Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danner Stamhuset af s. Navn, har 107 3/8 Td. A. og E. Hrtk. og 14 1/8 Td.
Skovsk., 913 Td. Ld. (i Herringe og Ringe S.), hvoraf omtr. 213 Skov,
Resten Ager; til Gaarden høre 25 1/2 Td. Hrtk. Fæstegods [1].
Herringe S., en egen Sognekommune, hører under Salling Hrd.’s Jurisdiktion
(Faaborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Faaborg Lægedistr., 6.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 12. Lægd. Kirken
tilhører Stamhuset Egeskov.
Kirken (overhvidtet) bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Kirken, der hidrører fra den romanske Tid, er opført af raa Kamp
paa en tilhuggen Sokkel og med tilhugne Kvadre paa Hjørnerne. I den seneste
Middelalder er Taarnet tilføjet, af raa Kamp og røde Munkesten i Munkeskifte.
Noget senere, dog før 1589, er Skibet blevet overhvælvet; 1849—50 nedbrødes det
oprindelige Kor, Skibets Mure forlængedes mod Ø., og den saaledes fremkomne
Tilbygning overhvælvedes. Vaabenhuset er af raa Kamp, men til Dels ommuret; det
har paa Gavlen en Solskive, Indskriften Hr. P—D V T og Aarstallet 1726. Taarnet
er i ny Tid blevet gjort lavere; restaureret 1890. Altertavlen er et nyt, tarveligt
Maleri (Christus) af Zehngraf fra 1850, i samtidig Ramme. Paa Alterstagerne Munkernes
og Vifferternes Vaabener. Romansk Granitdøbefont med smagfulde Ornamentslyngninger
og Baand. Prædikestolen er et ret rigt Snitværk fra 2. Halvdel af 17. Aarh.
Paa Væggen er anbragt en Trætavle, der oprindelig sad paa den nu forsvundne
Himmel over Prædikestolen; den bærer Navnene Cort Hinrich Merker og Magdalene
Rhode samt deres Vaaben og Aarst. 1676. I Koret Ligsten over Ebbe Munk til
Fjellebro, † 1560, og to Hustruer, Marine Clausdatter Bonde og Kirstine Tønnesdatter
Viffert, † 1563 (Portrætfigurer; se Saml. til Fyens Hist VII, S. 9 flg.). I Vaabenhuset
ere indmurede en Ligsten over Forpagter paa Fjellebro Ole Faxoe, † 1791 (?), og
Hustru og en Ligsten over Forpagter paa Fjellebro Frands Nielsen, † 1674, og Hustru.
Ved Restaurationen bleve 8 voksne og 3 Barnelig, der fandtes i et Gravkapel paa
den sydlige Side, nedgravede paa Kirkegaarden 1846.
En Indskrift over Præstegaardens Port, der fortalte, at Gaarden var opbygget
af Marcus Monrad, Sognepræst her 1693—1711, er nu forsvunden.
Fjellebro tilhørte 1462 Oluf Bonde, hvis Vaaben var en Hjelm med to Vesselhorn,
1489 hans Enke Fru Kirsten Skinkel og 1493 deres Søn Claus Olsen Bonde, hvis eneste
Søn Mads Clausen til Fjellebro skal være bleven henrettet 1563. Han var dog ikke
Eneejer, thi 1538 skrev tillige hans Svoger Ebbe Munk, hvis Vaaben var en Bjørnelab,
sig til F. Han døde 1560, hvorefter hans Søn af samme Navn tiltraadte Gaarden.
Han døde barnløs 1622; Enken Sidsel Høeg maatte efterhaanden skille sig ved sit
Gods, og den rige Hr. Jørgen Brahe købte 1633 Halvparten af F. og 1648, efter
Fru Sidsels Død, den anden Halvpart. Sønnen Preben Brahe solgte 1663 F. og
Skovsgaard til Handelsmand Cort Henriksen Merker fra Kjøbenhavn, † 1671, hvis
Enke Magdalene Rhode derpaa ægtede Dr. Thomas Bartholin; 1681 købte Landsdommer
Peter Luxdorph († 1702) F., som senere paa Auktion efter hans Enke Anne
Margrethe Helverskov, † 1713, blev købt af Generalmajor Philip Ditlev Trampe (511
Td. Hrtk.). Han solgte 1738 Gaarden til Konferensr. Fr. L. Chr. Pentz, † 1770 (han
skal have oprettet en Frimurerloge paa F.), hvis Søn Kmjkr. Ditlev Pentz 1772 fik
Auktionsskøde paa F., Skovsgaard og Nybøllegaard for 116,000 Rd., men solgte
1773 det hele til Kmhr. Baron Fr. Siegfr. Rantzau, der atter 1798 solgte disse Gaarde
til Theodorus Bech paa Baron Chr. Henr. Aug. Hardenberg-Reventlows Vegne, hvilken
sidste 1801 solgte F. og Skovsgaard til Kmhr. Grev Fr. Chr. Holck. Ifl. Bev. af 6/2
1801 blev F. først substitueret for det ham tilhørende Baroni Vintersborg (se S. 196)
og derefter ifl. Bev. af 28/8 1818 oprettet til et Stamhus for Familien
Holck-Winterfeldt. Nuværende Besidder er Kmhr. Hofjægerm. G. C. F. Grev Holck-Winterfeldt. —
Hovedbygningen bestaar nu af tre, 2 Stokv. høje Fløje, af hvilke den sydl.
og vestl., opførte 1622, ombyggede 1728, ere sammenbyggede, medens den nordl.
og ældste, fra 16. Aarh., ligger isoleret, dog ved en Mur forbunden med den vestl.
En østl. Fløj er nedbrudt i Slutn. af 18. Aarh. paa den sydl. Del nær, som nu
udgør Østenden af den sydl. Fløj; den vestl. Fløj har hvælvede Kældere, den
nordl. har haft saadanne. Bygningerne ere væsentlig opf. af røde Munkesten i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
