Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spaantækket Spir, Vaabenhus mod S. og Kapel paa Korets Nordside. Den har uden Tvivl
tidligere været Øens Hovedkirke; den nævnes 1374, da Vald. Atterdag overlod den til
Markvard Butt, Præst fra Bremen, og 1377, da Biskop Johan af Ribe tildømte
Knudsbrødrene i Odense den, hvis Besiddelsesret stadfæstedes af Kong Oluf 1385 og af flere
Paver. Den ældste Del, Skib og Kor, er opført i romansk Tid af Granitkvadre paa en
Sokkel med Skraakant. Begge Døre, med Indfatninger og Tympanon, ere bevarede (den
nordre tilmuret). Koret har oprindl. haft Indgang fra S., hvis Portal med en raat hugget
Tympanon og to Kridtstensbasrelieffer endnu er delvis bevaret. Allerede i den tidligere
Middelalder blev Kirkens Mure delvis nedbrudte og paany opførte af det gamle
Materiale, blandet med kløvet Kamp. Vinduerne og Dørene bleve ved denne Lejlighed paany
opførte, men delvis ændrede. I den senere Middelalder har man forlænget Koret et Fag
mod Ø. med Mursten; samtidig tilføjedes Taarn og Vaabenhus. Ved Reformationstiden
blev Koret atter udvidet eet Fag mod Ø, Kapellet opført og Vaabenhuset forlænget
mod S., alt af raa Kamp. Kamgavlene paa Vaabenhus og Kor have henholdsvis Aarst.
1689 og 1697 samt Chr. V.’ Navnetræk. Taarnspiret er vist fra omtr. samme Tid;
et ældre Spir brændte 20/10 1663. Kirken er overhvælvet undtagen Vaabenhuset.
Udbygningen mod N., der ved en bred Bue staar i Forbindelse med Skibet, var
tidligere Plads for Marstal Sognefolk. Altertavlen er et Billedskærerarbejde fra
sent-gotisk Tid, i en Ramme fra 1773 (om Indskriften se Hübertz, S. 199). I Midtpartiet
Korsfæstelsen, paa Fløjene andre Scener af Lidelseshistorien og Opstandelsen.
Paa Predellaen et Maleri paa Lærred fra 17. Aarh. (Nadveren). Romansk Granitdøbefont med
Rundbueornamenter og Menneskehoveder (om de to Døbefade se Hübertz, S. 199).
Prædikestolen er et simpelt Snitværk fra 1624. Det gamle, af Hertug Christian 1690
skænkede Orgel er 1884 erstattet med et nyt. Paa Kirkens vestl. Væg en Mindetavle
over Præsterne med Portrætter, samt en Tavle med Indskr., der melder om Spirets
Brand og Klokkernes Omstøbning. Paa Hvælvingskapperne i den østl. Del af Kirken
fandtes 1884 raat malede Dekorationer fra omtr. 1720. — I den fra Middelalderen
hidrørende Kirkegaardsmur er ind til Præstegaardshaven en mærkelig Portbygning
med aftrappede Gavle.
Graasten, tæt V. for Drejet, var tidligere et Gods, hvortil Rise Sogn hørte som Len,
og er vistnok opstaaet af den 1514 nævnte Landsby „Dreyby“. Det tilhørte Hertug
Hans den yngre og gik efter ham over til Sønnen Hertug Christian, som residerede
og døde her 1633. Derefter ejedes det af Broderen Frederik af Nordborg, der 1635
solgte det for 53,000 Rd. til Broderen Hertug Philip, i hvis Familie det forblev,
indtil Hertug Frederik solgte det 1749 til Fr. V (se S. 786); 1767 blev Godset
nedlagt og udparcelleret.
Paa Stranden ved Graasten ligger „St. Albans Kirkegaard“, hvor der efter Sagnet
har staaet en St. Albans Kirke. Trods Sagnet er Stedet dog et Befæstningsanlæg
fra Middelalderen. Det har været en af en vistnok oprindl. kredsrund Vold indhegnet
jævn Plads; uden for Volden har der været en Grav. Halvdelen af Anlægget er
imidlertid efterhaanden bortskyllet af Havet, saa at Volden nu viser sig halvrund.
Paa Pladsen inden for Volden er der opgravet store, røde Munkesten. — Ved Drejet
ligger et andet Voldsted. — Paa Stokkeby Mark ligger Voldstedet „Borret“, en
skævt firkantet Voldbanke (170 F. lang og bred), omgiven af en bred Grav.
Ved Risemark er der fredlyst to mindre Langdysser, paa Rise
Præstegaardsmark en 172 F. stor Langdysse, med 54 Randsten og 2 Gravkister, ved Stokkeby
et Dyssekammer „Brynkehøj“, og ved Hellegd. en Langdysse samt en Høj med 2
Jættestuer.
Ved Stormfloden 13/11 1872 led Sognet en Del; bl. a. bleve Dæmningerne ved Stokkeby
Nor og Graastensnor gennembrudte.
Marstal Landsogn, omfattende den sydøstl. Del af Øen, „Skovland“,
omgives mod V. af Rise Sogn og i øvrigt af Havet og Handelspladsen
Marstals Jorder. Filialkirken ligger omtr. 1 Mil S. Ø. for Ærøskjøbing.
Mod N. Ø. udsender Sognet en smal Halvø, det egentlige Skovland, der
ender i Ommelhoved, Vest for hvilken den smalle Fjord Kløven skærer
sig ind; mod S. Ø. skyder Ærøhale sig ud (en Del af det udtørrede
Graastensnor hører til Sognet). Til Sognet høre Øerne Store Egholm, omtr.
140 Td. Ld., Lille Egholm, Halmø, 100 Td. Ld. og Langholm, 3 Td. Ld.,
alle i Lille Bælt, samt Nørreholm, (den sidste landfast ved en smal Tange)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
