Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Kirken ved en Glasdør og et Smedejærnsgitter aflukkede Kapel staa 6
Marmorkister, hvori hvile F. M. Knuth (tidligere begr. paa Kirkegaarden), † 1856, og senere
Besiddere med Slægt; i Kapellets Kælder findes flere Kister, der tidligere stode i
Knuthernes Begravelse i Taarnrummet. Den største Klokke er fra 1465.
Knuthenborgs gamle Navn er Aarsmarke. Den skal ved Aar 1400 have været
Ladegaard under Nielstrup. Hr. Peder Basse til Svenstrup skødede 1404 sin Ejendom
i Aarsmarke og Aarsmarke Fang, som han arvede efter sin Farmoder Fru Kirstine,
til Folmer Jakobsen Lunge i Tvede. Der er dog her kun Tale om en Arvepart i
A., thi Gaardens egentlige Ejer var Hr. Niels Sivertsen, der 1389 skrev sig dertil,
og som førte Slægten Grubendals Vaaben. Den ejedes ogsaa senere af hans
Efterkommere, Albrecht Nielsen 1425—76, Niels Albrechtsen 1490—93, Elsebe
Albrechtsdatter, gift med Jørgen Olsen (Baad). Sidstnævntes Søn Albrecht Jørgensen solgte
1527 A. til Knud Urne († 1543), der 1536 fik Stævning over Maribos Borgere, som
havde plyndret Gaarden under Grevens Fejde. Knud Urne efterfulgtes af sin Søn
Rigskansler Axel U. († 1577), dennes Søn Knud U. († 1622) og hans Søn
Rigskansler Chrf. U. († 1663). Dennes Søn Chr. U. solgte Gaarden 1667 til Etatsr. Cornelius
Lerche, hvis Enke Sidsel Grubbe 1682 skødede A. til sin Svigersøn Gehejmer. E. Chrf.
v. Knuth. Hans Enke Søster Lerche fik ved kgl. Bevilling af 19/4 1714 A.,
Havlykke, Kværkebygd. og Sandbygd. (se II, S. 653, 656 og 906) oprettet til et
Grevskab, der efter hendes Søn Gehejmer. Adam Chrf. Kn. († 1736) fik Navn af
Knuthenborg (i alt 2524 Td. Hrtk.); 1738 blev det sjællandske og noget af det laalandske
Gods (821 Td. Hrtk.) udskilt og andet laalandsk Gods lagt til, saa at Grevskabet blev
paa 2500 Td. Hrtk. De flg. Besiddere have været Sønnen E. Chrf. Greve Kn. († 1776),
dennes Søn, Gehejmer., Stiftamtmand J. H. Grev Kn. († 1802), dennes Broder
Gehejmekonferensr. Fr. Greve Kn. († 1818), dennes Søn Kmhr. Fr. M. Greve Kn. († 1856),
dennes Søn E. Chrf. Greve Kn. († 1874), dennes Broder A. V. Greve Kn. († 1888),
hvis Søn E. Chrf. Kn. er den nuv. Besidder. — Der er ingen Hovedbygning. Aar
1855 paabegyndtes vel Opførelsen af en ny, anselig Hovedbygning, der skulde være
trefløjet i to Stokv. med flere Taarne; men denne blev senere opgiven, og den
gamle er helt nedbrudt. I den omtr. 1100 Td. Ld. store i engelsk Stil anlagte Park,
der er omgiven af en 6 F. høj Granitmur med to smukke, anselige Indkørselsporte
med Smedejærnsgitre (efter Tegn. af Arkitekt H. Sibbern) ved Bandholm og ved
„Egehuset“ (Traktørsted), findes flere smukke Bygninger (efter Tegn. af samme),
deribl. en to Stokv. høj Bygning med Taarn, der er opført 1865—66, formentlig paa
den gamle Bandholmsgaards Plads, og tidligere benyttedes som Enkesæde (indtil 1888
beboedes den af Besidderen); tillige en Jagtpavillon („Flintstenshuset“),
Godsinspektørbolig og Skovridergaard; desuden ligger Avlsgaarden inden for Muren. I Parken
findes flere sjældne Træer, deribl. en 71 F. høj, omtr. 250 Aar gammel Bøg, en 80
F. høj, omtr. 350 Aar gammel Eg, hvis Stamme er over 15 F. i Omf., en 52 F. høj
Ailantus glandulosa (Skyrækker) og en 39 F. høj Acer campestre (Naur). Desuden
en Dysse, hidført fra Lerbjærggaards Mark (Bandholm S.).
I Hunseby Sogn laa det gamle Grimstrup Slot, der 1359 tilhørte gamle Hr. Benedict
Ahlefeldt, som 1390 eller 1396 tilskødede Dronning Margrethe Slottet. Hun maa dog alt
tidligere, maaske ved Pant, være kommen i Besiddelse af det, thi 1388 vedkendte Cort
Moltke den ældre og hans Sønner Evert og Vikke M. sig at at have G. i Forlening
af Dronningen. Hun fastsatte i sit Testamente, at der af Slottet skulde opbygges et
Kloster, men i Stedet herfor gav hun 1408 G. til Maribo Kloster (se S. 119).
Henrik Byseræ i Hasager nævnes 1397.
I Fredskovene findes endnu en Del Gravhøje, saaledes i Merritskov omtr. 30, i
Knuthenborg Skov 6 og i Haverlykke 5.
Vaabensted Sogn omgives af Hunseby Sogn, Annekset Engestofte,
Slemminge S., Sakskjøbing Lands., Købstad og Fjord. Kirken, noget mod
S. i Sognet, ligger 3/4 Mil N. Ø. for Maribo og 1/2 Mil V. S. V. for
Sakskjøbing. De lavtliggende og jævne, mod Ø. noget mere højtliggende og
bølgeformede Jorder ere lerede. En Del Skov (Store- og Lille-Dyrehave m.
m.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Maribo til Sakskjøbing og den
Laal.-Falst. Jærnbane.
Fladeindholdet 1896: 3976 Td. Ld., hvoraf 1834 besaaede (deraf med Hvede
247, Rug 183, Byg 520, Havre 410, Bælgsæd 49, Blandsæd til Modenh. 193, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
