Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nykjøbing Landdistrikt (Morsø Sønder Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Distriktet Parceller af den nedlagte og udstykkede Hovedgaard
Dueholm, Dueholm Mølle, Rolstrupgaard (omtr. 8 Td. Hrtk., 86 Td. Ld.),
ligeledes for en stor Del udparcelleret, og Gaarden Marielyst, samt Byens
Gas- og Vandværk og en Del Huse, navnlig „Vesterbro“, der er en
Fortsættelse af Vestergade i Nykjøbing. Paa Refshammer bor en Del
Fiskerfamilier.
Nykj. Landdistr. (der agtes indlemmet i Byen) udgør et eget
Sognefogeddistr., men har Skole- og Fattigvæsen fælles med Købstaden, hvorfor
Formanden i Distriktets Repræsentantskab har Sæde i Købstadens
Kommunalbest. Distriktet hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykj.), Thisted
Amtstue- og Nykjøbing Lægedist., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr.
samt 5. Udskrivningskr.’
260. Lægd.
Dueholm var i den
katolske Tid et
Johanniterkloster, som var indviet
til Johannes Døberen og
Maria Magdalene, hvorfor
det snart benævntes efter
den ene, snart efter den
anden af disse Helgener,
undertiden ogsaa efter dem
begge. I Dokumenter træffes
Klosteret første Gang nævnt
1371, men det kan ikke
være meget ældre; thi i
en Bulle af 1445, hvorved
Paven bekræftede
Børglumbispen Svends Gave af
St. Klemens Kirke i
Nykjøbing til Dueholm Kloster,
siges, at Svend havde stiftet
Dueholm, og han blev Bisp
1369 eller 1370. Klosteret
styredes af en Prior, ogsaa
undertiden kaldet Provisor,
Kommendator eller
Forstander; Brødrenes
(Præsternes) Antal har i alt Fald
til Tider været 12. Hertil
kom imidlertid ligesom i
andre Johanniterklostre en
Del underordnede tjenende
Brødre samt „indgivne Personer“, ɔ: Mænd eller Kvinder ofte af Lavadelen, som hyppig
paa deres ældre Dage sikrede sig Underhold og Bolig paa Livstid enten i Klosteret
eller i egne derved opf. Huse; nogle af dem bleve senere virkelige Medlemmer af
Samfundet, idet de „toge Kors“. Som Vederlag for denne Alderdomspleje ydedes i
Reglen Jordegods; andre Ejendomme skænkedes til Klosteret mod, at det skulde lade
afholde Sjælemesser eller indrømme Ret til Bisættelse i Klosterkirken. Til de
saaledes erhvervede, spredt paa Mors og i de omliggende Herreder beliggende
Ejendomme føjedes endvidere, om end efter lang Strid, Helliggejsthuset i Nykj., ved
hvilket Klosteret havde grundlagt et Kapel (se S. 210), samt den uden for Nykj.
beliggende St. Jørgens Gaard for spedalske, hvortil bl. a. hørte et Kapel og en
Mølle (St. Jørgens Gaard nævnes første Gang 1418; hvornaar den nedlagdes, vides
ikke). I nær Forbindelse med Dueholm stod Nykjøbings Præstegilde, hvoraf ogsaa
verdslige vare Medlemmer. Fremdeles havde Klosteret en egen Skole, der efter
Reformationen flyttedes til Nykj. (se S. 215). Klosterets noget afsides Beliggenhed
gjorde, at Reformationsrøret forholdsvis sent naaede hertil; da den katolske
Gudstjeneste i Viborg Domkirke omtr. 1530 ophævedes, lod derfor Ærkedegnen den Messe,
 |
| Dueholm Kloster. Efter Resen. 1. Dueholm Klosters begreb. 2. Kloster-Kirke med sin Capel som nu med andre Bygninger er ganske forfalden. 3. Kornhuuset, som tilforne har værit Nonnernes Stue. 4. Smeddens have. 5. Borge-Gaarden. 6. Kornladen. 7. Øxenhuset. 8. Korn-Laden og Faare Huset. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
