Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hals Sogn (Kjær Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
90 Eng, 90 Plantage, Resten Ager. Gaarden Mølholt har 15 3/8 Td. Hrtk.
Andre Gaarde: Nørskovgd., Mosegd., Nørrehede, Vesterhede (2 Gde.,
hvoraf 1 omtr. 10 Td. Hrtk.), Østerhede, Springborg, Jensminde med Mølle,
Melgd., Langesminde, Lykkensprøve, Bløden, m. m.
I Sognet, særlig fra Hals og Hov, drives Fiskeri, navnlig af Torsk og
Aal, men ogsaa Sild, Rødspætter. Efter Fiskeriberetn. for 1897-98 var der
i Asaa (Dronninglund S., se S. 115), Hov og Hals 91 Fiskere, der fiskede
fra 13 Damjoller og 29 mindre Fartøjer for en Værdi af 36,144 Kr.
Hals S., en egen Sognekommune, men delt i søndre (Hals og
Skovshoved) og nordre Sognefogeddistr. (Hov), hører under Kjær Hrd.’s
Jurisdiktion (N.-Sundby), Aalborg Amtstue- og Kjær Hrd.’s Lægedistr. (N.-Sundby),
7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ Lægd.
434 (søndre) og 435 (nordre Distr.). Kirken tilhører nogle Privatmænd,
Kapellet i Hov Kommunen.
Kirken bestaar af Skib og Kor ud i eet, Taarn mod Vest, Tilbygning mod Syd
og Vaabenhus mod S. (et tidligere Sakristi paa Korets Nordside er nedbrudt). Den
ældste, vestl. Del af Langhuset er fra romansk Tid, væsentlig af Munkesten; i den
senere Middelalder har den faaet to Krydshvælvinger, og det anselige Taarn, med
en nu blændet Spidsbue ind til Skibet, tilføjedes (store Dele ere ommurede til
forskellige Tider). Henimod Middelalderens Slutn. er Skibet forlænget mod Ø., udv. af
Munkesten, indv. af Kamp, og overhvælvet med 3 Fag Krydshvælvinger, hvoraf
den østligste udger Koret; vistnok noget senere opfertes Tilbygningen, der tidligere
var Gravkapel for Familien Skeel, men 1724 blev aabnet ind til Skibet med en
Spidsbue. Skibets to Døre og flere rundbuede Vinduer kunne spores. Anselig Altertavle i
Renæssancestil med Ramme fra 1598 og Billede fra 1899 af A. Dorph; paa Forsiden af
Alterbordet staar: Niels Jensen Schelwig, Foged paa Halsgd., Anne Andersdatter 1620.
Paa Alteret et sen-gotisk Røgelsekar. Kalken er skænket 1780 af N. Duus og Hustru,
efter at den tidligere var brændt med Præstegaarden. Romansk Granitdebefont med
Dyrefigurer. Prædikestol med Aarst. 1572 og Bogst. H. GS samt Gyldenstiernernes
Vaaben. Paa Stolestaderne Aarst. 1735. I Skibet et sen-gotisk Krucifiks. I Kirken Ligsten
fra omtr. 1500 over Diderik Droste, over Foged paa Halsgaard Anders Skriver,
† 1589, og Hustru, over Niels Mollerup til Østeraa, † 1766, og Hustru samt to Sønner,
over Jens Andersen i Halsgd., † 1620, og Hustru, over Forvalter paa Gjorslev osv.
Jens Rasmussen, † 1721, og Hustru, og over Anne Madsdatter (Viffert) af Torstedlund,
indgivet i Ø Kloster, † 1573 i Hals (D. Atl., V S. 258, fortæller, at hun bekostede
den vestl. Del af Kirken og Taarnet).
Hov Kapel, der skal tjene som Filialkirke, er opf. 1899-1900 efter Tegn. af Arkit.
V. Ahlmann, af røde Mursten og bestaar af Skib og Kor med Spir og Sakristi.
Østeraa (Østergaaser) blev 1668 af Kongen skedet til Villads Christensen fra
Kbh. 1682 tilhørte den Niels Svendsen, der var død 1697. Enken Margr. Mule
besad Ø. (6 og 30 Td. Hrtk.) til sin Død 1702, da den deltes mellem hendes Børn.
Den blev samlet af en Datterdatter Charl. Am. Clausens Ægtefælle, Hospitalsforstander
i Randers Jens Foss, der 1743 solgte den med Mølle og Gods (i alt 43 Td. Hrtk.)
for 4700 Rd. til Niels Mollerup, Forpagter paa Fuglsig, af hvis Enke Joh. Christiane
Lundsgaards Dødsbo den 1768 ved Auktion blev solgt for 15,000 Rd. til Albret
Gleerup fra Eget, som 1773 solgte den (i alt 46 Td. Hrtk.) for 14,000 Rd. til Greve
Moltke paa Dronninglund, som atter 1776 afhændede den til Kammerr. Niels Duus,
der s. A. skødede den for 14,500 Rd. til Oberstlieutn. C. Leop. v. Leunbach. Denne
solgte den for 15,950 Rd. til Fuldmægtig paa Vraa Jørgen Christensen, † 1804; 1836
solgtes den af Christensen til Callisen († 1874); den nuv. Ejer er Sønnen, H. C. F.
Callisen. — Hovedbygningen, 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1847.
Fogedgaarden i Hals, nævnt i 1. Halvdel af 17. Aarh. som hørende til
Dronninglund Gods, var opbygget af Delefogden Knud Jensen, der havde den frit for sin
Bestilling, men var afbrændt 1658 af Svenskerne. Denne Gaard, Oprindelsen til Hals
Ladegaard, blev 1716 af Fr. IV tilskødet Prinsesse Sophie Hedevig og havde saa
fælles Ejer med Dronninglund til 1775, da Greve C. H. G. Moltke solgte den (14, i
alt 104 Td. Hrtk.) til Kammerr. N. Duus, som 1788 solgte den (14, 24 og 12 Td.
Hrtk.) for 17,400 Rd. til Justitsr. O. T. Lange til Bratskov, som 1801 skødede den
(14 Td. Hrtk.) til Postmester i Hals Jens Duus for 10,650 Rd. Derpaa ejedes den af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
