Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 584 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg Domkirke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1578 tillodes det at nedbryde St. Hans Kloster og Kirke og at anvende
Stenene til Domkirken og Domhuset), og da man ikke havde Midler nok til
Istandsættelsen, tog Brøstfældigheden til. I 1694 bleve ved en Restauration af
det Indre Væggene, især i Hovedskibet, som vare bemalede med adelige
Vaaben, overkalkede; men allerede 1724 klagedes atter over Kirkens
Brøstfældighed. Endelig gjorde Branden 25/6 1726 det næsten helt af med
Kirken, idet kun Murene og nogle Rester af Hvælvingerne bleve staaende.
Den blev vel genopført i Løbet af 4 Aar (indviet 25/6 1730); men
Arbejdet, der lededes af Klaus Stallknecht fra Altona, som havde paataget sig
det for en meget ringe Sum (han byggede paa Domkirken,
Sortebrødrekirken, Bispegaarden, Raadhuset og en Fløj af Hospitalet for i alt 36,000
Rd.!), var baade smagløst og slet udført. De gamle, brøstfældige Mure
bibeholdtes, de tomme Rum lukkedes med kalkpudset Bræddeværk eller

Viborg Domkirke før Ombygningen, med Stænderhuset. Efter Lithografi af F. W. Otte.

udfyldtes med Mursand, ildskørnede Sten osv., Triforierne tilmuredes, der
opførtes udsvejfede Gavle, og Taarnene lik grimme, blytækte Kalotter
(„Kaffekandelaag“); endelig blev Krypten lukket og benyttet til Gravkælder med
Aflukker mellem Søjlerne. Der maatte stadig gribes til nye Reparationer;
saaledes 1772-74, da en stor Mængde af Kirkens Ligsten ødelagdes og Gravene
forstyrredes, 1796-98 (under Krigen 1807-14 benyttedes Kirken en Tid til
Kornmagasin!), og fra 1828, da Krypten restaureredes og Ligene optoges
af den, til 1835, da et Konventhus ved Korets Sydside nedbrødes. Men
alle Restaurationerne gik mere ud paa at dække over Brøstfældigheden end
paa egentlig at afhjælpe den, og i 1850’erne var man paa det rene med,
at der maatte tages anderledes alvorlig fat. En af Arkitekt N. S. Nebelong
fortagen Undersøgelse 1859 og flg. Aar førte til det Resultat, at største
Delen af Ydermurene maatte nedtages til Grunden, og hans Plan til en
Restauration gik ud paa at fremdrage det oprindelige, hvor det fandtes, og
erstatte det manglende i Overensstemmelse hermed. Undersøgelserne, ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>