Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svenstrup Sogn (Hornum Herred) - Øster-Hornum Sogn (Hornum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forneden af røde Munkesten i Munkeskifte, foroven ombygget i nyere Tid (paa Muren
staar 1808). Vaabenhuset, af Mursten, er nyt. Kirken er restaur. sidst i 1880’erne.
Muret Granitalterbord. Ny Altertavle med Christusfigur i Relief. Ejendommelig
romansk Granitdøbefont: en ottekantet Kumme uden Fodstykke, med Fremstilling af
Evangelistsymbolerne. Ny Prædikestol. Klokke fra 1517. Paa Korbuen er der
fundet Spor af Kalkmalerier, vistnok fra Renæssancetiden.
Ved Godthaab anlagdes 1799 en Papirmølle, der ophævedes 1852.
Ved Svenstrup (Østermølle) slog Skipper Klement den jydske Adel 16/10 1534.
Øster-Hornum Sogn, det største i Herredet, omgives af Sønderholm,
Svenstrup, Ellidshøj, Buderup, Veggerby og Vokslev Sogne. Kirken, midt
i Sognet, ligger henved 1 1/4 Mil S. Ø. for Nibe og 2 1/4 Mil S. V. for
Aalborg. De for det meste højtliggende og stærkt bakkede Jorder (Frendrup
Nihøje, 324 F., 102 M., med vid Udsigt, Egedal Høj, 287 F., 90 M.,
med trig. Station) ere gennemgaaende sandede, med sandet og gruset
Underlag, og sandmuldede. Store Strækninger ere dækkede med Hede (Hovhede,
m. m.). Gennem Sognet løbe Østeraas Tilløb Gulbæk og Vesteraa eller
Hasseris Aa, der har sit Udspring her; ved Sydgrænsen ligger den omtr.
30 Td. Ld. store Hornum Sø; mod S. Ø. den tørverige Hornum Mose.
Gennem Sognet gaar Landevejen fra Nibe til Landevejen fra Aalborg til
Hobro; det nordøstl. Hjørne berøres af Svenstrup-Nibe-Aars Banen.
Fladeindholdet 1896: 8914 Td. Ld., hvoraf 2605 besaaede (deraf med Rug 566,
Byg 309, Havre 1088, Blandsæd til Modenhed 19, Grøntf. 231, Kartofler 307, andre
Rodfr. 81), Afgræsning 1513, Høslæt, Brak, Eng m. m. 993, Have 25, Skov 178,
ubevokset 90, Moser 56, Kær og Fælleder 302, Heder 3010, Veje og Byggegr.
134, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 360 Heste, 1417 Stkr. Hornkv.
(deraf 813 Køer), 1287 Faar, 734 Svin og 46 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshartk. 1895: 283 Td.; 55 Selvejergaarde med 230, 2 Fæstegd. med
17, 99 Huse med 35 Td. Hrtk. og 30 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890:
942 (1801: 475, 1840: 592, 1860: 669, 1880: 873), boede i 185 Gaarde og Huse;
Erhverv: 25 levede af immat. Virksomh., 708 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 121 af
Industri, 7 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 35 af deres Midler, og 16 vare
under Fattigv.
I Sognet Byerne: Øster-Hornum (1496: Huornum), ved Landevejen,
med Kirke, Præstegd., Sparekasse (opr. 10/4 1874; 1898 var Sparernes
Tilgodehav. 16,637 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 2400 Kr., Antal af
Konti 216), Mølle og Andelsmejeri; Molbjærg, ved Landevejen; Volstrup;
Gulbæk med Skole; Hæsum med Skole; Estrup. Møllegaard Huse.
Abildgaarde, Frendrupgd., Nørbæk, Gd., Hornumgd., m. m. Godthaab
Hammerværk og Ridemandsmølle, se S. 450.
Ø.-Hornum S., en egen Sognekommune, hører under Hornum Hrd.’s
Jurisdiktion (Nibe), Aalborg Amtstue- og Nibe Lægedistr., 7. Landstings- og
Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 391. Lægd. Kirken
tilhører Familien Wibroe i Nibe.
Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V.,
Vaabenhus mod N. og Sakristi paa Korets Nordside. Kirken (med Undtagelse af Sakristi
og Vaabenhus) er fra romansk Tid (ifl. Marm. Dan. Il S. 234 og Dsk. Atl. V S. 52
opf. 1172, maaske den ældste Stenkirke i Herredet) af Granitkvadre paa profileret
Dobbeltsokkel under Kor og Apsis og Sokkel med Skraakant under Skib. Korbuen,
Norddøren og flere oprindelige Vinduer ere bevarede. Kirkens Sydmur er omsat. Fra
Syddøren hidrøre to Granitsøjler og en Kvader med Fremstilling af en siddende
Figur med en Bog. Det brede Taarn var oprindelig af Granitkvadre i hele sin Højde;
ved en Hovedrestauration 1768-71 blev den øverste Del ommuret med Mursten
(rest. 1845, efter at en Del var nedstyrtet 1844) og alle Murene omsatte (en stor
Del af Granitstenene fra Taarnet sattes som Grundsten i Broen over Graven ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
