Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fly Sogn (Fjends Herred) - Vrove Sogn (Fjends Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lucas Steenstrup, † 1751; i Vaabenhuset Ligsten over Hans Harder, † 1713, og
over Murmester Jens Thomasen, † 1719. Et Røgelsekar fra kat. Tid findes i
Nationalmuseet. — Paa Kirkegaarden mærkelig, tidlig middelalderlig Ligsten uden Indskr.
med en Korsstav og to Stenkors for Enderne.
Iglsø Kirke er opf. 1894-95 (Arkitekt: Wiinholt) af røde Sten i romansk Stil i
Korsform med en taarnlignende Overbygn. over Korset, der har dekoreret Kasetloft,
medens Korsarmene ere hvælvede; desuden har den Apsis med Halvkuppelhv.,
hvori Alteret med oldkristelige Motiver. Klokken hænger i en Klokkestabel. — I
Iglsø har der i Middelalderen staaet en Kirke, der nævnes 1465 og 1474, og af
hvilken der endnu 1881 fandtes Levninger; Kirkegaarden med Dige er endnu delvis synlig.
I Galgehøj fandtes 1867 et Bæger af Messing, nu i Nationalmuseet.
Bregndalgaard nævnes hos Arent Berntsen som Hovedgaard, men betegnes 1660
som Bondegaard, da Iver Kaas til Ulstrup skødede den til Datteren Ingeborg, der
havde ægtet en ufri Mand Mikkel Jensen Ravn. De solgte den 1671 til Enevold
Kaas, som 1676 skødede den til Hans Juul til Staarupgd. 1572 havde Kronen
mageskiftet den til Niels Kaas til Taarupgd.
Fly (Flø) tilhørte 1231 Vald. Sejr og senere Erik Plovpennings Døtre. — I Sognet
er der fredlyst 4 Gravhøje, deribl. ved Iglsø Kokshøj, der indeslutter to ret
anselige og velbevarede Jættestuer.
Svend Fredberg til Kjærgaard nævnes 1642.
Videbrev for Fly S., se Saml. til j. Hist. X S. 277.
Vrove Sogn omgives af Annekset Resen, Vridsted, Fly, Smollerup og
Davbjærg Sogne. Kirken, mod V., ligger 2 Mil S. for Skive og 3 Mil V.
for Viborg. De noget højtliggende, bakkede Jorder (Smedebjærg, 155 F.,
49 M., Thorshøj, 219 F., 69 M.) ere ler- og sandmuldede, for en ringe
Del sandede; en Del Hede; en Del af Sjørup Plantage (S. 659). Gennem
Sognet gaa Landevejene fra Viborg til Holstebro og fra Skive over Paarup
til Vejle.
Fladeindholdet 1896: 4508 Td. Ld., hvoraf 1470 besaaede (deraf med Rug
376, Byg 145, Havre 712, Blandsæd til Modenhed 9, Grøntf. 27, Kartofler 67, andre
Rodfr. 131), Afgræsning 1157, Høslæt, Brak, Eng m. m. 632, Have 22, Skov
383, ubevokset 147, Moser 12, Kær og Fælleder 136, Heder 407, Veje og Byggegr.
140 Td. Kreaturhold 1898: 208 Heste, 769 Stkr. Hornkv. (deraf 417 Køer),
877 Faar og 544 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895:
133 Td.; 42 Selvejergaarde med 115, 42 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 550 (1801: 265, 1840: 259, 1860: 316, 1880:
477), boede i 92 Gaarde og Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomh., 419
af Jordbrug, 46 af Industri, 17 af Handel, 12 af forsk. Daglejervirks., 30 af deres
Midler, og 2 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Vrove (1507: Vroffue) med Kirke, Præstegd. og
Skole; Vester-Børsting; Sjørup med Distriktslægebolig, Dyrlægebolig og
Kro. Kjeldbjærggde.; Vittrupgd. Virkelyst, Plantørbolig.
Vrove S., een Sognekommune med Annekset, hører under Fjends-Nørlyng
Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Sjørup Lægedistr., 8.
Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 147. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod
N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhv., ere fra romansk
Tid af Granitkvadre paa Dobbeltsokkel. Den velbevarede Nordside har tre oprindl.
Vinduer og Portal med Søjler; Sydsiden og Apsis, med et oprindl. Vindue, ere
omsatte. Taarnet, af Kvadre fra Vestgavlen og Munkesten i Munkeskifte, har hvælvet
Underrum med Rundbue ind til Skibet. Korbuen og Buen mellem Kor og Apsis ere
bevarede (den sidste er Sakristi), Vaabenhuset er af Granit og Munkesten. En
Tilbygn. mod S., hvis murede Spidsbue endnu ses, nedbrødes 1827 (se Kirkeh. Saml.
4. R. IV S. 638 flg.). Altertavle i Renæssancestil med Kopi af Leonardo da Vincis
Nadvere. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil fra 1609.
Stolestader med malede Allegorier, fra 1703-5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
