Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reventlow; ligeledes paatænktes det efter Struensees Fald at hensætte Caroline
Mathilde her. Da Dsk. Atlas udkom, stod Slottet saa temmelig i sin
gamle Skikkelse (vestl. Fløj har dog vistnok været forandret noget; om
den sydl. Fløj se ndfr.), omgiven af Volde og Grave (1721 havde
Stiftamtmand G. Pentz paabegyndt en Beplantning af Voldene). I 19. Aarh.
nedbrødes den vestl. Fløj (omtr. 1850), hvori Amtstuen havde Lokale, paa
et Par hvælvede Underrum nær, og Gravene opfyldtes.
Af Slottet staar nu den østl. Fløj med det mod N. tilstødende lille Hus
(af det mod S. tilstødende Hus ses Rester af den østl. Ydermur). Naar
undtages, at den sydligste af de 3 Karnapper er forsvunden, fremtræder
dette Parti i det væsentlige i oprindl. Skikkelse. Paa Bindingsværkssiden
ind mod Gaarden krager 2. Stokv. ud over 1., og de fremspringende
Bjælkehoveders Ender ere ved det 27 Fag lange Hus nedadtil afrundet
tilhugne, ved det 7 Fag lange Hus profilerede og støttes af simple Knægte.
Paa den grundmurede Yderside, væsentlig af gule Munkesten (Dele af
Murfladen ere dog i senere Tid omsatte med Bindingsværk), findes længst mod
N. fladbuede Murforsiringer over Vinduesaabningerne. Til denne Side
præsentere Bygningsdelene sig dog kun som 1 Stokv. høje, idet Volden er
opkastet mod dem til 1. Sals Højde (det samme har utvivlsomt været
Tilfældet ved den sydl. og vestl. Fløj). Ligeledes staar den nordl. Fløj med
den af meget flade Tøndehvælvinger overdækkede Portaabning. Den sydl.
Ydermur er, som nævnt, af Bindingsværk (i 1840’erne blev den rettet, da
den foroven hældede stærkt udad), den nordl. meget tykke Ydermur er af
gule Munkesten væsentlig i Munkeskifte paa en høj Sokkel af tilhuggen
Kamp; øverst er der dog anvendt smaa Mursten, idet Chr. III’s Mur er
bleven forhøjet, da Kornladen opførtes ved den. Nær Vestenden er der paa
Nordmuren over 1. Stokv. indmuret 4 langt fremspringende, svære Granitsten.
Over Portaabningen staa Aarst. 1633 og 1705 (da en Reparation fandt
Sted). Ved Siden af Porten, Ø. for den, er der nylig gennembrudt en i
det 18. Aarh. tilmuret, gammel Døraabning, hvorigennem man kommer ind
i en med en fladbuet Hvælving dækket Gang. Den vestl. af de to
grundmurede, kamtakkede Gavle bærer ligeledes Aarst. 1633 (i Vindfløjen staar
1633 og 1893), den østl. Aarst. 1761. I Fløjens nordvestl. Hjørne findes,
til Dels indrettet i Murtykkelsen, et Fangehul (heri sad bl. a. Hovedmanden
for en i 1840’erne i Vendsyssel huserende Tyve- og Mordbande fængslet;
se S. 106). — Bevarede ere fremdeles i den nordl. Del af den vestl. Vold
to hvælvede Gange; den ene, der deler sig nær Udspringet i 2 Grene, gaar
paa skraa gennem Volden; den anden (den nordligste) er højere og
bredere og gaar paa langs gennem Volden. Længere mod S. i samme Vold
findes 2 andre Hvælvinger, der vistnok have hørt til Vestfløjen; den
nordligste, der løber i Voldens Længderetning og har flere tagformet
afsluttede Murgemmer, er nu omtr. 15 Al. lang; den sydligste, som har
gaaet paa tværs af Fløjen, er helt sammenfalden. Alle disse Hvælvinger
hidrøre sikkert fra Slottets ældste Tid. Den oprindl. Sydfløj er delvis
nedbrudt i nyere Tid og erstattet med en 2 Stokv. høj Bygning, væsentlig af
Bindingsværk.
Den østl. Fløj og den østl. Del af Nordfløjen (fra Porten af) afgive
endnu Embedsbolig og Kontorer for Stiftamtmanden: hele Resten af den
nordl. Fløj har indtil den seneste Tid været Pakhus, men staar nu
ubenyttet hen. Den sydlige Fløj benyttes til Brændselsrum m. m. Langs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
