Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken, beliggende paa en Bakke, bestaar af Skib og Kor ud i eet og Taarn
mod N. Langhuset er opført af Kamp og er overhvælvet. Der spores en tilmuret
Dør og nogle Vinduer. Taarnet, af raa Kamp og Mursten, har fladt Bræddeloft.
Hele Bygningen synes at skrive sig fra 1. Halvdel af 16. Aarh.; Taarnet er vistnok
lidt yngre end Langhuset. Alterbilledet (Christus velsignende de smaa Børn) er malet
af Otto Bache 1872. Paa Kalken staar Margret Friis Henriks Datter, 1575, samt
Egern-Friisernes og Bildernes Vaabener. Malmstøbte Alterstager fra 1579 med
Ulfeldernes og Hvidernes Vaabener. Romansk Granitdøbefont med 4 Menneskehoveder,
to Løvekroppe med fælles Hoved og Ornamentbaand. Prædikestolen er et ualmindelig
rigt og dygtigt udført Snitværk fra Renæssancen, med Indskriften: Gregorius
Canutius Kragius 1650. I Kirken Ligsten over Claus Ulfeld til Rødkilde, † 1566, og
Hustru Margrethe Hvide (Portrætfigurer), over Jesper Friis, † 1588, og Hustru Anne
Hvide, † 1577, (Portrætfigurer), over Knud Hvide til Rødkilde, † 1537, og Hustru
Kirsten Tidemandsdatter, † 1562, samt to Børn (Portrætfigurer), over Jakob Hvide
til Rødkilde, † 1563 (Portrætfigur af ham og Hustru), over Jomfru Margrethe
Friisdatter, † 1562 (Portrætfigur). Paa Skibets Væg en Kisteplade over Fru Margrethe
Hvide, Claus Ulfelds Efterleverske, † 1595. I Vaabenhuset er indsat en Ligsten over
„ærlige Dannemand Hans Jensen i Oure“, † 1650.
Rødkilde, hvis Navn kommer af de mange jærnholdige Kilder omkring Gaarden,
der farve Jorden rød, nævnes første Gang 1314, da den tilhørte Kammersvend Tyge
Lauridsen, en af de Adelsmænd, som da bleve erklærede fredløse og mistede deres
Gods. Senere ejedes den i lang Tid af Hviderne, nemlig Otte Poulsen 1498, Knud
Ottesen, † 1537, Jakob Knudsen, † 1563 (Jesper Friis, 1558, g. m. Anne Knudsdatter
Hvide, havde Andel i Gaarden), dennes Søster Margrethe, Claus Eggerdsen Ulfelds,
† 1595; derefter af Oluf Brockenhuus, hvis Moder Gese Tidemand var Næstsøskendebarn
til Jakob og Margrethe Hvide, Breide Rantzau 1614, Sønnerne Kai og Frands
R., Sophie Kaisdatter R., hendes Moder Fru Anne Lykke, senere Kai Lykke; han
pantsatte den 1657 til Fru Anne Margrethe v. Gøtzen, der 1663 fik den udlagt af de
kongl. Kommissærer i Kai Lykkes Bo, men straks skødede den til sin Svigersøn
Niels Banners to Sønner. Niels Banner solgte den (36 Td. Hrtk.) til Simon Foch i
Hamburg, efter hvis Fallit 1672 Gaarden blev udlagt til Simon Motzfeld og Generalfiskal
Chr. Pedersen, hvilken sidste s. A. pantsatte den til Peder Motzfeld; 1693—94
købte Johan Monrad R. af Chr. Pedersens Kreditorer, men solgte den 1706
for 18,746 Rd. til Børge Trolle, efter hvem den 1733 ved Auktion blev solgt til
Johan Lehn til Hvidkilde, der 1736 solgte den (204 Td. Hrtk. med Bøndergods) for
14,000 Rd. til Jens Lange, Forvalter smstds. Han foretog mange Forbedringer ved den
forfaldne Gaard, samlede Jorderne, indførte som den første i Fyn Femvangsdriften,
udskiftede Ulbølle By af Fællesskabet med 4 andre Byer, udflyttede Gaardene, anlagde
et Teglværk, en Stivelse- og Pudderfabrik, et Udskibningssted og et Skibsværft m. m.,
men var tillige haard mod sine Bønder og mishandlede dem, hvad der førte til en
langvarig Proces (se Poul Hansen, „Jens Lange og hans Bønder“, i Aarb. f. d.
Kulturhist. 1892 S. 105 flg.). Efter hans Død 1790 fortsatte Sønnen, Justitsr. Joh. Lange,
† 1829, Forbedringerne paa Godset, og Gaarden arvedes af E. H. Lange C† 1874) og C.
Lange, som 1893 solgte den til den nuv. Ejer, Baron L. Schaffalitzky de Muckadell. —
Hovedbygningen er som mange andre fynske Herregaarde opført i et lavtliggende
Terræn, omgivet af Sø og Mose. Bygningen bestod tidligere af 3 sammenbyggede
Fløje af Egebindingsværk, som bleve nedrevne 1854 og erstattede af det nuv.
grundmurede Stuehus; V. for dette findes endnu en stor Dam. N. V. for Gaarden ses
det gamle Voldsted, hvor den tidligere Hovedbygning skal have ligget. I Haven
findes Langernes Familiebegravelse. — Margrethesminde fik 1868 en ny
Hovedbygning (Arkitekt: Knud Borring).
Præstegaarden laa indtil 1573 i Ulbølle.
Hundstrup Sogn, Anneks til Ø.-Skjerninge i Sunds Hrd., omgives af
Sunds Hrd. (Stenstrup S.), Krarup, V.-Aaby, Ulbølle og V.-Skjerninge
Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil Ø. for Faaborg og
omtr. ligesaa langt V. N. V. for Svendborg. De højtliggende og bakkede
Jorder ere ler- og sandmuldede. Over 1/5 er dækket med Skov (Mynderup
Hestehave, Grængesbjærg Have, Damsk., Hestehave, Kohave, Guldbjærg Sk.,
m. m.). Gennem Sognet løber Hundstrup Aa, som mod S. optager Spangebæk,
der danner Sydgrænsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
