Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved en Søjle i Midten delt Niche, og over den et cirkelrundt Vindue. Det særskilte
Klokketaarn (Kamp og Bindingsværk) er bevaret. Altertavlen er et tarveligt Arbejde
fra 2. Halvdel af 17. Aarh.; Prædikestolen er ny, Granitdøbefonten er vistnok fra
Kirkens første Tid. En gml. Kalk opbevares i Nationalmuseet (om den gamle Kirke
se Brunius, Konstanteckn. S. 162 fl., og H. J. Holm, B.’s ældgml. Kirkeb. S. 6). Paa
Kirkegaarden er der en mindre Runesten.
I Egnen omkring Bakkegaarden har der været en Samling af over 100 Bautasten,
vel den største, som kendes i Landet; nu er der kun een tilbage. Ved Puggegaard
ligger en fredlyst Gravhøj, „Vippehøj“.
Allinge-Sandvig Landdistrikt, se S. 31, 33, 34 og 36.
Olsker Sogn, ved Nordøstkysten, Anneks til Allinge, omgives af
Østersøen, Allinge-Sandvig Landdistr., Rutsker, Klemensker og Rø Sogne. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger noget over ½ Mil S. for Allinge og noget over
1 Mil N. Ø. for Hasle. Det hører helt til Granitplateauet, og det for en
Del stærkt kuperede Terræn er gennemfuret af snævre Klippedale, hvori
løbe smaa Vandløb, saaledes Kampelykke Aa, der løber mod N., Stordal Aa,
hvis Klippedal („Krybbedal“ og „Storedal“) er særlig smuk, Møllebæk og
Tejn Aa, alle mod N. Ø. Kysten er næsten hele Vejen ledsaget af Skær.
Mod S. paa Højlyngen hæver Stjernehøj sig til 353 F., 111 M. Gennem
Sognet gaa Vejene fra Allinge til Hasle og langs Østlandet.
![]() |
St. Ols Kirke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>