Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 566 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bispegaarden, Ø. for Domkirken, er en trefløjet Bygning. Oprindl.
stod her en Kannikeresidens (sidst beboet af Kantor Niels Friis), der 1558
af Domkapitlet udlagdes til Embedsbolig for Biskop Kjeld Juel, idet Kongen
1555 havde paalagt Kapitlet at anvise Bispen den første Residens, der blev
ledig. Gaarden, der siden da har været Bispegaard, brændte 1726, men
genopførtes af Stallknecht (se under Domkirken), bl. a. ved Tilskud af Bisp
Trellund. D. Atl. beskriver den som en firfløjet Bygn., hvoraf Hovedfløjen var af
Grundmur, de andre af Bindingsværk. Nu er der som nævnt 3 Fløje, der
omslutte en firkantet Gaardsplads, som mod S. lukkes af en Mur med Port. Den
nordl. Fløj, Hovedbygningen, af røde og gule Mursten i to Stokv. med
Kælder, er delvis opf. af Stallknecht; Kælderen, fra den senere Middelalder, af
Munkesten paa Kampestensfund. med to Rækker Krydshvælvinger (6 i hver
Række) er en interessant Rest af den gamle Kannikeresidens; en tilmuret Dør

Stiftsprovstegaarden.

paa Sydsiden har vistnok kun lukket for en Kælderopgang (det hed før, at
der fra den havde gaaet en underjordisk Gang under Søen over til Asmild
Kloster). Ved Fløjens Østende er der 1887 opf. en grundmuret Bygning
i 1 Stokv. i Stedet for en ældre af Bindingsværk. Vestfløjen er i 1 Stokv.
af Mursten paa Fundament af raa Kamp (Stiftsarkivet var før i dens sydl.
Ende). Østfløjen, i 1 Stokv., er af Bindingsværk. N. og N. Ø. for
Bygningen er en stor Have.

Stiftsprovstegaarden, Hj. af Sortebrødre Kirkestræde og St.
Leonisstræde, er fra den senere Middelalder, af røde Munkesten i Munkeskifte
(overkalk.) i to Stokv. med Kælder, med fladt Loft, under den østl. Del, idet
Jordsmonnet skraaner stærkt mod Ø. Bygningen har Trappegavle mod Ø.
og V.; kun den sidste, med smukke Blindinger, er dog velbevaret, den
østlige har været nedtaget, men er nu genopført. Der ses flere spidsbuede
Vinduesaabninger, navnlig i 2. Stokv. Mod N. er der 1856 tilføjet en
Udbygn. i to Stokv. med Kamgavle. Om Bygningens Anvendelse i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>