Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg Domkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke man efterhaanden ved Kalkpudsets Fjernelse fik Øjet op for den
oprindelige Stil, fortsattes, og da Kirkens Hvælvinger begyndte at aabne
sig, og Kirken derfor maatte lukkes Aug. 1862, stemte „det særlige
Kirkesyn“ (Høyen, Herholdt) sammen med Nebelong for, at Kirken helt skulde
ombygges. Stiftsprovst Welding var bl. de ivrigste for Genopførelsen;
Rigsdagen bevilgede ved Lov af 19/1 1863 400,000 Kr. til Vib., Maribo og
Kalundborg Kirkers Restauration, hvilken Sum for Vib. Vedk. senere
suppleredes dels ved nye Bevillinger, dels ved omtr. 100,000 Kr., der indkom
ved privat Subskription over hele Landet. I Slutn. af 1863 begyndte den
fuldstændige Nedrivning (det manglede dog ikke paa manende Røster,
saaledes 1865 fra Worsaae, om i det mindste til Dels at bevare Midtskibets
Mure), saa at kun Krypten og den nederste Del af Koret blev staaende,
og 8/4 1864 begyndte Opførelsen med
Nedlæggelsen af den første Sten i den sydl. Korsfløj.
Arbejdet lededes af Nebelong († 1871), der havde
givet Tegningen, derefter af J. Tholle († 1871)
og saa af H. B. Storck. Den nye Kirke
indviedes 10/9 1876. Det gamle Stænderhus, der
laa tæt N. for Kirken, var blevet nedrevet 1871.
Den nye Kirke, hvis Mure ere dels af
rød, mangefarvet Granit fra Jylland, dels af
graa, ensfarvet Granit fra Uddevalla
(Korsfløjene), Kernen af Mursten, staar nu væsentlig i den
ovenfor skildrede, oprindelige Skikkelse, dog uden
de i Middelalderen tilføjede 3 Kapeller samt
Konventhuset. Ved den strengt gennemførte Stil og
det ensartede Materiale gør Bygningen et særdeles
harmonisk Indtryk. Dens udv. Længde er 111,
Bredden i Skibet 36, i Korset 49 Al.; den indv.
Længde med Forhallen er 105, uden den 95 1/2
Al., Bredden noget over 31 Al., deraf
Midtskibet 14, Sideskibene omtr. 6 Al. (det nordl. lidt
smallere); til Tagryggen er der 35, til
Vesttaarnenes Spir 67 1/2, til Kortaarnenes Spir 43, til
Spiret over Korset 53 1/2 Al.; til Midtskibets Loft
er der omtr. 26 Al. Over Apsis’ nederste Stokv.,
der er inddelt som ovenfor omtalt, ses det aabne
Søjlegalleri med 10 Søjler; Rundingens Mur afsluttes af en rundbuet
Frise, der fortsættes om hele Kirken; i Højde med Søjlernes Kapitæler
i nederste Stokv. sidde to udhugne Menneskehoveder og nederst paa hver
Side af det midterste Vindue ned til Krypten en udhugget Løve (se Ursin,
S. 105). Paa Vestsiden af det nordl. Vesttaarn er indmuret en Sten med
en Lindorm og et mindre Dyr underneden. Over sydl. Indgang til
Langhuset, som en Tid har været Hovedindgang, sidder en gammel
Tympanon med en Christusfigur (funden i den vestl. Brandmur om Domkirkens
Kirkegaard), over nordl. Indgang ogsaa en gammel Tympanon med to
modvendte Løver (fra den nedbrudte Graabrødrekirke), over
Hovedindgangen i Vestgavlen en ny Tympanon med Korsfigur m. m. Den nordl.
og sydl. Indgang have hver 4 Søjler ved Siderne, den vestl. 6. Kirken
er overalt tækket med Bly.
 |
| Grundplan af Domkirken. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
