Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Konge efter Erik Lams Død; i Nærheden af Byen overvandt 1150 Svend Grathe
Knud, hvorefter den første lod Byen befæste og gav den flere Privilegier; da Knud Aaret
efter vendte tilbage, slog Svend ham atter ved Gjedsted S. for Vib.; da Vald. senere
sluttede sig til Knud, lode de sig begge 1154 hylde paa V. Ting; efter Overfaldet
i Roskilde 1157 var det her, at Vald. fremstod med Anklage mod Svend for hans
Troløshed. Ogsaa efter at Vald. I havde fastsat Tronfølgen, var det Skik, at
Kongerne lode sig hylde for Nørrejyllands Vedk. paa Vib. Ting. Saaledes hyldedes
Chrf. I her; Erik Glipping kronedes Juledag 1259 i Domkirken, og baade han og
Sønnen Erik Menved opholdt sig ofte i V.; efter at den sidste 1313 havde dæmpet
det Oprør, som de jydske Bønder havde vedtaget mod Kongen paa V. Landsting,
opførte eller ombyggede han det befæstede Slot, der laa paa Borgevold, se S.
571 [1]. Ogsaa Chrf. II blev hyldet i V. 25/1 1320, ved hvilken Lejlighed han udstedte
den bekendte Haandfæstning, ligeledes Vald. V 7/6 1326 og Vald. Atterdag 24/6 1340.
Den sidste, ligesom sine Forgængere, opholdt sig flere Gange i Byen og udstedte
Breve herfra og holdt Retterting her. Efter at Chrf. af Bayern var bleven hyldet
her 9/4 1440, stadfæstede han to Dage efter Byens gamle Privilegier, de ældste, man
kender (mange Gange senere bekræftede), og han begunstigede Byen paa andre
Maader, saaledes ved at give den Toldfrihed 11/6 1442 og ved 9/7 1444 at sikre den mod
Gejstlighedens Anmasselser, idet han forbød, at Prælater, Kanniker, Præster og Klerke
uden- og indenbys maatte besidde Ejendomme i V., uden at de svarede Skat deraf.
Chr. I hyldedes i V. 28/9 1448; paa en Forsamling her rejste en Del jydske Bisper
og Rigsraader Oprørsfanen mod Chr. II, og det var ogsaa her, at Opsigelsesbrevet
mod ham udstedtes 20/1 1523, og at Fr. I hyldedes 26/3 1523, ved hvilken Lejlighed
han udstedte sin Haandfæstning og Chr. II’s Love bleve brændte som skadelige og
stridende mod gode Sæder. Ogsaa de senere Konger hyldedes her; den sidste var
Chr. V (1655 som Prins).
Byen var en af de ældste danske Handelsstæder. Paa Harald Blaatands Tid
opholdt Islænderen Gisle Surson sig her for Handelens Skyld, ved hvilken Lejlighed
han blev omvendt til Christendommen. Vib. var tidlig Nørrejyllands vigtigste
Møntsted og et af Rigets förste Udmøntningssteder fra Knud den stores indtil
Chrf. II’s Tid. Fra de fleste Konger i denne Periode kendes Mønter herfra. De
ældste vare vægtige og af engelsk Præg; men snart, selv under Knud d. store,
forringes Vægten her som andetsteds i Jyll. Paa Svend Estridsens og Harald Hens
Tid sloges her Mønter, som ikke bare Kongens, men forskellige Møntmesteres
Navne. Nogle Mønter under Knud d. store og Hardeknud fra en vistnok nærliggende
By Ørbæk staa utvivlsomt i Forb. med Udmøntningen i Vib. Hvad der dog særlig
karakteriserer Vib. i Middelalderen, er det stærke kirkelige Liv, der rørte sig her,
efter at den var bleven Bispesæde, og den fik som faa andre danske Byer et stort
Tal Kirker og Klostre.
Foruden Domkirken og de 3 Klosterkirker (se ndfr.) havde Byen i katolsk Tid
12 Sognekirker, nemlig: 1) St. Stefans K. (først nævnt 1351), V. for Borgevold
mellem St. Ibs- og St. Nicolaigade; 2) St. Nicolai K. (1452), ved det nordl. Hj.
mellem St. Ibsgade og St. Nicolai Kirkestræde; 3) St. Ibs K. (1284), i det østl. Hj.
mellem St. Nicolaigade og Rosenstræde; 4) St. Mogens K. (1448), lige N. for
Graabrødrekirke i det sydl. Hj. mellem St. Mogensgade og Rosenstræde; 5) St. Hans
Sognek. (1274), ved Nytorv; 6) St. Mathiæ K. (1307), paa Hjultorvs nordl. Side; 7)
St. Budolfi K. (omtr. 1200, en Tid lang tillige Klosterkirke), mellem Store St. Pederstr.
og St. Mathiasgade; 8) St. Peders K. (1274), ved Østsiden af Lille St. Pederstr.; 9)
St. Mikkels K. (1159), mod S. i Lille St. Mikkelsgade ved St. Mikkelsport; 10) St.
Trinitatis eller Drottens K. (omtr. 1200), i Hj. mellem St. Leonistr. og Riddergade; 11)
St. Villads K. (omtr. 1200), i sydl. Hj. mellem Riddergade og det fordums St.
Villadsstr.; 12) St. Mortens K. (1477), i nordl. Hj. mellem forann. to Gader. Dertil
komme St. Laurentii Kapel, mod N. uden for Byen (ved Krudthuset), og St. Jørgens
eller Jerusalems Kapel, mod S. uden for Byen (i Riegels Planteskole). Ældre
Topografer nævne endnu nogle Kirker, men deres Eksistens kan ikke bevises. Alle
disse 12 Kirker gav Fr. I 23/2 1529 Borgerne Lov til at nedbryde, men Rester af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
