Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Binderup Sogn (Gislum Herred) - Durup Sogn (Gislum Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Binderup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet
Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som
disse samt 5. Udskrivningskr.’ 340. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granit til Dels paa profileret
Dobbeltsokkel. Eet oprindl. Vindue spores. Senere Tilbygninger ere Taarnet,
væsentlig af Mursten og med Pyramidetag (tidligere har en Spidsbue ført ind til Skibet),
og Vaabenhuset. Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (den korsfæstede).
Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont. Klokken, uden Indskrift, er fra den
tidligere Middelalder.
Ved Lille-Binderup er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. de to anselige Bjørnhøje.
Durup Sogn, Anneks til Tisted, omgives af dette og det andet Anneks
Binderup, Grynderup og Stenild Sogne samt Viborg Amt (Rinds Hrd.).
Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil N. V. for Hobro og 4 Mil S. for
Nibe. De højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. I den sydl. Del
løber Tarsdal Bæk. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Hobro til Løgstør
og Hobro-Løgstør Banen.
Fladeindholdet 1896: 3278 Td. Ld., hvoraf 1012 besaaede (deraf med Rug
246, Byg 118, Havre 521, Blands. til Modenh. 9, Grøntf. 31, Kartofler 42, andre Rodfr.
43), Afgræsn. 979, Høslæt, Brak, Eng m. m. 580, Have 20, Skov 102, ubevokset 5,
Moser 56, Kær og Fælleder 144, Hedér 277, Veje og Byggegr. 80, Vandareal m.
m. 23 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste, 727 Stkr. Hornkvæg (deraf 301
Køer), 707 Faar, 336 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 22 Selvejergaarde med 83, 24 Huse med 8 Td. Hrtk.
og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 324 (1801: 178, 1840: 207,
1860: 243, 1880: 351), boede i 54 Gaarde og Huse; Erhverv: 7 levede af immat.
Virksomh., 250 af Jordbr., 28 af Industri, 15 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks.,
10 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Durup med Kirke og Skole; Nørager med
Forsamlingshus (opf. 1894). Nørager Jæmbanestation med Kro, Andelsmejeri,
Købmandshdl., Telegraf- og Telefonst. Hovedgaarden Nøragergaard
har 20 Td. Hrtk., 570 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, 35 Skov, 20 Tørvemose,
Resten Ager. Ømark, Gde.: Lisentorp, Gd.; Torupgd. Tarsdal Mølle,
baade Vand- og Vejrmølle (omtr. 3 Td. Hrtk., 120 Td. Ld. tiendefri Jord,
tidligere fraskilt Nøragergd., 1895 atter købt af den nuv. Ejer).
Durup S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.’ 338. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor, oprindl. med Apsis, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel.
Norddøren, vistnok til Dels ombygget, benyttes endnu; eet oprindl. Vindue (tilmuret)
ses. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og røde
Munkesten (paa Sysiden: M. G. R. — A. M. H. og 1780), og Vaabenhuset, ligeledes af
Munkesten, med Kamgavl og Blindinger. Taarnrummet, med fladt Loft og Spidsbue
ind til Skibet, er indrettet til Gravkapel. Vistnok i 2. Halvdel af 16. Aarh. blev Kor
med Apsis nedbrudt og Koret genopf. i samme Bredde som Skibet, ligesom Kirken
overhvælvedes. Ved en Restaur. 1885 (Arkit: Weber) omsattes Murene til Dels, og
Korhvælvingen fornyedes. Altertavle og Orgel, nærmest i Rokokostil, ere
sammenbyggede; Altermaleriet (Gravlæggelsen) er fra 1638. Prædikestol i s. Stil. Romansk
Granitdøbefont med Ornamenter (den blev i Slutn. af 18. Aarh. ført til
Nøragergaard, men gaves tilbage til Kirken 1878); sjældent Messingdøbefad med Maria med
Jesusbarnet og Bogst. C. M. — A. L. (ɔ: Cl. Maltesen Sehested og Anne Lykke)
samt 1599. I Gravkapellet, skilt fra Skibet ved en Smedejærnsport, hviler i en
Marmorkiste Konferensr. H. C. Rosencrone, † 1774. Under Koret er en Gravhvælving.
I Skibet Ligsten over Præsten Mikkel Sørensen, † 1602, med 7 Børn.
Nøragergaard var vistnok blandt det gejstl. Gods, der ved Reform, tilfaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
