Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Svendborg Amt.
Nyborg Slots Udseende haves ikke andre Oplysninger end de, som kunne
hentes fra de endnu staaende, men for en Del til det senere Slot hørende
Bygninger, samt fra nogle ved de sidste Aars Gravninger fremdragne
Murfundamenter. Slottet, som næppe udgjorde noget sammenhængende
Bygningskompleks, var opført paa en noget udplaneret Lerbakke, der vistnok
til Dels ved Kunst var omgivet af Vand; sandsynligvis indesluttedes
Slotspladsen af en Ringmur. Ved Midten af 16. Aarh. lod imidlertid Chr. III
Slottet betydelig udvide, saaledes som dette bl. a. fremgaar af en paa det
nuv. Krudttaarn indmuret Sten med Indskrift (Christianus Rex, Friderici
Primi Filius, Turrim instauratæqve Arcis Ædificia simul oppidi propugnacula
posuit anno Dni. MDXLIX Regni sui XIIII). Det kan formodes, at Martin
Bussart, som just ved den Tid virkede som kgl. Bygmester, har haft Del
i Arbejdet, men noget sikkert haves ikke derfor. Vist er det derimod, at
Byggearbejderne paa Slottet spændte over et betydeligt længere Tidsrum
end det ene Aar 1549. 17/i 1552 udgik Kongebrev om, at der skulde
leveres Lensmanden, Frands Brockenhuus, 50,000 Mursten til N. Slots
Bygning, og 26/6 s. A. fik han Lov til at tage Sten fra Halvdelen af den
nedlagte Skjelskør Klosterkirke (se II Bd. S. 615); 1555 skriver Kongen,
at da han med det første agter at lade Byggearbejderne paa Nyborg Slot
fuldføre, men der mangler Penge, skal Frands Brockenhuus have leveret
2000 Dir. Den Skikkelse, under hvilken Slottet nu kom til at fremtræde,
bevarede det i Hovedsagen lige til sin Nedlæggelse 1722. Det bestod af
4 sammenbyggede Fløje, der omsluttede den firkantede Slotsgaard. For
hvert af de 4 Hjørner stod der et halvrundt Taarn (Rundel), og hertil kom
flere andre Taarne, saaledes et lille rundt, som det synes, omtr. midt for
søndre Fløjs Sydside, et lignende for den nordre Fløjs Nordside, et stort
firkantet Taarn indbygget i Østfløjen og et lignende for Østsiden af
Vestfløjen nær dens Nordende. Vestfløjen udgjorde Hovedbygningen; her fandtes
bl. a. Kongens og Dronningens Værelser (et af Kongens kaldtes „det grønne",
et af Dronningens „det røde" elter Farven af det Tøj, hvormed Væggene
vare beklædte), Hertug Hans’s Kammer, Hertug Adolphs Kammer (Chr. III’s
Brødre) og Slotskirken („var under Dronning Mai.’s Gemak"). I den
nordre Fløj var Borgestuen, Køkkenet, Bryggerset, Bagerset m. m. I
den nordre Del af Østfløjen havde Lensmanden sine Værelser, og i øvrigt
fandtes i denne Fløj Skriverstue, Slotsfogdens Kammer og vistnok ogsaa
Badstue. Alt, hvad den søndre Fløj indeholdt, vides næppe med Sikkerhed;
i den sydøstre Rundel var Ridefogdens Kammer. Lofterne over Nord- og
Vestfløjen benyttedes til Korn, Malt og anden Proviant. Langs Vest-,
Nord-og Sydsiden af Slottet strakte der sig Vægtergange, men allerede i 1.
Halvdel af 17. Aarh. maatte Gangen mod N. og V. tjene til Opbevaring
af Proviant, „for Rums Skyld". Tæt uden for Nordfløjen stod et „Vandhus"
og ved Østfløjen et Vasker hus. Over Graven mod 0. førte en Vindebro.
Desuden hørte der til Slottet Stalde (en opført 15 76), Kornlader (en opf. 1574),
Smedie, Mælkehus, Møller (deribl. Slotsmøllen) m. m.; disse Huse laa i det
væsentlige paa den anden Side af Slotsgravene; en af Staldene,
Dronninge-gaarden, stod inde i Byen, i Kongegade. — I Tidens Løb underkastedes Slottet
gentagne Gange Reparationer, og der foregik mindre Om- og Tilbygninger,
saaledes som det navnlig fremgaar af Lensregnskaberne (disse gaa ikke
længere tilbage end til Slutn. af Fr. II’s Tid) og Synsforretninger. 1571
siges Husene paa Slottet og i Ladegaarden at være meget forfaldne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
