Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 117 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dronninglund Sogn (Dronninglund Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dronninglund er opstaaet af det gamle Hundslund Kloster, en Bolig for Nonner
af Benediktinerordenen. Hvornaar Klosteret er stiftet, vides ikke, men det nævnes
første Gang i et Testam. af 1268 (efter et uhjemlet Sagn skal det være grundlagt
af Odinkar Hvide). Det synes at have været et af Landets betydeligere Herreklostre,
samlede sig efterhaanden meget Jordegods og havde desuden andre Herligheder,
saaledes store Skove, Jagt og Fiskeri, bl. a. i Limfjorden ved Hals, som laa paa dets
Grund. Aar 1393 stiftede Dronn. Margrethe i Klosterkirken en evig Messe for sig
og sine; i Slutn. af 14. Aarh. fik det Patronatsretten til Vadum Kirke, og det fik
ligeledes sit eget Birk. I Spidsen for Nonnerne stod en Priorisse, medens en Prior
(i Reglen en verdslig Adelsmand) forvaltede Klosterets Godser. Ved Reformationen
blev det ophævet og inddraget under Kronen og var nu en Tid bortforlenet til
adelige, saaledes til Gabriel Gyldenstierne til 1544, Cl. Podebusks Enke, Anne
Olufsdatter. Nonnerne fik dog Lov til at blive boende, og endnu i et Forleningsbrev af
1574 nævnes, at der skulde skaffes dem deres tilbørlige Underhold. Aar 1581 blev
H. mageskiftet til Hans Johansen Lindenov, i hvis Families Besiddelse den forblev
i omtr. 100 Aar. Efter Jakob Lindenovs Død 1672 solgte hans Arvinger H. (372
Td. Hrtk.) til Kansler Peder Reedtz, † 1674, som 1669 havde tilbyttet sig Børglum

Dronninglund, Hovedindkørselen.

Kloster af Kronen mod sit Fædrenegods Tygestrup paa Sjælland (se ll S. 426). Hans
Enke Anna Ramel afhændede 1690 H. med tilhørende Skovsgaard, der 1676 var en
Ladegaard paa 50 Td. Hrtk., til Dronn. Charlotte Amalie for 29,950 Rd., der lod dem
kalde Dronninglund og Dronninggaard, og som oftere opholdt sig her, saaledes
1702, 1704, 1708 (se Bircherods Dagb. S. 405 flg., 448, 537). Efter hendes Død
1714 gik Dronninglund, Dronninggaard og Børglumkloster i Arv til Fred. IV, som
1716 mageskiftede dem (Drld. af Hrtk. 93 A. og E., 62 Skov, 1 Mølle, 36 Tiende,
Drgd. 56, i alt 257 Td. Hovedgaardstakst og Gods 282) til sin Søster Prinsesse Sophie
Hedevig mod Gjorslev, Søholm og Erikstrup paa Sjælland (se II S. 855). Sophie
Hedevig overdrog 1729 Dronninglund for 60,000 Rd. til Gehejmer. C. A. v. Plessen
(258 og 784 Td. Hrtk.), som 1736 solgte den til islandsk Købmand Jakob Severin,
† 1753, hvorefter D., Dronninggaard og Hals Ladegaard for Prioritetsgæld bleve
overtagne af Grev Wedel og paa Auktion bleve købte af Grev A. G. Moltke til Bregentved,
som 1772 skødede disse Godser (Drl. 157, Drg. 56, Tiender 60, Bøndergods 805,
hvori beregnet Hals Ladegd. 14 Td. Hrtk.) til sin Søn Generalmajor Grev C. H. G.
Moltke, der 1776 for Tirsbæk solgte dem til Brigader W. Halling, adlet 1783, † 1796,
en eksentrisk Natur, der gjorde sig bekendt ved sine mærkelige Ideer; saaledes søgte
han at forskønne Befolkningen paa Godset ved at gifte de smukkeste Karle med de
smukkeste Piger og fremmede Husflid ved at sætte Bøndernes Sønner i
Haandværkerlære; tillige var han berygtet som en stor Bondeplager. Paa hans Tid var der et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>