Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eriksen 1557, dennes Søn Erik Mogensen 1591, Landsdommer i Laaland [1].
Sidstnævntes Enke Anne Brok ejede Gaarden 1625, hvorefter den kom til Datteren
Barbara, gift med Erik Steensen til Søllestedgaard. Han afhændede 1647 B. til Palle
Rosenkrantz’ Enke, Fru Lisbeth Lunge, hvis Datter Fru Lisbeth Rosenkrantz var gift
med Frans Rantzow til Estvadgaard; deres Søn Generallieutn. Johan R. solgte B.
1677 til Generalmajor Joach. v. Schack († 1700), efter hvis Død Børnene skødede den
1701 til deres Broder Lieutn. H. v. Schack (Hovedgaardstakst 34, Bøndergods 202 Td.
Hrtk.) for 10,816 Rd. og 1705 til den anden Broder Niels Rosenkrantz v. Schack.
Denne solgte 1715 B. til Broderen Major Otto v. S., hvis Arvinger atter solgte den
1724 til Niels Rosenkrantz v. S. for 16,000 Rd. Efter hans Død 1731 købtes B. 1732
af Emerentia Levetzau, Enke efter Gehejmer. J. O. Raben († 1719); derefter
indlemmedes den i Grevskabet Christiansholm ved dettes Oprettelse 1734.
— Hovedbygningen, der er i to Stokværk med glaseret Tag og er omgiven af Grave, er opført
ved Midten af 18. Aarh. af Chr. Fr. Raben til Aalholm.
I Sognet laa fordum Mussegaard eller Mosegaard, der 1381 tilhørte den ansete
Ridder Hr. Oluf Olufsen Lunge. En flg. Ejer var Mogens Clausen „i Møsæ“ 1397.
I Fru Eline Gøyes Jordebog nævnes „Lillemosegaard“, muligvis kun en Bondegaard.
Øster-Ulslev Sogn omgives af Annekset Godsted, Herridslev Sogn,
Østersøen og Vester-Ulslev Sogn. Kirken, mod N. i Sognet, ligger l Mil
N. V. for Nysted. De lavtliggende og jævne Jorder ere lerede og noget
sandblandede. En Del Skov (Ny Fredsk., Gml. Fredsk., Høvængesk., Toftesk.).
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Rødby til Nysted.
Fladeindholdet 1896: 2035 Td. Ld., hvoraf 953 besaaede (deraf med Hvede
66, Rug 132, Byg 341, Havre 144, Bælgsæd 16, Blandsæd til Modenh. 118, til
Grøntf. 21, Kartofler 6, Sukkerroer 43, andre Rodfrugter 66), Afgræsn. 241, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 441, Have 24, Skov 279, Moser 11, Kær og Fælleder 16, Hegn
6, Stenmarker 5, Byggegr. og Veje 53, Vandareal 6 Td. Kreaturhold 1893:
162 Heste, 539 Stk. Hornkv. (deraf 365 Køer), 417 Faar, 463 Svin og 7 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 191 Td.; 29 Selvejergaarde med
172, 93 Huse med 19 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890:
651 (1801: 398, 1840: 484, 1860: 642, 1880: 651), boede i 118 Gaarde og Huse;
Erhverv: 31 levede af immat. Virksomh., 326 af Jordbrug, 175 af Industri, 9 af
Handel, 86 af forsk. Daglejervirksomh., 14 af deres Midler, og 10 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Øster-Ulslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd.,
Skole (noget S. for Byen), Fattiggaard for Ø.-Ulslev-Godsted Komm. (opf.
1881, Pl. for 40 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1884), Mølle og Bageri,
Fællesmejeri, Maltgøreri med Bryggeri og Telefonstation. Saml. af Gaarde
og Huse: Ø.-Ulslevskov. — Høvængegaard:. 25 1/2 Td. Hrtk., 275 Td. Ld.,
hvoraf 25 Eng, Resten Ager; til Gaarden hører en Mølle. Louisehøj: 17
Td. Hrtk., 140 Td. Ld. (40 i V.-Ulslev S.), hvoraf 4 Eng, Resten Ager; 2
Huse og en Smedje; over Jorderne Spor fra Maribo Sukkerfabrik.
Øster-Ulslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nysted
Birks Jurisdiktion (Nysted), Maribo Amtstue- (Maribo) og Lægedistr., 5.
Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 2. Udskrivningskr.’ 228. Lægd.
Kirken tilhører Stamhuset Engestofte og Ulriksdal.
Kirken (se Tegn. af æld. n. Arkit. 2. S., 2. R, pl. 16) bestaar af Skib, Kor
og Vaabenhus mod S. Paa Taget er et af Træ bygget ottekantet Taarn med
højt, spidst Spir. Langhuset er opført af røde Munkesten i den romanske Tid.
Vaabenhuset er nyere; det dækker den gamle Syddør. Paa Skibets Vestgavl
Aarstallet 1719. Der er bevaret enkelte gamle, rundbuede Vinduer. Kirken har fladt,
gibset Loft. Kirken blev restaur. 1853. Altertavlen er et Maleri af Wegener fra
1853 (Christus siddende paa Himlens Trone); Granitdøbefont. Prædikestolen er et
Billedskærerarbejde (Christus og Evangelisterne). I Korvæggen er der Ligsten over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
