Kommunen ejede 31/12 1896 i
Kapitaler 68,870, i faste Ejendomme, som give Udbytte, 306,022 og i
Ejendomme, som ikke give Udbytte, 157,423 Kr. Kommunens Gæld var
295,070 Kr. For Aaret 1898 er Skatteprocenten for Afgiften paa Formue
og Lejlighed 5 3/5 pCt. Den anslaaede Indtægt er 2,300,100 Kr., deraf
er skattepligtig Indtægt 1,508,600 Kr.
Kommunens faste Ejendomme ere: Borgerskolen med tilhørende
Gymnastikhus, det gamle Fattighus (Rønne Arbejdshus), Fattiggaarden med et
Jordtilliggende af omtr. 30 Td. Ld., Sygehuset (nu nedlagt, for Tiden
benyttet af Bornholms Museum), Gasværket og den søndre Udmark, omtr.
530 Td. Ld., for største Delen beplantet med Skov (Rønne Plantage). Paa
dette Areal er der opført nogle mindre Bygninger til Beboelse for
Skovfogden m. fl.
Byens Politikorps, den saakaldte „Ordensafdeling“, bestaar af 30
Mand, og der er ansat ved det en Kommandør og to Underassistenter; Korpset
er forpligtet til ved Ildebrandstilfælde og andre overord. Lejligheder under
Politimesterens Befaling at bidrage til Ordenens Overholdelse. Ved
Brandkorpset er ansat en Brandinspektør, 12 Assistenter og et passende Antal
Underassistenter; til Korpset udskrives aarl. af Byens Folk 20 à 50 Mand.
I Bornholms Spare- og Laanekasse i Rønne og dens Filial i
Allinge (opr. 24/2 1842) var 31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehav. 6,544,326
Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt., Reservefonden 461,075 Kr., Antal af Konti
7980. — I Kjøbenhavns Handelsbanks Filial i Rønne (opr. 15/3 1875)
var 31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehavende 1,247,247 Kr., Rentefoden
3 3/5 pCt., Antal af Konti 1029. — I Bornholms Øresparekasse i
Rønne (opr. 12/2 1883) var 31/3 1896 Sparernes saml. Tilgodehavende 11,706
Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 2500 Kr., Antal af Konti 669.
Havnen er den største paa Bornholm og yder, som den nu er, udmærket
Tilhold for Skibe, der maa søge Havn i Isvintre, da den er isfri, længe efter
at de fleste andre Havne i Østersøen ere lukkede; den har derfor meget stor
Betydning for Byen. Havnen ligger mellem to Stenrev, Søndre Rev, der
skyder sig omtr. 1500 Al. ud mod V. fra Kastelspynten, og Nordre Rev,
der ligeledes gaar ud fra Byen i vestl. Retning, omtr. 9—1200 Al.; omtrent
midt i Farvandet mellem Revene ligger Stengrunden Trindelen med 11 F.
paa det laveste; den indsnævrer betydeligt Indløbet; Trindelen danner to
Indløb, Hovedløbet gaar mellem Trindelen og Søndre Rev; Farvandet inden
for Trindelen mellem de to Rev kaldes „Rønne Red“. Havnen har oprindelig
været lille; Skibene lagde til ved en Skibsbro, der beskyttedes ved en
Dæmning, som i en Bue gik ud fra Land; 1762 skal der have været 10 F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>