Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Læsø (Hjørring Amt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederikshavn, hvortil der nu daglig gaar Postdamper, er derved ogsaa bleven
betydelig lettet. Efter Fiskeriberetningen 1897-98 var der i alt 125 Fiskere;
de fiskede især Torsk, Rødspætter, Skrubber, Hornfisk og Hummer, til en
Værdi af 22,663 Kr. (1899: 59,975 Kr.) og havde 2 Kuttere, 5
Dæksbaade og 59 mindre Fartøjer. Af Søfart levede 1890 585. I alt Fald
tidligere var enhver Læsøbo Sømand, som navnlig holdt af at gaa i
Langfarter. Folkene ere bekendte som udmærkede Sømænd.
Strandingerne, som før indbragte Beboerne ikke saa lidt i Bjærgeløn, ere nu
meget færre paa Grund af de gode Fyr. En ringe Indtægtskilde have
Beboerne i Jagten, navnlig paa Gæs og Ænder, der findes ved nogle
Smaasøer oppe i Højsande og paa Rønnerne mod S. Der findes paa Øen
mange Ræve og Harer, derimod slet ingen Rotter.
Af vigtigere fremmede Varer fortoldedes bl. a. 1898: 2016 Pd. Kaffe
og 1413 Pd. Sukker; men for øvrigt indføres de fleste Forbrugsartikler
fortoldede. Til indenlandske Steder uden for Øen udskibedes bl. a. 13,814
Pd. Flæsk, 4679 Pd. Kød, 311 Td. Smør, 28,848 Snese Æg, 675 Stk.
Svin og Grise, 2323 Pd. Uld, 7261 Pd. Hader og Skind, 5406 Pd. Hummer,
2800 Pd. Hornfisk og 18,000 Stk. Mursten. Ved Udgangen af 1898 var der
hjemmehørende 79 Fartøjer og maalte Baade paa i alt 342,2 Tons,
deribl. 1 Dampskib paa 31,2 T. med 25 H. Kraft. I udenrigsk Fart
indkom 13 Skibe med 132 T. Gods og udgik 12 Skibe uden Ladning; i
indenrigsk Fart indkom 379 Skibe, af hvilke 312 Dampskibe, med 1728
og udgik ligesaa mange med 886 T. Gods. Told- og Skibsafgifterne
udgjorde 1898, efter Fradrag af Godtgørelser, 1747 Kr. og Krigsskatten
af Vareindførselen 92 Kr., i alt 1839 Kr. (341 Kr. mindre end i 1897).
Historie. Læsø — i et islandsk Haandskrift fra 13. Aarh. kaldet Hlersey; andre
ældre Former: Leshø, Lesø, Løshø, Leszøø osv. —, som Edda lader være Sæde
folden gamle Jætte Hle eller Hier og Mødested for Guderne, har allerede været
bebygget i en tidlig Del af Stenalderen, hvad der fremgaar af, at der paa Højdedraget
mod N. er opsamlet adskillige Flintredskaber af ældre Stenalder Former; ligeledes
er der fundet en Del yngre Stenalders Flintsager, hvorimod der mærkeligt nok ikke
vides at være gjort Fund af Oldsager fra Bronce- og Jærnalderen. Fra Middelalderen
have vi mange Beretninger om Øen. Den omtales allerede 1051, da Harald Haarderaade
ved sit Sammenstød med Svend Estridsen ved Læsø kastede de danske Fanger i
Vandet for at faa Tid til at undslippe; ligeledes er dens Navn knyttet til en
Søtræfning, som den norske Kong Harald Gille leverede her 1134, og 1199 forfulgte
Kong Sverre Baglerne helt ned til L., efter at have overvundet dem. Allerede i den
tidligere Middelalder blev Øen Gods under Gejstligheden. Efter en ikke helt paalidelig
Beretning skal den være bleven skænket til Viborg Domkapitel af den 1132 afdøde
Bisp Eskil. I alt Fald ejede Kapitlet Øen omkring Aar 1200, thi flere Aar før 1219
solgte det en Fjerdedel af Øen til Vitskøl Kloster, idet Kong Vald. II det anførte
Aar sendte Abbed Gunner derover for at bilægge en Strid mellem de to Stiftelser
om Grænserne for deres Besiddelser, Engene, Skovene og Jagtretten. Vitskøl Kloster
beholdt i alle Tilfælde sin Fjerdedel (1252 fik det af Chrf. I Bekræftelse paa
Besiddelsen), og 1274 blussede Striden atter op i Anledn. af et Kapel, som
Vitskølmunkene havde ladet opføre paa Øen (maaske Byrum Kirke), og hvorved Kapitlet havde
følt sig krænket; Striden blev vel bilagt i Mindelighed paa Kirkeforsamlingen i Lyon
s. Aar; men Faren for ny Strid var der dog stadig, indtil Vitskøl af Pengetrang
1320 maatte sælge sin Part til Viborg Kapitel, der i den oprindelige Købekontrakt
havde betinget sig Forkøbsret og saaledes atter kom i udelt Besiddelse af Øen.
Under Krigene mellem Danmark og Norge i Slutn. af 13. og Beg. af 14. Aarh.
udstedtes der oftere, saaledes 1293, 1300 og 1336, Beskærmelsesbrev for de viborgske
Kanniker paa øen af de norske Konger. Men samtidig med Striden med Vitskøl Kloster
havde Viborg Kapitel ogsaa haft Rivninger med øens højeste gejstlige Myndighed.
Børglumbispen, under hvis Stift den hørte fra tidligst Tid, men hvis Overhøjhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
