- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter /
701

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

† 1857; paa Statten staar hans Buste, modelleret af H. V. Bissen. I Haven nævnes
af sjældne Træer: en 70 F. høj Populus alba, en 23 F. høj Laburnum vulg. var.
Adami (rødblomstret Guldregn) og en 40 F. hoj Cerasus scrotina (nordamer. Hæg).

I Bøjden findes et gammelt Voldsted, om hvis Ejere der endnu gaar Sagn. —
Paa Dyreborg Klint ved Havet har der ligget en gammel Gaard, „Slottet“, hvor der
endnu findes Murbrokker. — I Udkanten af Dureds Vænge findes nær ved Kysten en
Skanse, „Dureds Skanse“; en anden, „Knæskanse“ eller „Stenbæks Knæ“, ligger ved
Kysten S. V. for Bøjden, og af en tredje ses Rester S. V. for Toldhuset.

Sognet er meget rigt paa fredlyste Oldtidsmonumenter, navnlig Stengrave; ved
Bjerne ligge saaledes 3 Høje, 1 Jættestue, 9 Dyssekamre og et større Stenkammer;
ved Bøjden 1 Runddysse, 1 Langdysse og 7 Dyssekamre; ved Dyreborg 1 Dyssekammer;
ved Horne 4 Høje (de tre vistnok indesluttende ikke udgravede Jættestuer),
3 Langdysser, 5 Dyssekamre og et større Stenkammer.

Lyø (Lydø) Sogn bestaar af den i Lille Bælt liggende Ø Lyø, omtr. 1/4
Mil S. for Horneland, omtr. 1/2 Mil fra V. til Ø. og noget over 1/4 Mil
fra N. til S. Kirken, omtr. midt paa Øen, ligger 1 Mil S. V. for
Faaborg. Jorderne, som mod V. ere lavtliggende og jævne, men mod Ø. mere
højtliggende og bakkede (højeste Punkt 7 5 F., 23,5 M.), ere gode,
muldblandede Lerjorder; paa Syd- og Vestkysten falder Kysten med Skrænter af
til Havet. Paa Nordvestenden af Øen ligger et omtr. 80 Td. Ld. stort
Oredrev, „Revet“, der delvis overskylles ved Højvande, som gaar ned i en
Indsø med fladt Vand, Vestersjø, hvilken gennemskærer Oredrevet. Paa
Østsiden ligger den omtr. 10 Td. Ld. store Indsø Østersjø.

Fladeindhold 1896: 1102 Td. Ld., hvoraf 550 besaaede (deraf med Hvede 35,
Rug 73, Byg 215, Havre 114, Bælgsæd 62, Blands. til Modenh. 12, Grøntf. 16,
Kartofl. 16, andre Rodfr. 7), Afgræsn. 126, Høslæt, Brak, Eng, m. m. 220, Have 8,
Skov 3, Moser 11, Kær og Fælleder 28, Hegn 18, Forstrande m. v. 101, Veje og
Byggegr. 31, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1893: 107 Heste, 363 Stkr.
Hornkv. (deraf 223 Køer), 665 Faar og 243 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. 1895: 127 Td.; 2 Selvejergaarde med 8, 25 Fæstegd. med 106, 38
Huse med 13 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse, de fleste i Fæste og Leje.
Befolkningen,
1/2 1890: 368 (1801: 196, 1840: 282, 1860: 302, 1880: 367), boede i
67 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af immat. Virksomh., 233 af Jordbr., 41
af Fiskeri, 44 af Industri, 13 af Skibsfart, 6 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres
Midler, og 1 var under Fattigv.

Paa Øen ligger Byen Lyøby med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle og
Andelsmejeri. Paa Nordkysten ved Baadsted Huse er der en lille Anløbsbro.

Lyø S., en egen Sognekommune, hører under Holstenshus Birks
Jurisdiktion (Faaborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og Faaborg Lægedistr.,
6. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’ 3. Lægd.
Kirken tilhører Baroniet Holstenshus.

Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V. og Vaabenhus ved Taarnets
Sydside. Den er opført af raa Kamp med Kamgavle af Mursten, vistnok paa
Reformationstiden (efter Sagnet skal den være opf. i 15. Aarh., først af Bindingsværk).
Paa Vaabenhuset staar Aarst. 1645. Kirken, der er bleven restaureret ved Midten
af 19. Aarh., har fladt, gibset Loft (tidligere Bjælkeloft). Ny Altertavle, der forestiller
Korsfæstelsen: en hvidmalet Træfigur af den korsfæstede er anbragt paa et Trækors.
Ny Granitdøbefont, Kopi efter en romansk Font. Prædikestol fra 1615.
Malmlysekrone, skænket af Præsten Niels Arctander Holm, † 1781. I Koret Epitafium over
Præsten Søren Jensen, † 1680, med Maleri af ham og hans Børn. Fire Ligtræer
fra Midten af 17. Aarh., det ene over Degnen Henrik Vesling, † 1731, ere opstillede
i Vaabenhuset (indtil 1808 i Kirkegulvet). Endnu i 18. Aarh. fandtes der Malerier
paa Væggene, deribl. af St. Paulus, og et meget stort Billede, der forestiller den
hellige Christoffer. Under Koret har der været Gravkælder.

Lyø, der i Vald. II’s Jrdb. kaldes Lyuthø (1313: Lyuthæ, 1431: Lythø), og
om hvilken der siges, at der var Hjorte, Daadyr, Heste og Raadyr, er bekendt i
Historien ved Vald. Sejrs Jagt og Tilfangetagelse der af Grev Henrik af Schwerin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:38:56 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-3/0757.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free