- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
161

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stubbekjøbing.

161

Fortjenester af Landvæsenet, ophjalp Agerbrug og Husflid paa sine Len, af hvilke
hun udkøbte Adelen, var gavmild og viste sin Kærlighed til dansk Sprog og
Videnskab (hun opfordrede saaledes Anders Sørensen Vedel til at samle Kæmpeviserne). Denne
Periode kan kaldes Slottets og vei ogsaa Byens Stortid. Tre Aar efter hendes Død
blev Slottet Residans for hendes Sønnesøn, den udvalgte Prins Christian, som
opholdt sig her med sin Gemalinde Magdalena Sibylla af Sachsen, og i hvis Tid Gustav
Adolfs Enke nogle Maaneder 1640 gæstede Slottet; efter Prinsens Død 1647 (paa
en Baderejse i Tyskland) boede hans Enk3 endnu af og til her, indtil hun 1652
blev gift med Fr. Vilh. af Sachsen-Altenburg. Aar 166 7, 25/6, stod Chr. V’s Bryllup
med Charlotte Amalie paa Slottet. Senere blev det Livgeding, først for Enkedronning
Sophie Amalie og dernæst for Enkedronning Charlotte Amalie. Under disse Perioder
foretoges der enkelte Forandringer, Afdeling af Værelser, Anlæg af Korridorer osv.,
men den vigtigste bestod i, at den 69 Al. lange Dansesals sydligste Del afdeltes til
Værelser, saaledes at der kun i den nordl. Ende forblev en 30 Al. lang Sal, der af
Charlotte Amalie indrettedes til et reformert Kapel. Derimod blev den ydre Slotsgaard
væsentlig forandret ved Aar 1700 under Bygmester Ernsts Ledelse, idet de gamle Byg-

Nykjøbing Slot efter Resen.

I. Nykjøping Slotts Kirche og der paa Dantze sal med andre smaae gemacher. — 2. Audientz
salen oc derunder Kiøchenit Bagersit oc Udspisningskielder. — 3. Adtskillige gemacher oc
derunder Sucher Bagersit Doctoris oc Chirurgi Residentzer oc atter der under Viin Kielderen. — 4.
Dronningens egen Gemacher oc Fruen Timmeritz. — 5. Porterens Logement. — 6. Huusfogdens
residentz. — 7. Proviant huusit med bocker huusit derunder. — 8. Køchen-Skrifvers oc Vijn
Scken-kerens logement. — 9. Fars-Hat et Fangetaarn — 10. Skrifver stuen, Brøgersit oc salt huusit. —

II. Vaske-huusit. — 12. Stald gaarden. — 13. Korn huusit oc sucker huusit. — 14. Arbeids Heste
stald. — 15. Liff stalden. — 16. Kuske stalden. — 17. Ride huusit. — 18. Vogn huusit. — 19. Vand
Mollen. — 20. Heste Mollen. — 21. smiden. — 22. Dronningens Have. — 23. Den ferske Søe. —

24. Slottens gade. —25. Vejen til Stubbe-Kjobing. — 26. Guldborg Fjord.

ninger nedreves, og der dannedes en regelmæssig firkantet Gaardsplads, omgivet af eet
Stokværk høje, grundmurede Huse. Ligeledes maatte de to sydl. Karnaptaarne paa
Grund af Brøstfældighed undermures fra Grunden af, hvorved de mistede deres Karakter.
I sine Hovedtræk stod dog Slottet, som efter Charlotte Amalies Død ikke var
Opholdssted for nogen fyrstelig Person (Katharina, Peter den stores Gemalinde — se
S. 155 om Czar Peter — boede i 1716 flere Dage her), i sin gamle Skikkelse,
saa at Fr. V ved et Besøg 1750 skal have sagt: „Det er dog en artig gammeldags
Bygning, vi ville holde den vedlige". Men det blev ved Løftet. En Tid paatænkte
man at udlægge Slottet med en Del Bøndergods til en af Prinserne af Holstein Beck
som Vederlag for en traktatmæssig Apanage; 1766 tilbød man forgæves Byen det
som fri Ejendom, mod at den skulde vedligeholde eller i det mindste ikke nedbryde
det; da Krongodset paa Falster s. Aar solgtes, blev tillige Slottets store
Bygningskompleks opraabt til Bortsalg, men da Budet kun lød paa 7205 Rd., blev det ved
en ny Auktion 9/2 1767 bortsolgt parcelvis for 16,718 Rd. hvorefter det nedbrødes,
idet Materialerne benyttedes til Opførelse af flere Herregaarde i Omegnen (som Valdnæs,
Vennerslund og Ovrupgaard) og Bygninger i Byen. Slotstomten er nu for en stor
Del bebygget, og det er kun yderst faa Rester, der findes. I Arkitekt Glahns Have

Trap: Danmark, 3.Udg. III. 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free