Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arup Sogn (Vester Han-Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2 Mil Ø. N. Ø. for Thisted og 2 3/4 Mil V. N. V. for Løgstør. Jorderne ere
temmelig jævne, mod N. lidt højtliggende (højeste Punkt 91 F., 29 M.),
mod S. helt lave, saa at de ere udsatte for Oversvømmelse. Jorderne ere
særdeles frugtbare, ler- og muldsandede. Ved Sydspidsen ligger Arup Holm.
Gennem Sognet gaar Landevejen til Feggesund Færge.
Fladeindholdet 1896: 1495 Td. Ld., hvoraf 478 besaaede (deraf med Rug 90,
Byg 119,, Havre 168, Blandsæd til Modenhed 37, Grøntf. 3, Kartofler 47, andre
Rodfrugter 13), Afgræsning 234, Høslæt, Brak, Eng m. m. 226, Have 3, Moser 16, Kær
og Fælleder 443, Heder 65, Veje og Byggegr. 30 Td. Kreaturhold 1898: 100
Heste, 480 Stkr. Hornkv. (deraf 213 Køer), 622 Faar og 161 Svin. Ager og
Engs Hartk. 1895: 88 Td.; 27 Selvejergaarde med 75, 34 Huse med 12 Td. Hrtk.
og 17 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 427 (1801: 208, 1840: 297, 1860:
363, 1880: 382), boede i 83 Gaarde og Huse; Erhverv: 5 levede af immat.
Virksomh., 285 af Jordbrug, 59 af Fiskeri, 42 af Industri, 8 af Handel, 4 af andre
Erhverv, 15 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nørre-Arup (1480: Athorp) med Kirke og Skole;
Sønder-Arup; Amtoft, ved Landevejen, med Landgangsbro. Arup-Kjær
og -Loft, Huse; Amtoft-Hede og -Mark, Gde. og Huse. Feggesund
Færgegaard, Ladeplads med Kro, Mølle, Statstelefonstation og Færgebro med
Overfart til Feggeklit paa Mors. Bakkegaard.
Arup S., een Sognekommune med Øsløs og Vesløs, hører til de samme
Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.’
553. Lægd. Kirken tilhører 2 Gaardejere i Sognet.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I Korets
Mure findes indsat flere Sten med indhuggede Figurer. Taarnet, hvis overhvælvede
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, er fra den senere Middelalder, Vaabenhuset fra
1839. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Alterbord af Granit. Altertavlen bestaar
af et Alterskab med overmalede Billeder. Romansk Granitdøbefont med et
pyramidalsk Trælaag fra 1596. Prædikestol fra 1593 (restaur. 1707). Klokken, af aflang
Form, er fra den tidligere Middelalder.
Amtoftegaard var tidligere en Hovedgaard, der af Vald. Atterdag forlenedes til
Hr. Niels Eisøn, hvis Søstersønner Palle og Jakob Kirt 1408 tilstode, at den var
Kronens Gods og skødede den til Dronn. Margrethe. Endnu 1540 nævnes Amtofte
Len, der da forlenedes til Kirstine, Iver Skeels. Gaarden skal have ligget Ø. for
Amtoft By.
Paa Hannæs, der efter Jordbundens Beskaffenhed mere ligner Thy end
Han-Herrederne, mærkedes Jordrystelsen 3/4 1841 stærkest. Halvøen har for øvrigt for en Del
skiftet Udseende efter de store Inddæmninger af Bygholms og Vesløs Vejler.
Arbejdet paabegyndtes 1861 af et Aktieselskab, der efter at have anlagt Dæmninger,
som lukkede for Vejlerne, fik Vandstanden sænket, saa at der var indvundet 6-7000
Td. Ld.; men Dæmningerne gennembrødes 1874, og hele Arealet sattes atter under
Vand. Derefter fik nogle Englændere, Brødr. Learmouth, Koncessionen 1876.
Dæmningerne istandsattes — den over Bygholms Vejle, fra Holmtange i Øsløs Sogn til
Gjøttrupstrand, er omtr. 3/4 Mil lang, den over Vesløs Vejle, fra S.-Arup til den lille
Holm Hovsørrøn, omtr. 3500 Al. —, og Arbejdet paa Tørlægningen har stadig været
fortsat under store Vanskeligheder og Bekostninger (indtil 1900 skal der være
medgaaet omtr. 4 Mill. Kr.), dog med Opgivelse af det inderste af Bygholms Vejle,
den fiskerige Lund Fjord (omtr. 1400 Td. Ld.). Der er hidtil indvundet omtr. 10,500
Td. Ld., hvoraf henved 6000 i Bygholms Vejle; men en stor Del er kun Sandslette;
bedst er Forsøget lykkedes i Vesløs Vejle (Arup Vig), der har givet ret gode Jorder.
Fra Apr. 1899 have de engelske Ejere standset Arbejdet, og der er Tale om, at
Lodsejerne ved et rentefrit Statslaan ville købe Vejlerne for at bevare de
inddæmmede Arealer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
