Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigsø Sogn (Hillerslev Herred) - Nors Sogn (Hillerslev Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Slutn. af 19. Aarh., er af Mursten. Norddøren kan spores; i Koret findes et Par
oprindl. Vinduer. Kirken har fladt Bjælkeloft. Altertavlen er en Træflade med et
forgyldt Kors; Prædikestol fra Beg. af 18. Aarh. Romansk Granitdøbefont. I Koret
Epitafium over Math. Pedersen Ilum til Vang, † 1778. Klokken, der hænger mellem
et Par murede Piller ved Vestgavlen, er fra 1500. I Vaabenhuset nogle Ligsten.
Ifl. D. Atl. (V S. 444) har der i Sognet ligget en Kongsgaard Vig. Thorkel Myg
skødede 1406 til Dronn. Margrethe den Rettighed, han kunde have i den Gaard Wigh
og Wighs Fang med tilliggende Gods og 5 Gaarde, som fordum kaldtes Sæthrichs
Gods i Thy. En endnu ældre Gaard, Søborg i Thy, nævnt i et Dokum. af 1418,
antages ogsaa at have ligget her.
Om Skudehandelen fra Vigsø paa Norge, se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 215, 219
og 247. Under Krigen 1807-14 var der Kornmagasiner her til Norges Proviantering.
Nors Sogn omgives af Hansted Sogn, Annekset Tved, Hillerslev Sogn,
Hundborg Hrd. (Skinnerup S.), Ø.- og V.-Vandet Sogne samt Vesterhavet.
Kirken, mod S. Ø., ligger 1 Mil N. for Thisted. De højtliggende, mod Ø.
jævnt skraanende, mod V. mere bakkede Jorder (højeste Punkt Isbjærg,
179. F., 56 M.) ere for Agerjordens Vedk. muldede, med Underlag af
Hvidler og Kridt; men omtr. 1/3 af Arealet dækkes af Hede og Klitter.
I Sognet ligger en Del af den 1900 anlagte, 1255 Td. Ld. store Statsplantage
Tved samt flere Søer, saaledes Blegsø, omtr. 70 Td. Ld., Tormaal, 25 Td.
Ld., Hykjær 25 Td. Ld., Sokland og største Delen af den 900 Td. Ld.
store Nors Sø. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Thisted til Hansted.
Fladeindholdet 1896: 6865 Td. Ld., hvoraf 1397 besaaede (deraf med Rug 300,
Byg 213, Havre 532, Bælgsæd 37, Blandsæd til Modenh. 156, Grøntf. 8, Kartofler
120, andre Rodfr. 31), Afgræsn. 1492, Høslæt, Brak, Eng m. m. 527, Have 7, Moser
66, Kær og Fælleder 12, Heder 2380, Flyvesand 642, Stenmarker m. m. 118, Veje
og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 114 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 1113
Stk. Hornkv. (deraf 471 Køer), 1415 Faar og 354 Svin. Ager og Engs Hartk.
1895: 260 Td.; 64 Selvejergaarde med 223, 88 Huse med 37 Td. Hrtk. og 6
jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 806 (1801: 511, 1840: 596, 1860: 729,
1880: 853), boede i 172 Gaarde og Huse; Erhverv: 29 levede af immat.
Virksomhed, 568 af Jordbr., 16 af Fiskeri, 112 af Industri, 8 af Handel, 22 af forsk.
Daglejervirks., 27 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Nors med Kirke, Præstegd., Skole og Biskole,
Forsamlingshus (opf. 1875), Missionshus (opf. 1896) og 2 Møller (Nors og
Vindbjærg); Vorring; Hinding med Skole. Lek, Nors Havreland og
Skaaruphede, Huse. Hovedgaarden Søgaard har 18 1/2 Td. Hrtk., 700
Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 400 Hede og Klit, Resten Ager. Andre Gaarde:
Øster-Skaarup, Skibstedgd., Diggaard, Øregd., Neder-Hindinggaarde, m. m.
Nors S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og
Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
563. Lægd. Kirken tilhører Beboerne.
Kirken (se Vignetten S. 231) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus
mod N. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af hugne
Granitkvadre. Taarnet, med firsidet, pyramideformet Tag, er ligeledes af Granit, efter
Sigende ombygget 1796 af Materiale fra den nedbrudte Torup Kirke (dens
Kirkegaard ses endnu). Paa flere Sten i Taarnet er der indhugget Figurer (deribl. et
Vaaben med Tavlbrædt), ligesom der i Kirkens Ydermure er indsat Ligsten, deribl.
en fra tidlig Middelalder (se Løffler, Gravst. Pl. XII). Norddøren og nogle af
de oprindl. Vinduer ere bevarede; i Vestgavlen en Granitportal. Vaabenhuset
(tidligere hvælvet) er af Munkesten. Skib og Kor, hvis Bue bæres af profilerede
Gesimser, have fladt Loft. Kapellet (tidligere Sakristi), med Hvælving og blindingsprydet
Gavl, er væsentlig af Granit. Kirkens Sydside er til Dels ombygget 1890-91.
Alterbord af Granit med Relikviegemme; Altertavlen i en romansk Ramme (Arkitekt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
