Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agger Sogn (Refs Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sø, mod S. af Ringkjøbing Amt (Harboøre S.), fra hvilket det har været
adskilt ved det nu forsvundne „Pæledige“, og er i øvrigt omgivet af
Vesterhavet og Limfjorden (Nissum Bredn.). Sognet bestaar af den omtr.
1 3/4 Mil lange og indtil 1500 Al. brede, ganske lave og jævne Agger- og
Harboøretange, der gennemskæres af Thyborøn Kanal; i den nordl. Del
findes Klitter og Skrænter ved Kysten. Sognet har næsten intet Agerland,
men er hovedsagelig dækket af Sand, Grus og Sten. I den sydl. Del
gaar Thyborøn-Lemvig-Vemb Banen.
Fladeindholdet 1896: 2024 Td. Ld., hvoraf 32 besaaede (deraf med Rug 5,
Byg 4, Havre 15, Kartofler 8), Afgræsn. 53, Høslæt, Brak, Eng m. m. 24, Kær og
Fælleder 23, Flyvesand 121, Stenmarker m. m. 1756, Veje og Byggegr. 15 Td.
Kreaturhold 1898: 8 Heste, 27 Stkr. Hornkvæg (alle Køer), 466 Faar og 39 Svin.
Ager og Engs Hartk. 1895: 2 Td.; 36 Huse med 2 Td. Hrtk. og 62 jordløse
Huse, 2/5 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 434 (1801: 388, 1840: 455,
1860: 507, 1880: 430), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af
immat. Virksomh., 306 af Fiskeri, 19 af Industri, 8 af Handel, 11 af Skibsfart, 30
af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Agger med Kirke, Skole, Kro,
Købmandsforretn., Strandkontrollørbolig, Redningsstation (opr. 1849) og
Statstelefonstation samt Fare- og Signalstation for Fiskere; Vester-Agger; Aalum;
Thyborøn med Skole, Lodsstation, Redningsstation (opr. 1851),
Fyrskibsstation, Toldassistentstation, Jærnbane- og Telefonstation samt
Ingeniørkontor for Vandbygningsvæsenet. Ved Thyborøn Kanal er der Ledefyr
(to røde, faste Fyr).
Fiskeriet er omtr. udelukkende Erhverv. Fiskeriberetn. 1897-98
opgiver for Vesterhavsfiskeriet 47 Fiskere, der fra 7 Havbaade og 14 mindre
Baade fiskede, især Torsk, Kuller og Sild, til en Værdi af 12,300 Kr.;
for Fiskeriet i Limfjorden opgives 27 Baade, og der fiskedes især Aal
(Værdi 13,600 Kr.).
Agger S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme
Distrikter (Thyborøn hører dog til Lemvig Lægedistr.), Lands- og
Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 233. Lægd. Kirken
tilhører de samme som Vestervig Kirke.
Den lille Kirke er opf. 1838 (da den ældre maatte opgives paa Grund af
Brøstfældighed og Havets truende Nærhed) af Mursten og bestaar af Skib med fladt
Bjælkeloft. Altertavlen er et Maleri af Fru Mulvad. Romansk Granitdøbefont. Paa
Kirkegaarden ligger et smukt udskaaret Ligtræ over Maren Pedersdatter fra 1770 (se S. 286).
Intet Sogn er vel blevet hærget saaledes af Hav og Sand som dette. Agger,
saavel som Vestervig Sogn, har haft Skov (Sv. Mogensen maatte i sit S. 284
nævnte Forleningsbrev bl. a. forpligte sig til ikke af forhugge Skovene; ved
N.-Aalum bl. a. har man fundet Træstubbe osv.) samt frugtbart Agerland og
Engstrækninger langs Limfjorden. Hvor nu Aggertangen er, har der langt tilbage været en
bred Aabning ud til Havet. Men ved Hævninger af Landet indsnævredes den, der
dukkede smaa Holme frem („Røn“), og saaledes opstod Tangen. Men endnu under
Knud den hellige har der været aaben Forbindelse mellem Limfjorden og Havet, da
denne Konge benyttede Fjorden som Samlingssted for sin Flaade mod England.
Haraldsejd, over hvilken Harald Haarderaade drog sine Skibe, og som man tidligere
har antaget for Aggertangen, har snarere ligget ved det inderste af Bygholms Vejle,
Vust Tange (se S. 224 og den S. 198 anf. Litt.). Efter at Tangen havde dannet
sig, er den mange Gange bleven gennembrudt af Havet, første Gang, saa vidt man
ved, 1624 omtr. ved det nuv. Rønland i Harboøre Sogn (se D. Mag. 3. R. IV S. 329
flg.). Men dette saavel som senere Gennembrud lukkede sig igen, saa at Tangen
i Slutn. af 17. Aarh. var hel og havde Ager og Eng ind til Fjorden, beskyttet af en
Klitrække langs Vesterhavskysten. I Sognet laa da foruden de nævnte Byer endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
