Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skagen (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydning; thi de Marker, der omtales i ovennævnte Dokum. af 1355, fandtes endnu
op i den nyere Tid; men nu ere de for længe siden næsten helt ødelagte af Egnens
værste Fjende, Sandet. Sandflugt og Klitdannelse have vel fundet Sted i Landet
langt tilbage; men det er dog først fra 16. Aarh., at Sandflugten optræder som en
virkelig Landeplage efter Ødelæggelsen af Skovene, som hidtil havde sat den Grænser,
og den deraf følgende Oprykning af Klitplanter, da Brændselet fra Skovene var sluppet
op. Det er ogsaa i 16. Aarh., at man paa Skagen hører om Sandets Erobring af
Jorderne, efter at Skovene lige op til Raabjærg vare huggede, og 1593 fortælles,
at Sandet var trængt ind over de dyrkede Marker og havde lagt sig om Gaardene.
Dertil kom store Stormfloder, saaledes 1592 og 1593 (ved sidste Lejlighed bortreves
14 Gaarde og Huse). I den følgende Tid fortsatte Sandflugten sine Ødelæggelser,
indtil den naaede sit Højdepunkt 1775, da Sandet paa alm. Bededag „med en heftig
og forfærdelig Storm af N. Ø. trængte ind paa og forbi Kirken, som hidtil havde
været fri, ja ødelagde den Del af Byens Markjord, som laa der omkring og i
Nærheden“, hvorved Præsten mistede baade Ager og Eng. Ødelæggelserne vedbleve,
om end i mindre Maalestok, indtil man i den senere Tid til Dels har dæmpet Sandet
ved Plantning af Klittag og Marehalm. Havet har ogsaa i 19. Aarh. gjort megen
Skade, navnlig ved Højen, hvor det stadig tager bort af Landet; saaledes indtraf
der Stormflod 14/2 og 27/11 1825 og atter 14/2 1868.
Den omtalte Kirke var Byens gamle Sognekirke, indviet til St. Laurentius, og
efter et lidet sandsynligt Sagn bygget af Skotter og Hollændere, som fordum fiskede
under Kysten. Det var en anselig Kirke („den længste i Vendsyssel“), opf. i gotisk
Stil af Mursten, med overhvælvet Skib og Kor ud i eet, Taarn mod V., Vaabenhus
mod S. og Sakristi mod N. Desuden fandtes der et Par Kapeller, nemlig et i Højen,
af Bindingsværk og straatækt, og (ifl. D. Atl. V. S. 220) et, som oprindl. skal have
staaet i Østerby (se Olavius, S. 56), men i 17. Aarh. (efter Resens Tid) flyttedes til
Vesterby; det var (ifl. D. Atl. smstds.) af Bindingsværk, 17 Fag langt og med et
fritstaaende Klokketaarn. Aar 1517 fik Hans Tysk i Skagen kgl. Bevilling til at
maatte bygge et Hus og et Kapel N. for Skagen og deri indtage syge Mennesker;
dette til St. Jakob indviede Kapel, som Fr. I 1523 skødede til Bisp Stygge Krumpen,
har næppe været identisk med noget af de to andre, men man ved ellers intet
om det. St. Laurentii Kirke blev 1459 „med tilliggende Kapeller“ henlagt til
Aalborg Helligaands Hospital, mod at dette „skulde forse Kirke og Kapeller med en
saadan Præst og Kapellan, som dem kan forestaa“, og indtil 1677 hørte Kaldet til
Aalborg Hospital. Ved Kirken fandtes tidligere en St. Laurentii Kilde, som ansaas
for hellig. Ved Sandstormen 1775 lagde Sandet sig helt op for Kirkedøren, og i de
næste Aar kunde Adgangen kun holdes fri ved jævnlig Brug af Spaden. Endelig
blev den ved Sognepræsten Laulunds og Byfoged Petersens Bestræbelser og ved
Reskr. af 5/6 1795 paa Grund af Sandflugt og Brøstfældighed nedlagt, solgt og
nedbrudt paa det massive Taarn nær, der overlodes til Fyrvæsenet, som vedligeholder
det som Sømærke; det har Trappegavle og Krydshvælving med Stjærneribber. I
Indermuren fører en Vindeltrappe op over Hvælvingerne. Materialer fra Kirken kunne
paavises i flere af Skagens Bygninger. Kapellerne i Vesterby og Højen omtales 1787
hos Olavius som „saa forfaldne og brøstfældige, at Folk under Tjenesten næppe
uden Helbreds Tab kunne være derinde, og er intet vissere, end at de inden kort
Tid falde ned“. Kapellet i Vesterby blev dog, rigtignok noget udbedret, benyttet af
Sognefolket indtil 1841, da den nye Kirke (se S. 33) var opført, omtr. paa Kapellets
Plads. Kapellet i Højen blev nedrevet 1839; Kirkegaarden bruges endnu.
En ikke ubetydelig Indtægtskilde for Skagen var i tidligere Tid Strandingerne,
ligesom de bragte den en Del Vragtømmer til Bygningsbrug. Endnu over Midten
af 19. Aarh. antoges Bjærgelønnen i Skagens Jurisdiktion i Gennemsnit at være
9000 Rd. aarl. Men den nyeste Tids mange udmærkede Foranstaltninger for at
forebygge Strandinger have bevirket, at disse nu høre til Sjældenhederne. Skagens Fyr
tillige med Anholts og Kullens indrettedes i Fr. II’s Tid efter Opfordring af de
fremmede Skippere, som passerede de danske Farvande, og som til Gengæld forpligtede
sig til at betale „Fyrgelt“ sammen med Sund- eller Bælttolden. Kongens Brev herom
udgik 8/7 1560 og næste Aar gentoges Befalingen med Tilføjelse, at „Fyrlamperne“
skulde være saa vide som en Tønde og hænges 20 Al. højt i et Tømmerværk, der
skulde bygges som en „Papegøje“ (vistnok et skraat stillet Spryd, der var
fæstet til Masten ved en Strop, og til hvilket Papegøjesejlet var anbragt). Skagens
„Fyrlampe“ tændtes først med Brænde, som, da Skovene i Vendsyssel ikke
indeholdt tilstrækkeligt eller krævede for vanskelig Transport, hentedes til Søs fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
