Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aktieselskab, der begyndte sin Virksomhed Jan. 1875 og senere er optaget
i det 1889 opr. Aktieselsk. „De forenede Papirfabrikker“; Fabrikken, den
største i Landet, har et Jordtilliggende af omtr. 22 1/2 Td. Ld. (hvoraf 13
ere bortforpagtede, de øvrige optages af Fabriksbygninger, Funktionærboliger,
Haver m. m.) og drives ved 260 H. Dampkr. og to Vandturbiner samt beskæftiger
omtr. 180 Arbejdere og Funktionærer. Ved Landevejen oven for Dalum
Bro ligger Dalum Mølle og en større Samling af Arbejderboliger. Dalum
Landbrugsskole har 1/1 1899 123 Lærlinge og et Tilliggende af 78 Td. Ld.
Byen Hjallese (gml. Form Hielløse, Hjalløse) med Dobbeltskole,
Andelsmejeri og Jærnbaneholdepl. Saml. af Gaarde og Huse: Hjallese-Hestehave
og Hjallesetorp; Hejningen, Huse. I Hjallese Skov Rekonvalescenthjemmet
Helsebod, hørende under Diakonissestiftelsen i Kbh., oprettet 1896. —
Hovedgaarden Dalumgaard, oprindelig under Christiansdal under Navn
af „Christiansdals Ladegaard“, har 41 1/2 Td. Hrtk., 304 Td. Ld., hvoraf 14
Eng, 23 1/2 Skov (i Sanderum S.), Resten Ager. Hovedgaarden Christiansdal
har nu kun 21 Td. Ld. (ca. 2 Td. Hrtk.), idet alt Tilliggende undtagen Park
og Have er frasolgt. Rikkesminde: 13 3/4 Td. Hrtk., 141 Td. Ld., hvoraf
9 Eng (i St. Knuds Landdistr. og Sanderum S.), Resten Ager. To Gaarde
i Hjallese, hvoraf den ene („Torpegd.“), sammenlagt af to Gaarde, har
14 Td. Hrtk., 135 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 5 Skov, Resten Ager (til Gaarden
hører en Mølle), og den anden har 13 Td. Hrtk., 114 Td. Ld. hvoraf 1
Eng, 3 Mose, 6 Skov, Resten Ager.
Dalum S., een Sognekommune med Sanderum, hører under Odense Hrd.’s
Jurisdiktion, Odense Amtstue- (Odense) og Lægedistr., 6. Landstingskr. og
Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 149. Lægd. Kirken
tilhører Ejeren af den anden større Gaard i Hjallese.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Kapel ved Korets Nordside.
Det er en ret anselig Bygning (121 F. lang, 36 1/2 F. bred), hvis Kor og Skib have
samme Højde og Bredde. Kirken er oprindl. opf. som en Korskirke af store, røde
Munkesten, men sydl. Korsarm er senere nedbrudt (den nordl. udgør det ovennævnte
Kapel). Den ældste Del, Koret, Korsfløjen og det østl. Stykke af Skibet, er opført
i den romanske Tid, kort før Aar 1200. Fra Begyndelsen af 13. Aarh. hidrører
Resten af Skibet, hvis Vestgavl, der desværre skjules af det i den senere Middelalder
opf. Taarn, er prydet af et smukt Blindingsgalleri, bestaaende af 6 Halvsøjler med
Trapezkapitæler, foroven indbyrdes forbundne med tredelte Buer; tre af Blindingerne
mellem Halvsøjlerne ere udmurede med Mønstermurværk, og den trekantede Gavlspids
over Galleriet er ligeledes fuldstændig udmuret i Mønster. De fleste af Kirkens
oprindelige, rundbuede Vinduer ere endnu bevarede, men tilmurede; paa Skibets
Nordside findes desuden Spor af 3 lavtsiddende, smaa, rundbuede Vinduer (maaske
har der langs Indervæggen været et Galleri) og en Spidsbuet Dør. Taggesimsen
har Tandsnit og Smaakonsoller af samme Form som enkelte romanske Murstensbygninger
paa Fyn. Kapellet har smalle, rundbuede Vinduer og en rundbuet Dør; det
dækkes af to ejendommelige rundbuede Krydshvælvinger med svære, profilerede
Grather og har oprindelig aabnet sig ind mod Kirken med to store Arkadebuer, der
udgaa fra en stærk leddelt Pille; i den nyeste Tid er det blevet delt ved et muret
Skillerum idet der foruden det ovennævnte Kapel for Iver Vind er indrettet et Kapel
for de tidligere Ejere af Christiansdal. I Korets Sydvæg ses Rester af en lignende
Pille, der har baaret de Buer, hvormed den sydlige Korsfløj aabnede sig ind til Kirken.
Kirken er overhvælvet. Koret er i nyere Tid delvis ombygget; paa Østvæggen staar
Aarst. 1646 og 1718. Altertavlen, med et tarveligt Maleri og Vindernes og Skinkelernes
Vaabener, er et udskaaret Renæssancearbejde fra Midten af 17. Aarh. Romansk
Granitdøbefont. Prædikestolen er i samme Stil som Altertavlen, men tarveligere
udstyret. To Endestykker til Stole med Oluf Bagers Navn og Bomærke samt Aarst.
1585 hidrøre mulig fra Graabrødre Kirke i Odense; to andre Stole bære Egern
-Friisernes og Brockenhuusernes Vaabener. I Skibet et stort, smukt middelalderligt
Krucifiks. I Koret en Ligsten over Priorisserne Alhed og Anne Friis, † 1572 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
