Kongeriget Danmark / 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter / 716 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtagen i Grevens Fejde 1535; er den da bleven ødelagt, er den genopført kort
efter) og bestaar af 4, af røde Mursten opførte, sammenbyggede korte Fløje, der
indeslutte en lille Borggaard (se Vignetten S. 704). Den ældste Fløj er den nordl.,
der har to Stokv. og et Halvstokv. foroven, der krager ud paa begge Langsider
og har Rundbuefriser baade mellem 1. og 2. Stokv. og under Halvstokværket;
Skydehullerne ere bevarede; ogsaa Smalsiderne, med takkede, blindingsprydede Gavle,
have Rundbuefrise, men her er den kun dekorativ; Kælderne have Hvælvinger, der
bæres af svære Piller; Stokværkerne have fladt Loft; hele det øverste har været Riddersal,
i hvilken der endnu ses Rester af Kalkmalerier. Alle Gavlene have Kamme og Blindinger.
Ved Indersiden af Fløjen staar et rundt Taarn, der vistnok er senere tilføjet eller
omdannet. De andre Fløje, der ere lavere og ogsaa have Rundbuefriser og takkede,
blindingssmykkede Gavle, ere senere tilføjede, maaske i Slutn. af 16. Aarh. (1593
omtales en Ombygning af Gaarden). Mellem vestl. og sydl. Fløj staar ligeledes et rundt,
lavt Taarn. Begge Taarnene have en Slags Kuppeltag. I den sydl. Fløj er
Portudbygning og Portgennemgang. Paa de to Sider er Gaarden endnu omgiven af Damme,
paa de to andre har der været Grave. Gaarden har ikke været beboet af Ejerne,
siden den købtes af Moltke,, (Se Fr. Beckett, Renæss. og Kunstens Hist. S. 54
Tegn. og Opmaal., i Kunstakademiet, af V. Koch; Ill. Tid. 24/10 1897).

Rygaard.

I Sognet har fordum ligget en Hovedgaard Langholm, der tilhørte Jep Nielsen
(Grubendal), som 1425 blev dræbt af Gert Bryske, og derefter hans Søn Anders
Jepsen, der 1492 indværgede L. med Lovhævd og 1497 var Høvedsmand paa Hindsgavl.

Ved Langaa er der undersøgt en mindre, men ganske vigtig Brandplet-Gravplads
fra den førromerske Jærnalder; i en af Gravene optoges en stor Jærnkedel,
Metalbeslag til en Vogn, flere Vaaben m. m., i en anden Overdelen af et stort, smukt
Broncekar af klassisk Arbejde.

Langaa var Anneks til Hesselager, indtil det ved Kongebrev af 25/1 1553 blev et
eget Pastorat med Øksendrup til Anneks.

Øksendrup Sogn, Anneks til Langaa, omgives af dette, Svindinge Sogn,
Vindinge Hrd. (Frørup S.), fra hvilket det adskilles ved Kongshøj Aa, og
Hesselager Sogn. Kirken, mod V., ligger omtr. 1½ Mil S. S. V. for
Nyborg og 2½ Mil N. N. Ø. for Svendborg. De højtliggende og bakkede
Jorder (Blissingehøj, 191 F., 60 M.) ere ler- og sandmuldede. Gennem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>