Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 540 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Koret fandtes tidligere et Epitafium over den første lutherske Præst i Gamtofte Jakob
Maas, † 1558, hans Søn Andreas, Præst sammesteds, † 1585, og hans Svigersøn Paul
Enevoldsen, ligeledes Præst her, † 1643. Paa Kirkedøren stod Aarst. 1527.

Brahesborg.

Oprindelsen til Brahesborg er sikkert den ældre Gaard Bisbo (1553: Byozpbo og
Bespbo), som 1525 og 1535 ejedes af Landsdommer Verner Bertelsen Svale, † omtr.
1560, dernæst af Sønnen Christen Sv., † 1591, Joh. Maccabæus 1609, Karen og
Hilleborg Bille 1641, der mageskiftede den for Skovgaarde til Hr. Jørgen Steensen Brahe
til Hvedholm m. m., en af Tidens største Godsejere paa Øen, kaldet „den lille Konge
paa Fyn“. Det var ham, der opførte Brahesborg (se nedfr.). Efter hans Død 1661
ejede hans Enke Anne Gyldenstierne, † 1677, Gaarden og derefter hendes Sønnedøtre
Sophie og Anne, hvis Ægtefæller Knud Thott og Holger Rosenkrantz 1693—94
solgte den til førstnævntes Svigersøn, Gehejmer. Marcus Gøye, † 1698, hvis Datter
Charlotte Amalie 1716 ægtede Grev Chr. Rantzau til Rosenvold, Statholder i Norge,
† 1771. Den forblev nu i Familien Rantzaus Eje, indtil de uheldige Konjunkturer
efter Krigen 1807—14 nødte den dav. Besidder til at fratræde Gaarden, hvorefter
den overtoges af Statskassen. Aar 1828 købtes den for 228,000 Rd. af
Højesteretsadvokat, Gehejmekonferensr. W. F. Treschow, † 1869, sammen med Proprietær C.
E. Berg til Skjoldemose, og den første blev kort efter Eneejer af Gaarden, som han
1856 overdrog Adoptivsønnen, Kmhr. F. W. Rosenkilde Treschow, † 1869, hvis Søn,
Kmhr. C. A. R. Treschow, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der ligger
smukt ved Skov og Sø, omgiven af Grave, er if. Indskr. over Hoveddøren og Aarst.
paa Muren opført 1638—56 af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne, hvis Navne ogsaa
staa paa Muren. Det er en enkelt Bygning i to Stokv. af Grundmur uden Taarne og
andre Prydelser. Højere oppe paa Muren staa Aarst. 1756 og G. C. R. og E. H. P.,
ɔ: Chr. Rantzau og Eleonore Hedevig Plessen. Den af J. Brahe ligeledes opførte Lade
faldt ifl. Indskriften paa Bygningen ned Julenat 1717 og genopførtes 1718 af Rantzau.
I Havestuen staar Thorvaldsens Merkur, udf. i Marmor af Bissen. Fra Bygningen
fører en 1850 opført Jærnhængebro over til den smukke, store Have. Foran
Bygningen en Broncebuste af Gehejmekonferensr. W. F. Treschow.

Hestholm (siges i en Præsteindberetn. af 1623 at have Navn efter Hesthinde,
Hr. Stig Hvides nære Frænde) tilhørte 1576 og 1589 Knud Daa.

Eggerup er vel det 1397 af Adelsmanden Laurids Jensen beboede Ekædorp.

Navnet Aborre skal minde om en gammel Borg, hvis Plads er bleven paavist
ved Stranden (se Nord. Tidsskr. for Oldk. I S. 190 flg.).

En af Odense Stifts katolske Regnskabsprovster hed Provst i Tofte, ɔ: Gamtofte,
fordi Kirken var henlagt til hans Underhold.

I Tokelund ved Gamtofte findes en Samling af 11 Gravhøje, af hvilke de 9 ere
delvis undersøgte (paa Fr. VII’s Foranstaltning). Den ene, Tokehøj, er 160 F., 50 M.

Kjærum Sogn (se Anm. S. 389) omgives af Assens Købstadsjorder,
Gamtofte, Søby, Flemløse og Sønderby Sogne samt Lille Bælt. Kirken,
vestl. i Sognet, ligger omtr. 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Assens. De noget
højtliggende og bakkede Jorder (Toftebakke, 145 F., 45,₅ M.) ere overvejende
lermuldede. Til Sognet hører den omtr. 100 Td. Ld. store Thorø i Lille
Bælt. Kjærum Aa, der kommer fra den omtr. 16 Td. Ld. store Nordby
Sø, løber mod V. gennem Sognet og falder ved Assens i Lille Bælt. Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Assens til Odense og Faaborg og
Assens-Tommerup Banen.

Fladeindholdet 1896: 3115 Td. Ld., hvoraf 1872 besaaede (deraf med Hvede
14, Rug 260, Byg 380, Havre 352, Blandsæd til Modenh. 313, Grøntf. 74, Kartofler
25, Sukkerroer 418, andre Rodfrugter 27, Handelspl. 6), Afgræsning 276, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 621, Have 48, Skov 41, Moser 22, Kær og Fælleder 48, Hegn
18, Stenmarker 64, Veje og Byggegr. 84, Vandareal m. m. 20 Td. Kreaturhold
1893: 299 Heste, 1025 Stkr. Hornkvæg (deraf 696 Køer), 520 Faar, 492 Svin og
13 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 319 Td.; 50
Selvejergaarde med 255, 7 Arvefæstegd. med 42, 1 Fæstegd. med 5, 198 Huse med
17 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1288 (1801: 754, 1840:
1001, 1860: 1278, 1880: 1151), boede i 253 Gaarde og Huse; Erhverv: 59 levede
af immat. Virksomhed, 601 af Jordbr., 112 af Fiskeri, 251 af Industri, 9 af Handel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>