Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vrensted Sogn (Børglum Herred) - Tise Sogn (Børglum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mod S. V. i Sognet ligger et gammelt, nu sløjfet Voldsted, ”Slottet“. —
Drivsholm, N. i Sognet, er formodentlig den Gaard Drefsholm, der, ligesom en i Byen
Aasendrup tidligere liggende Herregaard, 1465 tilhørte Hr. Anders Nielsen (Banner)
af Kokkedal.
Vrensted og Tise Sogne have i Slutn. af 17. Aarh. lidt meget af Sandflugt (se
Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 124 flg.).
Tise Sogn, Anneks til Vrensted, omgives af dette, Stenum og Tolstrup
Sogne, Aalborg Amt (Kjær Hrd.) og Hvetbo Hrd. (Saltum, Alstrup og
Hjermeslev S.). Kirken, noget mod N., ligger omtr. 2 3/4 Mil S. V. for
Hjørring og 3 3/4 Mil N. N. V. for Aalborg. De med Undtagelse af Tise
Kirkebakke (156 F., 49 M., med trig. Station) lavtliggende Jorder, der mod S.
gaa over i den store Vildmose, hvoraf noget af den nordl. Del hører til
Sognet (se ndfr.), ere dels muldsandede, dels skarpsandede, særlig mod Ø.
Sognet gennemstrømmes af Ry Aa, der sammen med sit Tilløb Assenbæk
danner Vestgrænsen, medens Nordgrænsen dannes af Rørbæk. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Brønderslev til Saltum.
Fladeindholdet 1896: 6130 Td. Ld., foruden en Del af den store Vildmose
(sammen med Tolstrup S. 2867 Td. Ld.), hvoraf 2075 besaaede (deraf med Rug 571,
Byg 372, Havre 721, Spergel 10, Blandsæd til Modenhed 214, Grøntf. 111, Kartofler
59, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 1115, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1957, Have 14,
Skov 34, Moser 59, Kær og Fælleder 679, Hegn 11, Heder 75, Flyvesand 5, Veje
og Byggegr. 95, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1898: 394 Heste, 1716
Stk. Hornkvæg (deraf 1138 Køer), 1281 Faar, 849 Svin og 14 Geder. Ager og
Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 297 Td. Der var 57 Selvejergaarde
med 164, 1 Arvefæstegd. med 2, 11 Fæstegd. med 81, 69 Huse med 26 Td. Hrtk. og 45
jordløse Huse, over 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 1130 (1801:
620, 1840: 813, 1860: 972, 1880: 1160), boede i 194 Gaarde og Huse; Erhverv:
21 levede af immat. Virksomhed, 788 af Jordbr., 121 af Industri, 21 af Handel, 60
af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 98 vare under Fattigv.
I Sognet den enligt beliggende Tise Kirke og Byerne: Tise med Skole,
Forsamlingshus (opf. 1896), Markedsplads (Marked i Apr.) og Fattiggaard
for Vrensted-Tise S. (i Tise Udflyttere, opf. 1871, Plads for 26 Lemmer);
Manna, ved Landevejen (hvoraf en Del kaldes Svingel), med
Købmandsforretn. og Telefonstation; Filholm; Tisekjær. Nordre Skole, 1/8 Mil N.
for Kirken. Hovedgaarden Hammelmose med Avlsgaardene
Ny-Hammelmose, Tagmark og Blaasig, under Stamhuset Birkelse i Aalborg Amt (s.
d.), har 60 7/8 Td. Hrtk,, 1191 Td. Ld., hvoraf 331 Eng, Resten Ager; til
Gaarden hører en Vandmølle. Andre Gaarde: Stadsvold, Vestergd.,
Grønborg, Stavad, Gde.
Tise S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningsk.’
512. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Kirken, fordum indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid, af Granitkvadre, men
betydelig ombyggede i den senere Middelalder, idet Murene forhøjedes, Koret
forlængedes mod Ø., der indbyggedes Hvælvinger, og Taarnet, der nu er lavt, men
vistnok har været meget højere, opførtes, alt af Mursten. I Korets Mure ses flere
tilmurede spidsbuede Vinduer. Taarnrummet, der oprindl. har været overhvælvet,
men nu har fladt Bræddeloft, har Spidsbue ind til Skibet. Det overhvælvede
Vaabenhus er vistnok samtidigt med Taarnet. Altertavlen, med et Maleri (Nadveren),
er fra 1806 „efter Tegn. af Just Klemmesen Engstrup.” Malmstagerne ere skænkede
1588 af Peder Munk og Karen Skeel. Romansk Granitdøbefont. Prædikestolen, i
rig Renæssancestil, tværs over Korbuen, er skænket af samme som Alterstagerne.
Som Tærskelsten i Norddøren ligger en romansk Ligsten (se Løffler, Gravst. Pl. XII).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
