Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 331 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Dron. Christines øvrigt ødelagte Anetavle. Aar 1808—1809 havde
Spanierne Depot i Kirkeruinen, ligesom de i det hele huserede i Hospitalet, og
de følgende Aar tjente den som Korn- og Krudtmagasin o. l. Endelig blev der
1817 for Alvor taget fat paa Nedbrydningen, som fuldendtes 1819; en Del af
Nordmuren stod dog som Hegnsmur indtil 1870, da den maatte nedrives paa
Grund af Opførelsen af den ovenomtalte ny Klosterbygning, der opførtes omtr.
paa Kirkens Grund efter Tegn. af Bygningsinspektør L. A. Winstrup i to
Stokv. med kamtakkede Gavle. Ved den 1868—70 foretagne Restauration
af selve Hospitalet blev den firfløjede Bygning befriet for Kalkpudset, saa
at de store, røde Munkesten nu fremtræde, Gavlene have faaet Kamtakker,
Længerne bleve til Dels ombyggede, og det indvendige blev fornyet; 1874
blev ogsaa den i Enden af den østl. Længe beliggende Hospitalskirke
restaureret (rummer omtr. 500 Tilhørere); i Kirken er et stort, sent
middelalderligt Krucifiks. Degneboligen (den gamle Degnebolig nedbrødes 1848)
er nu Bolig for Stiftelsens Læge; Forstander- og Præsteboligen med Have
er bleven solgt i de sidste Aar (1895), hvorved det blev muligt at
gennemføre Jærnbanegade til Graabrødretorv, og samtidig er der blevet opført en
ny Forstander- og Præstebolig efter Tegn. af Arkitekt N. Jacobsen. (Se C. T.
Engelstoft, Odense Hospitals eller Graabrødre Hosp. Hist., i Saml. til Fyns
Hist. og Topogr. 5. Bd. S. 1 og 175. — Engelstoft, Graabrødre Kirkes
Nedlæggelse, i Nyt theol. Tidsskr. 9. Bd. S. 343. — T. M. Trautner, Et Bidr.
til Graabrødre Hosp. Bygningers Hist., Særtr. af Fyns Stiftstidende 1889).

Munkegangen i Graabrødre Hospital.

Sygehuset, i Albanigade, er opført 1859—62 efter Tegn. af
Bygningsinspektør C. A. Møller af Odense Kommune og Odense Amtsraadskreds for
71,807 Kr., men ejes fra 1883 alene af Kommunen. Det bestaar af to
anselige, sammenbyggede Bygninger af røde Mursten i to Stokv. med Kælder.
Aar 1876-78 opførtes i Forbindelse med Sygehuset en Bygning, oprindelig
Epidemisygehus, men 1884-86 omdannet til Garnisonssygehus (se ndfr.).
Sygehuset, der kan rumme 111 Patienter, er takseret til 215,081 Kr.

Epidemisygehuset, mellem Albani- og Bjærgegade, er opført 1892
(udvidet 1895) af Odense Amtsraadskreds efter Tegn. af Bygningsinspektør
J. V. Petersen. Det er en trefløjet Bygning af røde Mursten i 1 Stokv.
Epidemisygehuset, der drives i Forbindelse med Byens Sygehus, kan optage
73 Patienter og er takseret til 199,720 Kr.

Garnisonssygehuset, bagved Sygehuset, blev 1886 ved Omdannelsen
(se ovfr.) forøget med en større Tilbygning; det tilhører Kommunen, har
Plads til 15 menige og 2 Officerer og er takseret til 117,920 Kr.

Karantænehospitalet, mod N. Ø. i Kræmmermarken, er opført 1885 af
gule Mursten af Odense Amtsraadskreds; det har Plads for 18 Patienter.

Byens Fattiggaard, mellem Vindegade, Kongensgade og Klostervej,
er opført 1847 (den tidligere Fattiggaard laa i Overgade, se S. 340) og
bestaar af 3 sammenbyggede Fløje i to Stokv. med Kælder og en Bagbygning,
samt indtager et Areal af 22,280 □ Al. Bygningerne indeholde
105 Lokaler; i Bagbygningen findes Vaskeri, Rullestue, Desinfektionsovn,
4 Baderum, Værksted m. m. I Mandfolkeafdelingen var der i 1897 63,
i Kvindeafdelingen 52 Lemmer. Efter afd. Fattiginspektør, Justitsr. J. F.
Johansens Initiativ er der fra 1878 i Fattiggaarden oprettet en Opdragelsesanstalt
for Fattigvæsenets Plejebørn, i hvilken der 1897 var optagen 75
Børn. Belægningen i det hele har i de senere Aar varieret mellem omtr.
160 og 210.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>