- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
658

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der er adskilt fra Kirken ved to Jærngitterdøre, med det Holstenske og Knuthske
Vaaben, staa to Stenkister med Ligene af Oberst Godske Ditl. Holsten, † 1745, og
Hustru Elisabeth Sophie Knuth, † 1742. Ogsaa under Koret er der en, nu tilmuret
Begravelse, hvori hvile Medlemmer af Familierne Banner og Schult. Paa et Pulpitur
i Kirkens Vestende hænger et Krucifiks. I Vaabenhuset staar et udskaaret
Egetræsskab med Jærnbeslag.

illustration placeholder
Holstenshus.


Holstenshus, hvorefter Baroniet har Navn, hed tidligere Findstrup og tilhørte 1314
Gotskalk Litle, som var en af de Adelsmænd, der for Utroskab mod Erik Menved
i det nævnte Aar erklæredes fredløse. Blandt de senere Ejere af F. skal have været
Hr. Anders Jensen (Passow), hvis Datter Anne ægtede Henning Walkendorff og blev
Moder til Fru Inger Walkendorff, Knud Urnes, hvis Datter Alhed Urne bragte
Gaarden til sin Ægtefælle Jørgen Venstermand, † 1551. Sønnen Knud Venstermand
døde 1609 i Faaborg efter at have maattet gaa fra Gaarden, som derefter ejedes af
Frands Rantzau og Fru Anne Rosenkrantz, deres Søn Fr. R., der 1622 solgte den
til sin Svoger Mogens Gyldenstierne, af hvem den 1636 solgtes til Jørgen Schult.
Efter sidstnævntes Død 1652 besad hans Enke, Anna Margr. v. Götzen, Gaarden i
32 Aar og efterlod den til Sønnen, Gehejmer. Diderich S., † 1704, hvorefter dennes
Enke Armgard Sophie Gabel 1707 solgte den til Oberstlieutn. Chr. Adolph Holsten,
falden i Slaget ved Helsingborg 1710, hvorefter F. tilfaldt Broderen Oberst Godske
Ditlev H. til Langesø, † 1745. Han oprettede 1723 F. og Langesø til Stamhuset
Holstenshus
, og hans Søn, Gehejmer. Adam Chrf. H. († 1801) fik under 15/9 1779
Stamhuset oprettet til Baroniet Holstenshus. Baroniet gik over til hans ældste Søn,
Kmhr. Ditl. H., † 1824, dernæst til den anden Søn, senere Admiral Hans H., † 1849,
under hvem Nakkebølle blev købt 1828 og indlemmet i Baroniet. Han havde dog
allerede straks overladt Styrelsen af Godset til Sønnen, senere Gehejmekonferensr.
Adam Chr., der fra 1852 antog Navnet Holsten-Charisius, og efter hvis Død 1879
Baroniet gik over til Datteren, den nuv. Besidderinde Sophie Magdalene Baronesse
Berner-Schilden-Holsten, Enke efter Kmhr., Ritmester G. A. Baron
Berner-Schilden-Holsten († 1889).

Hovedbygningen er opført af røde Munkesten i to Stokv. med høj Kælder
og bestaar af 3 Fløje: en Hovedfløj i N. og to mindre Sidefløje i Ø. og V.; foran
Hovedfløjens Sydside er der et firkantet Taarn, hvori Hovedindgangen er. Den
tidligere Bygning bestod ligeledes af 3, to Stokv. høje, sammenbyggede Fløje, der laa
i Nord, Vest og Syd; under den nordl. og vestl. Fløj var der hvælvede Kældere. Ældst
var den vestl. og sydl. Fløj, der vare opførte 1579 af Bindingsværk af Knud
Venstermand og hans Hustru Fru Kirstine Lunge; man har endnu fra den sydl. Fløj 3
udskaarne Bjælkestykker med Christi Monogram, Bogstaverne K W K L, Venstermands
og Lunges Vaaben og Aarst. 1579. Hovedfløjen mod N., af Grundmur, var derimod rejst
1643 af Jørgen Schult og Fru Anna Margr. v. Gøtzen (mulig har der her staaet en
ældre, af Kn. Venstermand opf. Bygning), som ogsaa lod restaurere den vestl. Fløj
(deres Navne, Vaabener og Aarst. 1643 stod over Indgangen). Aar 1863—68
foretoges under Ledelse af Arkitekt Haugsted en stor Ombygning, der helt
forandrede Bygningens Karakter: de to Bindingsværksfløje nedreves, og i Stedet opførtes
de to nuv. Sidefløje mod V. og Ø. med takkede Gavle, medens Hovedfløjen bevaredes
som Mellemparti mellem de nye Sidefløje, og Hovedfaçaden kom til at vende mod
S.; en Sten, der 1723 var opsat over Hovedindgangen til Minde om Stamhusets
Oprettelse, flyttedes til Indermuren over Indgangsdøren. Tillige nedbrødes de gamle Lader
og Stalde, og der opførtes nye (Arbejdet afsluttet 1873). Endelig foretoges 1889
under Ledelse af Arkitekt M. Borch en ny Ombygning, hvorved navnlig de takkede
Gavle nedtoges, og Taget blev afvalmet. I Bygningen findes flere udskaarne
Egetræsdøre; nogle ere dog nu flyttede til Nakkebølle. Bygningen var tidligere
omgiven af Grave paa de 3 Sider, medens der mod S. laa en Mølledam; denne saavel
som Gravene mod V. og Ø. ere endnu til Dels bevarede. I den store Have, der
tidligere var i strengt gennemført fransk Stil, men som nu for største Delen er
engelsk, er af Godsets Beboere 1873 rejst en Granitstøtte til Minde om Ad. Chrf.
Holsten-Charisius. I den tilstødende, omtr. 200 Td. Ld. store Dyrehave findes paa
Emiliehøj og Stenhøj smukke Udsigtspunkter.

I Katterød har der ligget en Adelsgaard, der ejedes af Poul Stigsen Hvide, som
1505 solgte den til Karl Bryske, hvis Søn Jørgen Bryske 1556 skrev sig til Katterød.

I Sognet har ligget en Landsby Findstrup, som helt nedlagdes ved Midten af
17. Aarh. og inddroges under Findstrupgd. Lidt N. V. for Holstenshus’ Hovedbygning
ses endnu Rester af dens Kirke, hvis Fundament og lidt af Murene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:15:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free