Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 328 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mængde, dog ingenlunde altid heldige Mageskifter med Hospitalets Bøndergods
og Kongetiender, hvad der vel for en Del bidrog til dets Forarmelse
ved Slutn. af nævnte Aarh.; i 18. Aarh. kom det dog atter paa Fode, ved
1745 var der 134, 1760 endog 147 Lemmer; 1762 blev Lemmeantallet
nedsat til 130. En stor Forandring foregik 1715, idet Lemmerne fra da
af fik 3 Mk. ugtl. i Stedet for Kosten in natura. If. Reskr. af 29/7 1709
blev der med Hospitalet forbundet en saakaldt Daareanstalt, der fra en ringe
Begyndelse efterhaanden blev mere og mere udvidet (1745 opførtes en ny
Daarekiste i Lammehaven) og baade var en Detentions- og en Helbredelsesanstalt;
en Tid har den haft indtil 60 sindssyge; 1888 blev den nedlagt.

Da Hospitalet trængte til en Omordning og en Udvidelse, blev det if.
min. Skr. af 10/11 1856 bestemt, at Understøttelserne efterhaanden ved
Dødsfald skulde inddrages, indtil de nødvendige Midler vare tilvejebragte.
Restaurationen udførtes 1868—70 med en Bekostning af 30,000 Rd.;
tillige blev Stiftelsen i 1871—72 udvidet med et Kloster for trængende af
Middelstanden, hvortil anvendtes omtr. 30,000 Rd. af Hospitalets opsparede
Midler. If. den nugældende Fundats af 1/5 1870 bestaar Stiftelsen af 3
Afdelinger: 1) Klosteret, der indbefatter 24 Pladser for enlige Kvinder
af den dannede Middelstand, som foruden fri Bolig, Lægehjælp og Medicin
faa 4 Kr. ugtl., 12 Kr. aarl. til Lys og Vask samt 1 1/2 Favn Brænde.
2) Hospitalet, der indbefatter 80 Pladser, hvoraf 60 ordentligvis tillægges
Fruentimmer og 20 Mandfolk; foruden fri Bolig, Varme, Lys, Vask, Brændsel
til Madlavning, Sygepleje og Lægehjælp faa de hver 3 Kr. ugtl. 3) Doktors
Boder, hvori optages 16 Fruentimmer, der nyde de samme Emolumenter
som Hospitalslemmerne, men kun faa 2 Kr. ugtl. Stiftelsen ejede 1/1 1897
en Kapital paa 555,174 Kr. samt af faste Ejendomme Paarup Kirke;
desuden oppebærer den Afgifter af bortsolgt Fæstegods, Konge- og Kirketiender
omtr. 2000 Td. Korn af alle Slags. Bygningerne ere brandforsikrede for
269,373 Kr. Direktionen bestaar af Biskoppen og Stiftamtmanden,
Inspektionen af Borgmesteren, Byfogden og Sognepræsten ved St. Knuds Kirke;
det har en Forstander, for hvem der er en egen Bygning. Desuden er der
ansat en Præst, en Degn, en Læge m. m.

Grundplan af Graabrødre Hospital, til Dels efter en Plan fra 1793.

Bygningerne, som danne et anseligt Kompleks, ere navnlig i de sidste
hundrede Aar undergaaede store Forandringer. Flere af de gamle Huse
fra Klostertiden ere efterhaanden forsvundne og erstattede med andre, det
Indre er næsten overalt omændret, men Ydermurene ere endnu til Dels de
oprindelige. Indtil Slutn. af 18. Aarh. havde Stiftelsen dog, hvad der fremgaar
af en Grundplan fra 1793, for en væsentlig Del bevaret sit klostermæssige
Præg. Den bestod da af to sammenstødende, firfløjede Gaarde, hver
omsluttende en Gaardsplads. Længst mod S. laa den gamle Klosterkirke.
Den bestod af Skib og Kor med tresidet Afslutn. (A), begge i ren
Spidsbuestil, et vistnok under Fr. II tilføjet Vaabenhus (B) mod S, og et sikkert
ligeledes senere tilbygget Taarn (C)., kun omtr. 8 Al. i Kvadrat, med slankt
Spir, mod N., der mærkelig nok stod op til Kormuren. Kirken var
treskibet; Midtskibet havde 6 spidsbuede Hvælvingsfag, der bares af fir- og
ottekantede Piller; de ligeledes overhvælvede Sideskibe vare af ulige Bredde;
det nordl., der udgjorde en Del af den smalle Munkegang, var kun 4 1/4—4 3/4
Al. bredt. Koret havde 3 Hvælvingsfag og adskiltes fra Skibet ved
en smal Spidsbue. Højkirkens Mure havde fra først af hævet sig frit over
Sideskibene, men senere bragtes Midtskibet og det sydl. Sideskib under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>