- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
298

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jegindø Sogn (Refs Herred) - Mors (Thisted Amt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jorder (højeste Punkt 42 F., 13 M.) ere muldsandede og ret frugtbare; de
lave Kærjorder mod N. og S. ere udsatte for Oversvømmelse.

Fladeindholdet 1896: 1401 Td. Ld., hvoraf 469 besaaede (deraf med Rug
70, Byg 99, Havre 190, Bælgsæd 5, Blandsæd til Modenh. 44, Grøntf. 8, Kartofler
21, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 204, Høslæt, Brak, Eng m. m. 183, Have 7, Kær og
Fælleder 255, Heder 152, Stenmarker 78, Veje og Byggegr. 46, Vandareal m. m. 6
Td. Kreaturhold 1898: 47 Heste, 419 Stkr. Hornkv. (deraf 235 Køer), 554 Faar
og 268 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 83 Td.; 26 Selvejergaarde med 58, 63
Huse med 25 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 563 (1801:
205, 1840: 363, 1860: 399, 1880: 591), boede i 112 Gaarde og Huse; Erhverv:
11 levede af immat. Virksomh., 224 af Jordbrug, 238 af Fiskeri, 53 af Industri, 3
af Handel, 12 af Skibsfart, 5 af forsk. Daglejervirks., 8 af deres Midler, og 9 vare
under Fattigv.

I Sognet Jegindø Kirke med Præstegd. og Byerne: Jegind By med
Skole, Forskole, Andelsmejeri, Mølle og Statstelefonstation; Nørby; Bøl;
Nørskov; Ibsted. Paa Nordøstkysten Færge til Hesterodde, Mors; paa
Sydvestkysten Færge til Tambohuse, Thyholm.

Jegindø S., en egen Sognekommune, hører under Morsø Herreders
Jurisdiktion (Nykj.), Thisted Amtstue- og Thyholms Lægedistr., 8. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 275. Lægd. Kirken
tilhører flere af Sognets Beboere.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere oprindl. fra romansk Tid, dels af huggen, dels af raa Granit og dels af Mursten.
Vaabenhuset, af Mursten, er senere tilføjet. Den ene smalle Dør er bevaret.
Korbuen er udvidet mod V. omtr. 1880. Kirken har fladt Bjælkeloft. Altertavle og
Prædikestol ere i Renæssancestil, sidstnævnte fra 1654. Granitdøbefont. Klokken, i et
Stillads ved Korgavlen, er fra 1463 og indviet til St. Laurentius.

Jegindø, i Vald. Jrdb.: Ekund (vistnok af Eg, jydsk: Jeg), er nu skovløs, men
har før haft Skov, hvad Navne som Nørskov, Nørtoftskov, Sønderskov og
Søndertoftskov vidne om. Øen tilhørte oprindl. Kronen (i Vald. Jrdb. nævnes, at der var
„Hus“ her); 1523 og 1529 fik Marsken Tyge Krabbe Brev paa den; 1593 fik Tyge
Krabbe til Bustrup Kronens Gaard og Gods paa Jegindø. Mourids Stygge fik 1603
Brev paa Jegindø.

Øen var under de to første Præster efter Reformationen Anneks til
Søndbjærg-Odby, men blev da et eget Pastorat indtil 1827, da den atter blev Anneks til disse
Sogne; 1859 blev den igen et eget Pastorat (ifl. Res. af 18/11 1842).

Mors.


illustration placeholder

Mors, den største Ø i Limfjorden, omgives mod N. af
Feggesund, der skiller den fra Vester Han-Hrd., mod V. af
Thisted Bredning, Vilsund, Visby Bredning, Næssund og
Skibsted Fjord, hvilke skille den fra Thy og Thyholm,
mod S. og Ø. af Kaas Bredning, Salling Sund og Livø- og
Løgstør Bredning. Øens Længde fra Sydspidsen, Hesterodde, til Nordspidsen,
Feggeklit, er 5 Mil; den største Bredde fra V. til Ø. er 2 1/2 Mil. Kysterne ere
en Del indskaarne — af større Vige nævnes Dragstrup Vig mod V. og
Draaby Vig mod Ø. — og falde flere Steder stejlt af til Fjorden. Et Vandskel
gaar fra S. til N. i store Bugtninger nærmest ved Østkysten over Højder som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free