Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mølle) og Andelsmejeri; Fjellerup; Ravndrup; en Del af Lamdrup (Resten
i Svindinge S.). Sølt, Gde. og Huse, med Skole. Herbæk Huse. Dong,
Gde. og Huse. Gaarden Eskelund har 24½ Td. Hrtk., 243¾ Td. Ld.,
hvoraf 10 Eng, 4¾ Skov, Resten Ager. Raastrup, under Lykkesholm,
Ellested S., har 11¾ Td. Hrtk., 166 Td. Ld., hvoraf 18 Skov, Resten Ager.
Præstegaarden har 14 Td. Hrtk., 148 Td. Ld., hvoraf 27 Skov, Resten Ager.
Gislev S,, een Sognekommune med Annekset, hører under Sunds-Gudme
Herreders Jurisdiktion (Svendborg), Svendborg Amtstue- (Svendborg) og
Lægedistr., 6. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 3. Udskrivningskr.’
43. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Lykkesholm.
Kirken, fordum indviet til St. Vilhelm, bestaar af Skib og Kor med lige Gavl,
Taarn, med Trappehus, mod V. og Korsfløj mod N. Den ældste Del, Skib og Kor,
er opf. af Kamp i den tidligere Middelalder; Spor af et rundbuet Vindue paa
Nordsiden og af Nord- og Syddøren ses. Korbuen er rund. I den senere Middelalder er
Kirken bleven udvidet og forlænget mod Ø., af huggen Kamp og Mursten, ligesom
Taarnet, for det meste af Mursten, er blevet tilføjet. Koret fik 3 paa Halvpiller
hvilende Hvælvinger, hvoraf de to vestl. ere inddragne i Kirken. Det egentlige Skib
havde inden 1589 Bjælkeloft, men har senere faaet 2 Hvælvinger, der hvile paa
Halvpiller med Kapitæler. Det overhvælvede Taarnrum, der har Spidsbue ind til Kirken,
er afskildret i to Rum, hvoraf det vestl., med Bjælkeloft, tjener som Vaabenhus.
Korsfløjen, halvt af huggen Kamp, halvt af Mursten, er opf. 1739. Skib, Kor og Taarn
have Kamgavle. For faa Aar siden er Taarnet og Østgavlen overpudset med Cement.
I de to østlige Hvælvinger afdækkedes 1878 Kalkmalerier fra omtrent 1500, med
Fremstillinger af Jesu Hist. (se Kirkehist. Saml. 3. R. II Bd., S. 606). Altertavlen
(Christus i Getsemane) er fra 1820, malet af C. V. Eckersberg. Gammel udskaaren
Prædikestol i Renæssancestil, restaureret 1630. Granitdøbefont med Ornamenter
foroven og Rundbuer og Mandehoveder paa den firkantede Fod. I Kirkegulvet
(under Stolene) en Ligsten over Birkedommer Andreas Friis, † 1770. Under Koret
findes en til Kirkegaarden aaben Begravelse, oprindl. for Sehestederne til
Lykkesholm; nu hvile de paa Kirkegaarden, hvor Hofjægerm. Lindegaard til Lykkesholm
har rejst en Mindesten over deres Grav (se Pers. Tidsskr. 2. R. IV Bd. S. 142),
og i den aabne Begravelse staa Kister med Lig af Slægterne Adeler og Lindegaard.
Den ene Klokke er fra 1423 eller 1623 (se Kirkeh. Saml. II S. 84). — Uden for
Kirkegaarden ligger et 1894 opf. Ligkapel.
Gaarden Holmelund i Holme har tidligere været beboet af Adelsfolk. — Strarupgaard
tilhørte 1533 Chrf. Huitfeldt (se S. 709); 1664 hørte den under Krumstrup, og
1765 blev den udstykket.
S. V. for Kirken skal der efter et vistnok uhjemlet Sagn i Middelalderen have
staaet paa de saakaldte Kapelagre et Kapel, hvorved der var en hellig Kilde.
Eskelund, for faa Aar siden kaldt Ravndrupgd., flk 1881 sit nuv. Navn, da det
paavistes, at den under dette Navn havde hørt til de saakaldte „Maalsgaarde“, hvilke
der var paalagt Ydelser til de kgl. Slotte, her til Nyborg Slot. Dens Hist. kan føres
tilbage til Vald. Atterdags Tid. Den ejes af Hofjægerm. Lindegaard til Lykkesholm.
Stenbjærg var en By, hvori laa en Gaard Gammelgaard, der 1360 af Hans af
Bestede blev pantsat til Niels Urne.
Fra en Mose ved Fjellerup hidrører et anseligt Depotfund fra den yngre
Broncealder, omfattende et Hængekar, en Smykkeplade, 29 Hals- og Armringe, flere Naale,
to Celter m. m. (se Antikv. Tidsskr. 1843—45, S. 232 flg.).
Litt.: Kirkeh. Saml. 4. R. IV Bd. S. 58 flg. og 355 flg. — Se ogsaa under
Ryslinge S. 710.
Svindinge Sogn omgives af Gislev, Gudbjærg, Langaa og Øksendrup
Sogne samt Vindinge Hrd. (Frørup og Ørbæk S.). Kirken, omtr. midt i
Sognet, ligger 1¾ Mil S. V. for Nyborg og 2½ Mil N. N. Ø. for Svendborg.
De højtliggende og for en Del bakkede Jorder ere dels ler-, dels
sandmuldede. En Del Skov (Indhegningen, Ny Dyrehave, Bredemiste m. m.).
Nordgrænsen dannes af Kongshøj Aa. Gennem Sognet gaar Landevejen fra
Svendborg til Odense; det nordøstl. Hjørne berøres af Nyborg-Svendborg Banen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
