Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lagdes af Hemming Billedmesters Hustru Maren Hemmings, der skænkede en Grund
i St. Peders Sogn til at bygge Klosteret paa; hertil føjede Borgmester og Raad i
Aalb. et tilstødende Stykke Jord. Ved Stiftelsen medvirkede endvidere Klosterets
første Prior, Anders Bork, samt Maren Hemmings’ Søn, Præsten Hr. Hennike
Hemmingsen, efter hvis Ansøgning Paven 1437 stadfæstede Klosteret. Ved Kongers og
privates Gunst og Gave blev det snart velstaaende. Chrf. af Bayern tog det 1445
i sit Værn og bestemte, at Saltum Kirke efter den dav. Præsts Død skulde tilfalde
det; 1452 indrømmede Chr. I det Ret til at sende Almissebedere ud over hele Riget;
1459 skænkede han det St. Laurentii Kirke i Skagen med Kapeller (se S. 40), og
samme Aar gav han det Ret til at oppebære alle 40 Marks og mindre Sager af
dets vordnede og Tjenere. Kong Hans tog Klosteret 1484 i sin Beskærmelse og
stadfæstede dets Privilegier (ligeledes Chr. II 1515 og Fr. I 1527). Endvidere
skænkede Kong Hans det paa sit Dødsleje St. Jørgens Gaard uden for Aalb. (bekr. af
Enkedronningen og Chr. II 1513). Flere Paver bekræftede ligeledes dets Rettigheder,
Friheder og Jurisdiktioner. Hertil kom et udstrakt Jordegods i og ved Aalb. og i
Naboherrederne, paa Læsø o. a. St., som private skænkede mod, at der afholdtes
Sjælemesser over dem eller at de fik Lov til at begraves i Klosterkirken. Da
Reformationsrøret begyndte, bleve Kloster og Kirke 1530 med Magt fratagne Brødrene,
og de fattige og syge indlagdes midlertidig i det tomme Graabrødrekloster; 1533
fik vel Munkene deres Bygninger tilbage, og Lemmerne overførtes atter til disse;
men 1534, da Joh. Rantzau havde indtaget Byen, led Stiftelsen paany ilde Medfart,
og Prioren maatte endog laane 500 Mark Sølv for at frelse sit Liv og indløse de
fattiges af Landsknægtene solgte Boskab. Endelig ophævedes Klosteret 1536 og
omdannedes til et alm. Hospital, se S. 358 (se D. Mag. 5. R. II S. 180 flg.). — Til Aalb.
hørte endelig en St. Jørgens Gaard for spedalske, uden for Vesterport, der som
nævnt 1513 skænkedes til Helligaandsklosteret mod, at dette forpligtede sig til at
underholde de spedalske. Gaarden var fra den Tid Klosterets Ladegaard, medens
der til de spedalske opførtes et nyt Hus uden for Byen. Under Grevens Fejde blev
St. Jørgens Gaarden brændt; paa Grunden opførtes siden den lille, 1808 nedbrudte
St. Jørgens Kirke (Hovedreparation: 1697).
Den efter Reformationen nedbrudte St. Peders Kirke (da dens Gods og Renter
1542 henlagdes til St. Budolfi Kirke, der oprindl. havde været annekteret til St.
Peders Kirke, kaldtes den „øde og opbrudt”) laa omtr. paa Hj. af Al- og Vestergade,
V. for „Tiendeladen” (saaledes kaldet efter en Lade, hvori St. Peders Kirkes
Tiendekorn indsamledes; Laden stod endnu 1661, da den paa Grund af Brøstfældighed
maatte sælges). Desuden var der uden for Byen to Kapeller, et St. Jørgens Kapel,
knyttet til St. Jørgens Gaarden, og et Helligkorskapel, paa hvilket Axel Gøye 1529
flk Ejendomsbrev. Af Gilderne maa nævnes et St. Knuds Gilde (Sigilstemplet,
fra Slutn. af 13. Aarh., er i Nationalmus.) og et St. Karens Gilde. Det mest
bekendte var dog Guds Legems Lav eller Papegøjegildet, som nævnt Side 365
stiftet af Peder Ilfarsen 1431 (mulig dog tidligere), men hvis endnu bevarede Skraa
først nedskreves 1441 (desuden er bevaret en Protokol med Navnene paa nyoptagne
Brødre o. a. og et kortfattet Uddrag af en Fortegnelse over afdøde Brødre). Gildet
bestod væsentlig af Kræmmere og Købmænd dels fra A. og andre danske Byer,
dels fra fremmede Stæder, Hamburg, Lübeck, Rostock, Stockholm m. fl.; desuden
vare i de ældste Tider ogsaa flere Bisper og andre Prælater, Præster, Klosterfolk,
Riddere o. a. Medlemmer af det. Om dets senere Hist. se S. 365. Uden for
Vesterport havde Gildet i ældre Tid en Skydebane, „Papegøjehaven“, hvor Medlemmerne
ved Pinsetider skød til Papegøjen (se D. Mag. 3. R. I S. 89 flg., J. Bendtzen, Guds
Legems Lav i A., Kbh. 1900, og C. Nyrop, Danm. Gilde- og Lavsskraaer I S.
613 flg.).
Byen har i Middelalderen utvivlsomt ogsaa været befæstet — i Dokumenter fra
1481, 1506 og 1513 omtales, at den har været omgiven af Grave og Volde —,
skønt der nu intet Spor findes af disse Befæstninger (se videre ndfr.), og den har
ogsaa tidlig i Middelalderen haft sit Slot. Det nævnes første Gang 1340 i et Forlig
mellem Grev Gerts Arvinger og Hertug Vald. V blandt flere Slotte, som den sidste
vilde indløse til Vald. Atterdag, og kaldes „det Hus i Aalborg”. I øvrigt høres der
meget lidt om det[1]. Kong Hans er utvivlsomt død paa Slottet (20/2 1513). Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
