Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er der lange Udløbere af Bebyggelse langs Landevejene, særlig Kjerteminde- og
Faaborgvejen. Hovedaaren er den fra S. V. til N. Ø. løbende, omtr.
1100 Al. lange Vestergade, der mod Ø. deler sig i Overgade, som fører
ud til Landevejen over Aasum til Kjerteminde, og Nedergade, som fører
til Frederiksbro, hvorfra Frederiksgade fører gennem Albanikvarteret ad
Landevejen til Nyborg; mod V. fører Vestergade ud til Vesterbro, som
udmunder i Landevejen til Middelfart, medens Søndergade gaar fra
Vesterbro mod S. Ø. og gennem „Heden“ fører ad Landevejen til Assens. Lige
ved Vestergades Sydside ligge Byens største Pladser, som danne dens
Centrum, og hvor der foregaar en livlig Torvehandel: Flakhaven, Klingenberg
og Albani Torv, tils. omtr. 33,000 □ Al. Mod N. føre flere større
Gader, saaledes fra Vestergade Kongensgade og den i de sidste Aar anlagte,
fra Graabrødrestræde og Graabrødretorv gaaende Jærnbanegade, som begge
føre ud til Stationsvejen, og fra Overgade Nørregade, der gaar over
Fisketorvet og leder ud til Havnen og Landevejen til Bogense. Fra Nørregade
snor Vindegade sig mod V., N. om den gamle Del af Byen for at udmunde
i Vesterbro. Denne ældre Bydel, i hvilken tidligere løb et lille Vandløb,
Rosenbæk (1866-67 blev den reguleret, og nu er dens Vand for største
Delen afledet, inden det naar Byen), er uregelmæssig bygget med til Dels
krumme og snævre Gader, hvorimod de nye Kvarterer mod N. V. ved
Stationen og mod S. Ø., S. for Aaen, det saakaldte Albanikvarter, have
lige og brede Gader. Byens Gader ere i det hele godt brolagte, enkelte
asfalterede. I den gamle Bydel er der endnu bevaret en Del interessante
Bindingsværksbygninger fra 16. og 17. Aarh. I øvrigt ere Husene godt
byggede og store; i de senere Aar er der vokset en Del af de fra de større
Byer bekendte Bykaserner i Vejret. I det hele har Odense et fra de
almindelige danske smaa Købstæder noget forskelligt Præg, hvortil ogsaa den
Omstændighed, at den er Garnisonsby, bidrager. Dens centrale Beliggenhed gør
den til Fyns Hovedstad; her samles Jærnbanelinierne, som udvide dens
Opland, Industri og Handel er i stærk Fremgang, og Byen vokser mere og mere
i de senere Aar, navnlig mod S., noget mindre mod V., mindst mod Ø. over
„Kræmmermarken“ (1868 købte Byen denne af Aalykkegaard for 55,000 Rd.);
i dens Yderkanter foregaar en spredt Bebyggelse, til Dels i Villastil.
Byens Købstadsgrund udgjorde Okt. 1898 6,858,823 □ Al. (omtr.
490 Td. Ld.) [1] og Markjorderne 24,253,275 □ Al. (omtr. 1732 1/2 Td.
Ld.). Byen havde da 123 Gader og Stræder (saml. Længde, 4,18 Mil,
31,5 Km.) og 7 Torve og Pladser (tils. 4,15 Td. Ld.); 1890 var der
109 Gader og Stræder (3,82 Mil, 29 Km.). Husenes Antal var ved
Folketællingen 1890 2622; 1/7 1898 var der 3159, hvoraf 2747 paa den
egentlige Bygrund. Hele det ved Matrikuleringen opmaalte Fladeindhold af
Byen med Markjorderne var 1896 2172 Td. Ld., deraf besaaede 803, Græs,
Brak og Eng 542, Have 241, Skov 63, Byggegrunde og Veje 502, Kær
og Fælleder 11, Vandareal 11. Det saml. Hartk. var 1/1 1895 246 Td.,
hvoraf 87 dreves fra 24 Gaarde, 28 fra 380 Huse. Kragsbjærggaard har
14 1/2 Td. Hrtk., 100 Td. Ld., hvoraf 3 Skov, 3 Have og Gaardspl., Resten
Ager, Ny Møllegaard l2 1/2 Td. Hrtk., 110 Td. Ld., hvoraf 5 Eng og Mose,
Resten Ager (2 Huse). Desuden mærkes Gl. Møllegd. og Risingsminde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
