Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haverslev Sogn (Øster Han-Herred) - Skræm Sogn (Øster Han-Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han-Herredernes Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt
5. Udskrivningskr.’ 539. Lægd. Kirken tilhører Sogneboerne.
Kirken bestaar af Skib, Kor med halvrund Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod N. Dens ældste Dele, Skib og Kor, ere fra Midten af 12. Aarh. af tilhugne
Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Flere af de oprindelige Vinduer og
Norddøren ere delvis bevarede. I Slutn. af Middelalderen opførtes det anselige Taarn
(ombygget 1757), hvis overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet.
Samtidig indbyggedes Hvælvinger i Skib og Kor, og dette skiltes fra Apsis, der har
Halvkuppelhvælving, ved en Mur. Vistnok samtidig opførtes Vaabenhuset. Kirkens
sydl. Mur saavel som Dele af Apsiden have været nedtagne. Rigt udskaaren
Altertavle fra Chr. IV’s Tid; i Midtfeltet en udskaaren Fremstilling af Nadveren. De store
Malmstager ere 1603 købte til Kirken af Hr. Peder Tamesen. Romansk
Granitdøbefont; Døbefad fra 1689. Udskaaren Prædikestol fra 1582 med Navnet Thomas Petri.
I Skibet Ligsten over Præsten Laurids Helverschou, † 1793, og Hustru. — Til den
nordl. Del af Kirkegaardsdigets østl. Side har der tidligere stødt en Kirkelade, af
hvilken Grundstenene delvis ere bevarede.
I Præstegaarden har der ifl. D. Atl. (V. S. 307) tidligere været en Barfred,
„Fredborg“; men den er nu forsvunden.
Der er i Sognet fredlyst 12 Gravhøje, deraf ved Bonderup 4, ved Haverslev
4, ved Holmsø 2, ved Lørsted 1 og ved Tanderup 1.
Skræm Sogn, Anneks til Haverslev, omgives af dette, Torslev, Svenstrup
og Lerup Sogne, Thisted Amt (V. Han-Hrd.) og Bejstrup Sogn. Kirken,
mod V., ligger 7 3/4 Mil S. V. for Hjørring og 1 3/4 Mil N. Ø. for Løgstør.
De noget højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt Morshøj, 191 F.,
60 M.) ere i det hele sandede. En Del Skov (en Del af Andbjærg
Plantage, i hvilken den nu næsten helt forsvundne Henrik Sø, Tinggaardens
og Aalegaards Plantage). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til
Thisted og Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen.
Fladeindholdet 1898: 3449 Td. Ld., hvoraf 991 besaaede (deraf med Rug 241,
Byg 133, Havre 352, Spergel 5, Blandsæd til Modenhed 71, Grøntf. 86, Kartofler
88, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 616, Høslæt, Brak, Eng m. m. 372, Haver 13, Skov
766, Moser 44, Kær og Fælleder 81, Hegn 38, Heder 474, Stenmarker 6, Veje og
Byggegr. 45, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 121 Heste, 508 Stk.
Hornkvæg (deraf 294 Køer), 439 Faar, 243 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 13 Selvejergaarde med 55, 70 Huse med 17
Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 421 (1801: 228, 1840:
209, 1860: 262, 1880: 390), boede i 79 Gaarde og Huse; Erhverv: 10 levede af
immat. Virksomhed, 374 af Jordbr., 21 af Industri, 6 af Handel, 8 af deres Midler,
og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Skræm med Kirke, Skole, Mølle og Købmandsforretn.,
Markedsplads ved Landevejen (Marked i Sept.), Sparekasse (opr. 15/3 1883;
31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 4145 Kr., Rentefoden 3 3/5 pCt.,
Reservefonden 52 Kr., Antal af Konti 189) og Jærnbanehpl.
Aalegaard-Hede med Teglværk og Mølle, Hassig og Myager. Huse. Gaarde: Gundestrup
(omtr. 10 Td. Hrtk.), Aalegaard (8 Td. Hrtk.), Horslev, Vestergd.,
Fruerbro, Tinggd. og Bisgd.
Skræm S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter,
Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet og under 5. Udskrivningskr.’
538. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand og Sognebeboerne.
Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod N. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. ved Midten af 12. Aarh.
af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Af de oprindelige Vinduer
kan eet endnu skimtes. Syddøren er tilmuret, Norddøren er udvidet i Bredde. I
Slutn. af Middelalderen tilføjedes Taarnet, hvis overhvælvede Underrum har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
