Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Svendborg.
571
ration fandtes Spor af Kalkmalerier fra omtr. 1550 (se Magn. Petersen, Kalk;
mai. S. 68), som dog ikke bleve bevarede. Af de Ligsten, som tidligere fandtes
i Kirken, er en med Munkeskrift opsat i Taarnrummet, der tjener som
Vaabenhus. Ved Restaurationen undersøgtes i Koret nogle Gravhvælvinger,
hvor der indrettedes Kælder til Varmeapparat; blandt andet fandtes der en
lukket Grav, tilhørende Mads Graa og Hustru, hvis Kister vare hensmuldrede,
og i Korets sydl. Side en lukket Grav, tilhørende Ole Gaas til Møllegaard,
† 1618, og Hustru Magdalene Sandberg; Ligstenen, med legemsstore Figurer,
der laa over Graven, er nu indmuret i Vaabenhuset. Ligeledes fandtes et
balsameret Lig, der vistnok fejlagtig er blevet antaget for Liget af den i
Graa-brødreklosterets Kirke begravede Junker Abel, † 1279, Kong Abels Søn, som
skal være blevet overført til Vor Frue Kirke ved Graabrødrekirkens
Nedbrydelse 1828 (se Ministerialtid. 1888 Nr. 22 om en .Undersøgelse af Liget).
Den næststørste Klokke, uden Aarstal, er fra den senere Middelalder, den
mindste, „Stormklokken", med Minuskelindskrift, er fra 1505. I Taarnets
vestl. Sokkel er indmuret en stor Rullestensblok med nogle skaalformede
Fordybninger. I Ligkapellet er opsat flere Ligsten, deribl. en romansk Ligsten
med Kors, som fandtes paa Kirkegaarden ved dens Planering.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst. Kirken ejede
Vi 1399 i Kapitaler 8400 Kr., desuden i Tiender 83/8 Td. Rug og 837/8
Td. Byg samt aarl. Andel i Jordleje og Byggepladsafgift omtr. 635 Kr. og
Jordskyldspenge 12 Kr.; dens Gæld var 76,056 Kr.
Metodistkirken med Præstebolig, Lundevej, er opført 1889 efter Tegn.
af Arkitekt J. Eckersberg og bestaar af Skib og Kor.
Romersk-katolsk Kapel, Havnegade, er indrettet 1887 (i en tidligere
Cikoriefabrik), har Spir og indeholder tillige Skole og Præstebolig (den østl.
Del af Bygningen er Pakhus).
Missionshuset Bethel, Bagergade, er indrettet 1889 i en to Stokv.
høj Bygning. Missionshuset Siloam, Grubemøllestræde, er opf. 1895
af røde Mursten med Taarn efter Tegn. af Arkitekt Hoffmann.
Assistenskirkegaarden, i den sydlige Del af Byen, indviet 1821 og
udvidet flere Gange senere, er omtr. 10 Td. Ld. Paa Kirkegaarden, hvorfra
der er en smuk Udsigt over Byen og Sundet, ligger bl. a. Admiral Risbrigh,
† 1835, begravet; ligeledes findes der Soldatergrave fra de to slesvigske Krige;
foran Gravene paa en lille Høj er der rejst en Granitobelisk med Indskriften:
„Mand døer, men ej døer Mands Daad". Paa Kirkegaarden er der 1895
opført et meget stilfuldt Ligkapel efter Tegn. af Arkitekt Magdahl-Nielsen.
Raad-, Ting- og Arresthuset, ved Hjørnet af Vester- og Bagergade —
der afløste det ældre, midt paa Torvet 1828—29 opførte, en to Stokv.
høj, grundmuret Bygning, som først nedreves 1882 (det ældste Raadhus,
der var opført 1586, laa sammesteds) —, er opført 1880—81 af røde
Mursten efter Tegn. af Arkitekt C. Lendorf i gotisk Stil som en tofløjet
Bygning i to Stokv. med Kælder. Det kostede 130,000 Kr. foruden Grunden
og ejes af Amtet med 7/io og Byen med 3/10. Bygningen indeholder i
Stuen Kontorlokaler for Byfogden, Retsskriveren og Herredsfogden i
Sunds-Gudme Herreder samt et Tinglokale, paa 1. Sal Amts- og Byraadssalen (med
Portrætter af Amtmand Grev Brockenhuus-Schack og Borgmester L. V. M.
Schrum, malede af Prof. Chr. Jensen og O. Bache), den store Raadhussal
og et Tinglokale, endelig i Kælderen tre Arkivlokaler og Bolig for
Arrestforvareren. Arresthuset, hvor der er Plads for 2 5 Arrestanter, er i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
