Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stokv. høje Bygning, til Dels opf. af Munkesten, St. Mikkelsgade Nr. 12. — Et
Franciskanerkloster — Hovedkloster i Vib. Custodi — blev stiftet 1235 eller 1237;
men det kom dog først ret i Stand en Del Aar senere, da Grevinde Mariane af
Eberstein og hendes Sønner, Marsken Ludv. Albertsen og Albert, ydede Hjælp til
det og lode Bygningerne opføre. Det betænktes i Testamenter 1263, 1268, 1307
og 1456, og 1274, 1295 og 1388 holdt Franciskanerordenen Kapitel her. Peder
Harboe tilskødede det 1448 en Gaard i St. Mogens Sogn; 1518 bragtes Konventet til
Observans. Efter langvarige Fortrædeligheder, om hvilke Munken Jacobus Johannis
har berettet, bleve Munkene vist ved Nytaarstid 1530 uddrevne, og 1541
omdannedes Klosteret til et alm. Hospital, som hvilket en Del af det endnu tjener, medens
Resten nedreves i Midten af 18. Aarh. (se S. 567-68). Kirken, S. for Klosterbygningen,
blev 1529 givet Byen til Sognekirke og blev benyttet til 1812, da den nedlagdes
ifl. Res. af 29/12 1809; Taarnet blev nedbrudt 1813, den øvrige Bygning 1830 (der
var i Mellemtiden Tale om at anvende den til Galehus, Opdragelsesanstalt eller
Internat for Natmandsfolk osv.). Kirken bestod af Skib og Kor med Apsis, et 1760-61
opf. Taarn mod V. og Kapel og Vaabenhus mod S. samt mod N. to Udbygninger
(„Korskirken“, opf. 1657, og „Læsekamret“, 1696) Om dens Beliggenhed se S. 571.
Inventariet findes nu delvis i Domkirken og Søndersogns Kirke samt i Kirker i Vorde,
Randers og Holstebro. (At Byen har haft flere Klostere, saaledes et St. Mogens,
er urigtigt). — Desuden var der 3 milde Stiftelser. Uvist hvor laa et
Helligaandshus (hørende til de borgerlige Hospitalsstiftelser); det nævnes kun 1476;
mulig er det sammensmeltet med et af Byens andre Hospitaler. Et St. Mikkels
Hospital oprettedes 1159, idet Domkapitlet s. Aar skænkede Byens fattige St. Mikkels
Kirke til et Hospital, ɔ: dens Indtægter skulde anvendes til dette Brug; 1498 tog
Kong Hans Hospitalet og dets Forstander, Kanniken Jens Christiernsen, i sin
Beskærmelse. Det var saaledes utvivlsomt et af Gejstligheden styret Hospital; det
omtales endnu paa Reformationstiden. Det laa mod S. uden for Byen ved St. Mikkels
Port; Stedet, „den øde Kirkegaard“, har senere været benyttet til Begravelsesplads
for henrettede Misdædere. Endelig var der S. V. for dette Hospital en St. Jørgens
Gaard for spedalske, ved hvilken Aar 1440 Hr. Peder Mathiesen var Forstander;
da han tillige var Præst ved St. Mikkels Sogn, har St. Jørgens Gaard vistnok været
nøje forbunden med St. Mikkels Hospital. 1542 var Spedalskhuset sikkert nedlagt;
thi da overlodes St. Jørgens Kapellet (ogsaa kaldet Jerusalems K.) til Morten
Hegelund til Nedbrydning. Pladsen, hvor det har staaet, kaldes endnu „Kapelbakke“
eller „Sygestuejord“, og endnu i Midten af 18. Aarh. blev den brugt til
Begravelsesplads, især for fremmede. — Ogsaa af Gilder havde Byen en Del, deribl. St. Knuds,
de 11,000 Jomfruers eller Ursulas, St. Kjelds, St. Birgittes, St. Annas eller
Præstegilde, Julelaget m. m. Flere af disse nedlagdes 1527 (se S. 567). — Af hellige
Kilder nævnes St. Kjelds K. (vistnok i Domkirken, se S. 588), St. Mikkels K., uden
for St. Mikkels Port, Lones (Leonis K.), ved Leonisstræde, Kilden ved
Borgevold, og Jmfr. Maries Sundhedsbrønd, i Graabrødreklosterets Have.
Byen maa antages i Middelalderen at have haft omtrent den samme Udstrækning som
nu, om den end har været tættere bebygget, især ned mod Søen. Som nævnt har den
været befæstet med Volde og Grave, der strakte sig S., V. og N. om Byen, medens
den mod Søsiden har været dækket af den ovenfor omtalte Borg. Gennem Befæstningen
førte 5 Porte: St. Mikkels, St. Mathias, St. Hans (ell. Skottenborg), St. Mogens og
St. Ibs (ell. Nedergades) udenfor Gaderne af s. Navn. Hvornaar denne Befæstning
er nedlagt, vides ikke; i Breve fra Kong Hans af 1496 og 1505 befaledes det
Borgerne at holde Porte og Plankeværker om Byen i Stand; i 16. Aarh. er den dog
vistnok bleven opgivet, dog stode Voldene en lang Tid endnu (se Resens Kort,
som dog ikke er helt korrekt), i 18. Aarh. var der store Rester af dem, og endnu
ses et lille lavt Stykke Vold med foranliggende Grav fra St. Mogensgade, omtr.
hvor Reberbanen udmunder, og mod Øst til St. Ibsgade. Portene holdt sig til
Dels endnu længere, længst St. Mogens Port (der skal have været den vigtigste og
var hvælvet) og St. Mikkels, der 1841 fik Stakitporte.
Den fremragende Plads, som Viborg havde indtaget blandt Jyllands Byer i den
katolske Tid, hævdede den under Reformationsrøret, ja den blev endog den
første By i Landet, hvor den nye Lære forkyndtes, og hvis Borgere ivrigst sluttede
sig til den. Da Hans Tausen 1525 af sin Prior i Antvorskov Kloster sendtes til St.
Hans Kloster i Viborg for at paavirkes i katolsk Aand af dets Prior Peder Jensen, vandt
han denne saaledes, at han fik Lov at prædike i Klosterkirken (at han en Tid har
været holdt i Fængsel og prædiket ud af Vinduerne til Borgerne, er sikkert urigtigt);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
